Bordpynt til påskebordet - lav spræl på påskebordet med æg og mikrogrønt
Det skal du bruge:
- Frø af mikrogrønt, f.eks. karse-, radise- eller sennepsfrø, de kan ofte købes i små pakker, hvor man får vejledning og en bund af hamp med, som frøene kan sås i. Regn først med fuld styrke på hårpragten efter en uge.
- Pustede æg, der kan købes i hobbyforretninger eller hos din blomsterhandler.
- Æggebakke til at sætte de pustede æg med frø i.
- Vandfaste tusser.
- Æggebægre, gerne forskellige.
Sådan gør du:
- Pil toppen af ægget, så du har en god stor åbning. Tegn herefter ansigter på æggene, tjek eventuelt, hvor meget af ægget der er dækket af æggebægeret. Et godt tip er at tegne ansigter på papir først, så har du nogle forskellige udtryk. Og tegn på flere æg, end du har gæster, så har du forhåbentlig nok æggetyper, hvis ikke alle spirer arter sig.
- Klip hampmåtterne til og læg flere lag ned i ægget, så det dækker cirka 3/4 af ægget. Væd måtterne godt.
- Så frøene og dæk dem eventuelt med adgang til luft/ilt, som et minidrivhus, indtil de begynder at spire.
- Husk at vande jævnligt, de må ikke tørre ud.