Citron og kardemommesyltede pærer
SNACKS OG TILBEHøR

Citron og kardemommesyltede pærer

Der er temmelig langt fra supermarkedets dåsepærer og til disse hjemmesyltede pærer, du kan spise med kold flødeskum. Brug dem også til den gamle klassiker, Poire Belle-Hélène, med chokoladesauce og god vaniljeis.
  • 4 Personer

Ingredienser

2 l. vand
5 dl. sukker
2 stk. saft af citron
1 spsk. hele kardemommekapsler
8 stk. pærer
1 dl. mandler
15 g smør
1 spsk. sirup
0.25 l. flødeskum

Sådan gør du

  1. 1
    Kom vand og sukker i en gryde. Kom citronsaft og kardemomme heri, og kog op.  
  2. 2
    Skræl pærerne, men behold gerne stilken. Skær et tyndt lag af bunden, så pæren kan stå oprejst.  
  3. 3
    Sænk pærerne ned i den simrende lage, og lad dem simre i 10 minutter. Tag gryden af komfuret, og stil den koldt, indtil pærerne skal spises.  
  4. 4
    Rist mandler langsomt i en gryde i et par minutter. Tilføj smør og sirup, og vend rundt, imens de langsomt bliver mørkere.  
  5. 5
    Tag op, og hæld på bagepapir. Afkøl og hak groft.  
  6. 6
    Pisk fløden til skum, og server den kold til pære og hakket mandel.

Tip!

Lav pærerne om morgenen eller aftenen før servering.