Nudging - hvilken trappe vælger du?

Bliv nudget til at vælge trappen, det giver en lille smule hverdagsmotion

Forestil dig, at du står på en togstation, og du skal op fra perronen. Du kan vælge mellem at tage de gammeldags trapper eller de mere magelige rulletrapper. Foran dig kan du se, at rulletrapperne er det populære valg, så dem tager du også. Forestil dig nu den samme tur, men denne gang bliver du mødt af et skilt inden trapperne, hvor der står: »8 ud af 10 tager trapperne på denne station«. Du tænker ikke så meget over det, men du vil gerne være en del af den statistik. Så du tager selvfølgelig de almindelige trapper. Tillykke, du er lige blevet nudget til at vælge trappen, der giver en lille smule hverdagsmotion.  Men hvad skete der egentlig?

Pelle Guldborg Hansen er adfærdsforsker på Roskilde Universitet og formand for Det Danske Nudging Netværk. Han forklarer:

»Et nudge er et bevidst forsøg på at påvirke menneskers adfærd på måder, som ikke burde betyde noget i princippet, men gør det i praksis,« siger han. 

I princippet bør skiltet ikke ændre på, hvilken trappe du tager, men underbevidst bliver du påvirket til at tage de gammeldags trapper, fordi vi er flokdyr og instinktivt vælger at følge flokken. Nudging kan derfor også beskrives som initiativer, der ændrer vores adfærd, men som stadig giver folk mulighed for at vælge. Og det er smart, for vi bryder os ikke om at blive belært om, hvordan vi skal opføre os – heller ikke selvom vi godt ved, at den stillestående trappe er sundere for os. 

Nudging er et nyttigt redskab

Nudging er derfor et godt redskab, hvis man gerne vil have folk til at sortere deres affald, eller som man gerne ville i den amerikanske by Louisville: Have personer med parkeringsbøder på samvittigheden til faktisk at betale bøderne. Påvirkningen var i det tilfælde at sende dem et brev sammen med bøden, hvor der stod, at de fleste betaler deres parkeringsbøder inden for 13 dage. Det betød behov for langt færre rykkere.

Vi tænker ikke altid rationelt

Disse påvirkninger i hverdagen i form af fodspor malet på vej hen mod en skraldespand eller et skilt med information gør, at vi tænker anderledes, end vi tror.

»Vi tror, at vi altid tænker rationelt, men det gør vi faktisk ikke. Der er grænser for, hvor komplekst vi kan nå at tænke hele tiden. Det betyder, at vi i en kompleks verden bruger tommelfingerregler og træffer beslutninger på baggrund af vaner og indskydelser,« siger Pelle Guldborg Hansen.

Nudging kan på den måde bruges til at få os til at træffe mere hensigtsmæssige beslutninger, når vi har lidt for travlt til den grundige overvejelse. Med den samme viden om, at vores hjerne ikke tænker rationelt konstant, kan man også få folk til at spise sundere. Den danske nudge-enhed, INudgeYou, lavede i 2017 et forsøg, hvor man ved hjælp af nudging fik folk til at spise mere æble og mindre kage. De serverede 2 buffeter over 2 dage på en konference. Den ene dag bestod buffeten af store stykker brownies og hele æbler, hvorimod kagestykkerne var halveret dagen efter, og æblerne var skåret i både. Den lille ændring resulterede i, at folk spiste omkring 61 procent mere æble, når de blev serveret i både, og der blev spist en del mindre kage, når kagen blev serveret i mindre stykker.  

Nudg dig selv til at spise mindre slik

På samme måde kan du ifølge Pelle Guldborg Hansen også nudge dig selv til at spise mindre slik. Tag det slik, du har liggende, og put det i en dåse med et låg, der er svært at tage af. Stil dåsen på den øverste hylde i et svært tilgængeligt skab. Du kommer nu efter al sandsynlighed til at spise mindre af slikket.

Der findes mange nudges i hverdagen, og der kommer flere og flere til, også dem, vi slet ikke opdager. Men i nogle tilfælde kan nudging udviske grænserne mellem opfordring og manipulation og på den måde også blive brugt knap så etisk. 

Pelle Guldborg Hansen og hans team konstruerede på et tidspunkt et forsøg, hvor nogle konferencedeltagere skulle vælge en menu. I et link på en hjemmeside blev én gruppe præsenteret for sætningen: Der vil blive serveret en ret til konferencen. Skriv her, hvis du ønsker en vegetaranretning. Den anden gruppe fik det omvendte valg. Her skulle man skrive, hvis man ikke ønskede en vegetaranretning. 

»Vi fandt ud af, at over 90 procent af dem, der skulle skrive, hvis de ikke ville have vegetarret, valgte vegetarisk. Og det er fint, at man kan nudge folk til det valg, hvis man vil have flere til at prøve at smage vegetarisk, men hvis nu det eksempelvis handlede om organdonation, så er det ikke så hensynsfuldt at nudge dig til, om du skal være organdonor eller ej. Det er et dybt personligt spørgsmål, som du skal tage aktiv stilling til,« siger Pelle Guldborg Hansen.