Tærte med fåreost og pære
AFTENSMAD

Tærte med fåreost og pære

En velsmagende tærte med dejlig fåreost og et snert af sød pæresmag. Nyd den lun med lidt citrontimian på toppen. Opskrifter:www.ostogko.dk 
  • 4 Personer

Tærtedej

250 g hvedemel
1 tsk. flagesalt
110 g koldt smør
0.5 dl. koldt vand

Fyld

3 stk. æg
1.5 dl. sødmælk
200 g cremefraiche 18%
- salt og sort peter
1 spsk. citrontimian
100 g fåreost (Halvfast). Evt. halvfast komælksost, fx. Vesterhavsost
3 stk. pærer

Sådan gør du

  1. 1
    Bland mel og salt og skær smørret i tern. Smuldr smørret ud i melet, til det ligner groft rasp. Brug vandet til at samle dejen. 
  2. 2
    Form dejen til en rund disk og pak den ind i plastfolie. Lad den hvile i 15 minutter i køleskabet, før den rulles ud til 3-4 mm tykkelse. 
  3. 3
    Beklæd en tærteform med dejen. Trim kanterne og prik bunden med en gaffel. Forbag tærtebunden i 8-10 min. ved 190º. Lad bunden køle af.
  4. 4
    Til fyldet piskes æg sammen med mælk og cremefraiche. Krydr med lidt salt og peber og kom timian i. Fjern evt. skimmelskorpe fra osten og smuldr den. 
  5. 5
    Hæld æggeblandingen i den forbagte tærteform. Kom osten over. 
  6. 6
    Skær pærerne i tynde skiver og fordel over fyldet. Bag tærten i 30 min. ved 190º. Serveres lun, evt. pyntet med ekstra citrontimian.