Solsikkerugbrød
- 10 Personer
ingredienser
- | Surdej: |
2.5 dl. | Kærnemælk |
150 g | (2,5 dl) rugmel |
1 tsk. | salt |
- | Dej: |
1.3 l. | vand |
800 g | rugkerne |
1 stk. | øl |
500 g | (8,3 dl) rugmel |
- | ca. 400 g (6,7 dl) hvedemel |
2 spsk. | salt |
- | en fjerdedel pakke gær (12 g) |
400 g | solsikkekerne |
Sådan gør du
-
1Rør kærnemælk, mel og salt sammen i en skål.
-
2Dæk med film, og lad skålen stå fremme i køkkenet i to dage.
-
3Bland vand og rugkerner i en gryde, og kog op.
-
4Sluk, og lad stå i gryden med låg, indtil det er lunt.
-
5Kom rugkerneblandingen i en stor dejskål.
-
6Tilsæt øl, rugmel, hvedemel, salt og surdej, og rør rigtig godt rundt.
-
7Det kræver armkræfter!
-
8Tag 2,5 dl dej fra, og læg det i et glas med låg, hvis du vil starte på en surdej til næste gang, du bager.
-
9Smuldr gæren i dejen, og rør godt rundt.
-
10Tilsæt til sidst kernerne, og rør igen godt rundt.
-
11Smør 2 rugbrødsforme godt med smør eller olie.
-
12Fordel dejen i de to forme ved hjælp af en stor ske.
-
13Kom lidt vand på skeen eller din hånd, og glat dejen ud.
-
14Læg alufolie eller film over de to forme, og lad brødet hæve i 3-4 timer.
-
15Stil brødene midt i en 200 grader varm ovn, og bag brødene i 1 3/4 time.
-
16Vær ikke bekymret over, at brødet får en meget mørk skorpe.
-
17Den bliver ikke bitter, kun velsmagende og nøddeagtig.
-
18Vælt brødene ud på en rist, og lad dem køle af.
-
19Lad brødene hvile et døgn, før du skærer i dem.