æg

Brug koldt vand, når du skal koge hårdkogte æg

Et perfekt hårdkogt æg skal have en fast hvide og en ensartet fugtig blomme, men det kan nemt gå galt. Hviden bliver gummiagtig, hvis den får for lang tid, og blommen bliver tør og smuldrende. Isvand gør det lettere at pille æggene.

Dæk æggene med 2 ½ cm vand. Hvis æggene får for lidt vand, bliver de kogt for lidt, og hvis de dækkes af for meget vand, bliver de kogt for meget.

Æg må kun koges i ét lag

Læg æggene i helt koldt vand i gryden. Hvis vandet er varmt eller lunkent, bliver opvarmningstiden kortere end nødvendigt, hvis du skal have det perfekte resultat.

Dæk æggene med 2 ½ cm vand. Hvis æggene får for lidt vand, bliver de kogt for lidt, og hvis de dækkes af for meget vand, bliver de kogt for meget. Du kan lægge fra 1 til 12 æg i gryden, men kun så længe æggene ligger i et lag. 

Bring vandet med æggene i kog over høj varme. Læg låg på, når vandet koger med bobler. Låget skal passe til gryden og lukke godt til. 

Når vandet bulderkoger, tages gryden af varmen. Lad gryden stå i 10 minutter. Hvis æggene er meget små, er 9 minutter nok. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Læg æggene i isvand

Grunden til, at du skal lade æggene ligge i vandet er, at de skal efterkoge ved varmen i vandet. Når tiden er gået og minuturet har ringet, skal du fylde en skål med koldt vand. Du kan eventuelt bruge isterninger. Kom de kogte æg i skålen. 

Lad æggene ligge i 5 minutter. Isvand kan gøre det lidt lettere at pille æggene. Tag æggene op og pil dem ved at rulle dem på et bord, så skallen krakelerer. Pil herefter.



Kilde: Metoden til den optimale tilberedning af æg er udarbejdet på baggrund af bogen ”Ægets kemi” af Harold McGee og gennemtestede tilberedningsmetoder fra America’s Test Kitchen. Udarbejdet og testet i dansk køkken af konsulent Grethe Andersen, tidligere Landbrug og Fødevarer.