Video: Opskrift på syltede løg
Det skal du bruge:
- 500 g løg i tynde skiver
- 3-4 laurbærblade
- 2 stjerneanis
- 10 hele allehånde
- 500 g sukker
- 5 dl eddike
- 5 dl vand
Sådan gør du:
Kog vand, eddike og sukker sammen med laurbær, stjerneanis og allehånde. Lad lagen simre ved svag varme, så den tager smag af krydringen. Hæld den kogende lage over de skivede løg i et sylteglas. Lad dem trække, til de er møre, typisk et par timer, afhængigt af hvor tyndt du har skåret dem.
Tilberedningstid: 10 minutter, derefter hviletid i et par timer.