Gift

Vi ved ikke, hvilket blæk vi bliver tatoveret med

17 procent af danskerne er tatoveret, men hverken tatovører eller myndigheder ved, hvad der er i blækket, og hver tredje tatoverede oplever gener.

Hver 3. dansker oplever gener i forbindelse med deres tatoveringer. 3 ud af 4 ved ikke, hvad blækket, de er tatoveret med, indeholder.

Stor forskel i urenheder i blæk

3 ud af 4 ved ikke, hvilket blæk de er blevet tatoveret med. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Samvirke. Det til trods for, at der er stor forskel på mængden af urenheder i forskellige blæk.

Der er ikke nogen regler for tatoveringsblæk, forklarer professor Jørgen Serup, der er overlæge på Tatoveringsklinikken ved Bispebjerg Hospital:

»Tatoveringsblæk bliver produceret som et industriprodukt. Der er ingen krav til hygiejne, eller til ingredienserne, man putter i blækkene. Der er ingen kontrol med blækproduktionen. Det ene øjeblik kan lastbilen aflevere pigment til en fabrik, der laver gulvlak, og det næste øjeblik til en producent af tatoveringsblæk,« siger Jørgen Serup.

Store krav til kosmetiske produkter

På kosmetikområdet, der blandt andet dækker deodoranter og cremer, findes en 345 sider lang lov, der stiller krav til produktionen og forbyder en lang række stoffer i produkterne. I Miljøstyrelsen så man gerne, at der gjaldt lignende lovgivning for tatoveringsblæk:

»Der har været kosmetikregler i mange år. Vores synspunkt er, at hvis et stof ikke må være i en creme, der smøres på huden, så er det nok også meget klogt, at det samme stof ikke puttes ind under huden,« siger Isabelle Navarro Vinten, der er kontorchef i Miljøstyrelsen.

Hver 3. oplever gener med deres tatoveringer

Op mod 700.000 danskere er tatoveret. Det anslår den seneste danske tatoveringsundersøgelse lavet i 2017 på over 32.000 personer.

Det svarer til til 17 procent af befolkningen. Hovedparten lever med deres tatoveringer uden problemer. Men cirka hver tredje oplever kroniske eller periodevise gener i deres tatoveringer.

Alvorligere komplikationer, der kræver behandling af en læge, bliver 2-3 procent af de tatoverede ramt af. Når 700.000 er tatoverede, vil det således ramme mellem 14.000 og 21.000 danskere.

Jørgen Serup fra Tatoveringsklinikken har set hundredvis af komplikationer ved tatoveringer. De 3 hyppigste problemer, folk kommer med på klinikken, er infektioner, allergier og generende knudedannelser i huden.

Infektioner kan skyldes blæk, der ikke er sterilt, allergier opstår primært på baggrund af pigmenter i rødlige farver, og knudedannelser i huden kommer af de sorte farvestoffer.

Selvom tatoveringer ikke er uden risici, undersøgte kun 3 ud af 10 danskere de potentielle sundhedsrisici, inden de fik deres seneste tatovering. Det viser en undersøgelse, YouGov har lavet for Samvirke.

PAH-stof giver ikke kræft

Om tatoveringer øger risikoen for kræft, har længe været omdiskuteret. Sort pigment indeholder nogle af de såkaldte PAH-stoffer, der mistænkes for at være kræftfremkaldende.

Men ifølge overlæge Jørgen Serup er millioner blevet tatoveret med sort blæk gennem tiderne, og der er massiv dokumentation for, at PAH-stoffer i relation til huden ikke giver kræft hos mennesker i hverken huden eller indre organer.

Dog er det bedre at være på den sikre side, vurderer Miljøstyrelsen:

»De kræftfremkaldende stoffer i tatoveringsblæk kan transporteres rundt i kroppen, så der potentielt kan forekomme andre kræftformer end hudkræft. Det tager typisk 20-30 år, fra man udsættes for et kræftfremkaldende stof, til det udvikler sig til egentlig kræft. Der er flere og flere, der får tatoveringer, så hvis vi ikke gør noget nu, kan vi risikere at se personer begynde at udvikle kræft på grund af deres tatovering,« siger Isabelle Navarro Vinten fra Miljøstyrelsen.

Kun én dansk tatoveringslov

Danmarks hidtil eneste tatoveringslov stammer fra 1966 og indeholder kun regler om, at det er forbudt at tatovere på hoved, hals og hænder og personer under 18 år – loven er i øvrigt underskrevet af kong Frederik IX, der selv havde flere tatoveringer.

I princippet kan Miljøstyrelsen på basis af Produktsikkerhedsloven godt kontrollere tatoveringsblæk. Men det er kun sket 2 gange, og derfor betegner overlæge Jørgen Serup loven som »i praksis uanvendelig«, når det kommer til tatoveringsblæk.

Miljøstyrelsen forbød i 2011 13 forskellige blæktyper, men det er aldrig blevet tjekket, om forbuddet er blevet overholdt.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Vidste du, at...

Det ikke er ulovligt at blive tatoveret, hvis du er under 18 år?

Det er til gengæld ulovligt at tatovere personer under 18 år.

Find rundt i blækjunglen

Selvom man ikke kan være 100 procent sikker på blækket, kan man tage sine forholdsregler. Hjemmesiden thinkbeforeyouink.dk lavet af Miljøstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet kommer med en række råd, man kan følge, når man skal finde en tatovør:

Dan dig et helhedsindtryk af tatovøren. Er der rent og pænt? For at sikre sterilitet bør der bruges engangsnåle, og blækket bør hældes op i små engangsbeholdere.

Spørg, hvilke farver tatovøren anvender, om holdbarhedsdatoen er overskredet, og hvorfor netop disse blæktyper bliver brugt. Hvis tatovøren ikke kan svare, bør du overveje at finde et andet sted.

Tatovørerne samlet i Dansk Tatovør Laug er opmærksomme på at bruge blæk med så få skadelige stoffer som muligt. Men tatovører er hverken læger eller kemikere og må derfor stole på blækproducenterne.

Formanden for Dansk Tatovør Laug, Nis Staack, råder ligesom Miljøstyrelsen til at spørge tatovøren. Tatovøren skal gerne kunne fortælle, hvilken type blæk vedkommende bruger.

Forbud mod 4000 stoffer 

Tatoveringstrenden er kommet for at blive, og spørgsmålet er, hvor længe tatoveringsblæk kan flyve under radaren uden lovgivning. Regeringen har varslet en opdatering af tatoveringsloven fra 1966 med tiltag som registrering og kontrol af tatovører. Danske regler for tatoveringsblæk er der derimod ikke lagt op til.

Miljøstyrelsen ser gerne, at der kommer regler for tatoveringsblæk, som der også arbejdes på i EU-regi. Et forbud mod 4000 forskellige stoffer er på tegnebrættet. Inspirationen findes i kosmetiklovgivningen:

»Det lyder måske voldsomt at regulere 4000 stoffer. Men som udgangspunkt mener vi, tatoveringsblæk skal være lige så sikkert som kosmetik. I kosmetik er der for eksempel forbud mod de 1500 stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende. Forslaget er så, at disse stoffer heller ikke må være i tatoveringsblæk. Det er et forsigtighedsprincip,« siger Isabelle Navarro Vinten fra Miljøstyrelsen.

PAS PÅ KØKKENBORDS-TATOVØRER

I Danmark vurderes der at være 500-1200 professionelle tatovører. Overlæge Jørgen Serup anslår, at der kan være op mod 3 gange så mange hjemmetatovører, såkaldte køkkenbordstatovører, som professionelle.

Problemet er hjemmetatovører

Nis Staack fra Dansk Tatovør Laug mener, at et forbud mod en lang række stoffer er en overreaktion og bare vil føre til unødigt bureaukrati:

»Det er dybt godnat, at EU pønser på at forbyde 4000 stoffer. Det er i meget få tilfælde, man ser , at en tatovering har ført til problemer. De fleste tatovører gør alt for at sikre så høj blæksikkerhed som muligt,« siger Nis Staack, der i stedet for regulering af en lang række stoffer mener, at det største problem ligger hos hjemmetatovører, der tatoverer under uhygiejniske forhold med blæk fra Kina af ringe kvalitet.

Miljøstyrelsen erkender, at udfordringen bliver, at lovgivning ikke bliver så streng for blækproducenterne, at man får skabt et sort marked:

»Alt andet lige er det bedre at have et legalt marked, hvor mikroskopiske urenheder i blækket accepteres, end et marked med uopnåelige krav,« siger Isabelle Navarro Vinten fra Miljøstyrelsen, der vurderer, at der tidligst ligger en EU-regulering om tatoveringsblæk klar på den anden side af 2020.

Sterilt blæk og oplysninger er realistisk nu

Overlæge Jørgen Serup, der desuden er formand for en sammenslutning af europæiske tatovørforskere, European Society of Tattoo and Pigment Research, følger EU’s lovarbejde tæt.

Han er skeptisk over for en stor lov om tatoveringsblæk. Blandt andet fordi det er så svært at udpege, hvilke stoffer man bør forbyde, og fordi man kan frygte et sort marked for blæk, hvis man skyder med spredehagl og for eksempel forbyder 4000 stoffer:

»Idealet ville jo være at kunne lave kemiske retningslinjer for blæk. Men det er bare ikke opnåeligt, som det er lige nu. Det, man i hvert fald kan kræve, er, at blækket skal være sterilt. Det kan man relativt let gennemføre og kontrollere. Ellers gælder det om at oplyse og komme med råd, så folk ved, hvad de skal gå uden om,« siger Jørgen Serup.