Tatoveringer er mærker for livet og meget risikable
Tatoveringer er fortsat ureguleret fra myndighedernes side
Hudlæge og professor Jørgen Serup fra Bispebjerg Hospital undrer sig. Hver dag møder han patienter med komplikationer, som stammer fra tatoveringer. Mens flere og flere lader sig fascinere af kropsudsmykningerne, er området fortsat ureguleret fra myndighedernes side.
»Når det gælder lægemidler, skal man dokumentere sikkerheden, inden det kommer på markedet. Omvendt ved tatovering: Her kan man hælde hvad som helst ind under huden. Man indfører et kemisk stof, og vi ved ikke, i hvilket omfang stofferne laver skader i huden og kroppen.«
Flere får alvorlige komplikationer
Jørgen Serup er i gang med et forskningsprojekt på området. Han vil fylde nogle af videnshullerne ud og indkredse de stoffer, der skaber reaktioner i forbindelse med tatoveringer. Alene de seneste to år har han set 100 alvorlige komplikationer i form af dybe sår og svære allergiske reaktioner. 35-40 af disse patienter har fået tatoveringer opereret væk ved en såkaldt shaving-metode, hvor lag af huden ad flere omgange skæres af.
Alt tyder på, at Jørgen Serup får nok at se til i de kommende år. Tatoveringer har nemlig flere funktioner.
»Vi lever i en visuel kultur, hvor det, vi ser, betyder meget. Vi er optaget af at »fortælle os selv« i det sociale rum. Og her er tatovering en ekstra mulighed,« forklarer lektor i kulturanalyse ved Aarhus Universitet Dorthe Refslund Christensen.
Tatoveringer kan understrege den enkeltes historie og særegenhed, men bruges også som en markering af et fællesskab. Dorthe Refslund Christensen har for eksempel set en gruppe 14-årige piger i Vestjylland have den samme tatovering.
Nye former og farver
Tatovering er ikke forbeholdt sømænd, havnearbejdere og letlevende kvinder.
»Uden at have været ude at se på 2000 kroppe tør jeg godt sige, at det har spredt sig til stort set alle samfundsgrupper. Men der er stor forskel i motiverne. Hvilke tatoveringer man vælger, er afhængigt af, hvem man er,« fortæller Dorthe Refslund Christensen.
Hun forventer, at interessen for tatoveringer på et tidspunkt vil dale.
»Vi kommer garanteret til at opleve en periode, hvor alle vil have dem skrællet af igen,« mener hun, men forsikrer samtidig, at tendensen ikke er lige om hjørnet. Dorthe Refslund Christensen mener, at vi de kommende år vil se tatoveringerne tage nye former. De multifarvede, mere feminine tatoveringer vil blive mere populære. Og flere vil eksperimentere med større kunstværker, hvor de ved nye begivenheder i deres liv får tilføjet en »tusch«, der indgår i en samlet kropsudsmykning. Og flere vil lade sig tatovere over halsen, selvom det er forbudt.
»Når det subkulturelle bliver hverdag, så er de subkulturelle nødt til at blive mere ekstreme,« siger Dorthe Refslund Christensen.
Blæk med bakterier
Fra en lægelig vinkel er der ikke grund til jubel. Jørgen Serup anslår, at omkring 25 procent af alle tatoverede får gener – fra milde til helt svære. Mest almindeligt er hævelser, kløe og ubehag, som kommer og går. Herunder hører også følsomhed over for sollys. Epidemiologiske studier indikerer, at knap hver femte tatoverede om sommeren må smøre sig med solblokerende creme, dække sig med tøj eller søge skygge, fordi deres tatovering ikke tåler solen. En anden typisk komplikation er infektion i forbindelse med tatoveringen eller under helingen. En nyere undersøgelse viste, at 10 procent af alt nyindkøbt blæk var inficeret fra producentens side – uanset om labels garanterede sterilitet.
»Jeg kalder tatoveringer for tikkende bomber i forhold til infektioner. Det kan være infektioner med streptokokker eller stafylokokker. De sidste kan være penicillinresistente. Sådan nogle stammer er meget hyppige i England og USA,« forklarer Jørgen Serup og tilføjer, at HIV, hepatitis og syfilis kan overføres med tatovørnåle.
En femtedel af farverne indeholdt kræftfremkaldende stoffer
Han efterlyser derfor en indsats på området. Ikke mindst mere forskning som basis for en fornuftig EU-politik vedrørende farverne.
For tre måneder siden undersøgte Miljøministeriet 65 tatoveringsfarver på det danske marked. En femtedel indeholdt kræftfremkaldende stoffer i så høj en koncentration, at miljøminister Ida Auken valgte at forbyde dem på stedet. Men Jørgen Serup vil gerne have alle 300-400 tatoveringsfarver, der bruges i Danmark, undersøgt. Derudover mener han ikke, at løsninger på nationalt niveau rækker. I stedet efterlyser han samlede EU-reguleringer.
»Europarådet har lavet et forslag i 2008. Men det er jo ikke det samme som et direktiv. Og man er hæmmet af manglende viden.«
Fælles fodslag om regulering
Jørgen Serup foreslår krav om registrering og tilsyn med tatovørerne, uddannelse i hygiejne og farvevalg, øget forbrugerinformation, sterile nåle og blæk, et indberetningssystem til infektioner og et sporbarhedssystem i de anvendte farver. Han gør fælles sag med Dansk Tatovør Laug, som han anser for en vigtig medspiller i kampen for at forbedre forholdene.
»Vi byder regler meget velkommen. Det har vi råbt efter længe. Vi stikker jo trods alt hul på folks hud. Der er stadig folk, der tatoverer hjemme i deres stue. Man ryger ud af Dansk Tatovør Laug, hvis vi opdager, at hygiejnen ikke er i orden. Hvis der for eksempel er et gulvtæppe i det rum, hvor der bliver tatoveret. Det er jo fuldt af bakterier,« siger talsmand Johnny Skovbo Hansen, der dog ikke kan tale på hele branchens vegne. Dansk Tatovør Laug organiserer 70 tatovører, men det anslås, at det samlede antal tatovører ligger på omkring 500.
Vi skal have mere oplysning om bivirkninger
En større rapport, Kemiske stoffer i tatoveringsfarver, som blandt andre Jørgen Serup har medvirket til, vil i løbet af foråret blive publiceret af Miljøstyrelsen. Samtidig vil det fremgå, »hvordan vi fremadrettet har tænkt os at håndtere kemiske stoffer i tatoveringsfarver,« fortæller Dorte Lerche Bjerregaard, cand.scient., ansat i Miljøstyrelsen.
Jørgen Serup vil gerne have mere oplysning ud om de knap så sjove bivirkninger:
»Man må sige, at oplysningen om risikoen er minimal sammenlignet med forherligelsen af tatoveringer. Vi ser det jo i tv-udsendelser som Miami Ink og Tattoo-salonen. Der er også masser af inspiration fra sportsstjerner og kongelige, hvor selv børnene optræder med tape-tatoveringer. Der er klart et misforhold mellem, hvordan tatoveringer fremstilles som sjove, spændende og uskyldige, sammenholdt med, hvor lidt der oplyses om bivirkningerne,« siger Jørgen Serup.