Sprøjtemidler i maden: Er det farligt?

Kan sprøjtegift vaskes eller skrælles af?

Det er altid en god idé at skylle frugt og grønt både af hensyn til pesticidrester og bakterier og virus. Det er dog sjældent, at alle pesticidrester kan skylles eller skrælles af. På varer som bananer eller avokado sidder de fleste pesticider i skrællen, men det gælder ofte ikke for grøntsager og bær.

Er det farligt med giftrester i maden?

Nej, pesticidrester er ikke farlige, når de findes i mængder under grænseværdien. Grænseværdierne er fastsat af videnskabelige eksperter og gælder i hele EU – og de er sat med en stor sikkerhedsmargen. Det er yderst sjældent, at der findes pesticidrester over grænseværdierne. Og under alle omstændigheder er det langt bedre for sundheden at spise mere frugt og grønt end at stoppe af frygt for pesticidrester. Der er dog nogle forskere, som er optaget af det, som hedder cocktaileffekter – det betyder, at små mængder af stoffer, der hver især er ufarlige, måske i kombination alligevel kan have uønskede virkninger. Her er pesticider kun én gruppe ud af en lang række kemikalier, som vi som forbrugere kommer i kontakt med.

Hvor bruges der/findes der flest rester, og hvorfor bruges der så mange pesticider?

Der findes rester af pesticider i et bredt udvalg af varer lavet af ikke-økologiske råvarer. Både i frugt og grønt og i sammensatte varer som f.eks. brød, morgenmad, færdigretter, juice, øl og vin. Landbruget og gartnerierne i Danmark bruger over 100 forskellige pesticider, men i udlandet bruges der langt flere forskellige stoffer. En del af disse er ikke tilladt til brug i Danmark. Midlerne bruges for at sikre høje udbytter og dermed lavere priser. De bruges til at beskytte afgrøderne mod skadedyr, ukrudt og svampesygdomme eller til at regulere væksten af planterne.

Hvorfor er der så stor forskel på danske og udenlandske varer, når det kommer til pesticidrester?

Der er flere årsager til, at der generelt måles færre pesticidrester i danske varer. For det første er der færre tilladte midler i Danmark end i mange andre lande. For det andet er danske producenter godt uddannet til at håndtere midlerne og overholde tilbageholdelsesfristerne og doseringerne. Og for det tredje er det ofte netop på varer til eksport, at der i den tredje verden bruges pesticider – simpelthen fordi producenterne ikke vil risikere, at deres vare må kasseres, når den ankommer hertil. Hvis man producerer til lokal afsætning i f.eks. Kenya eller Thailand, anvendes der typisk færre pesticider.

Hvad gør Coop for at sikre, at jeres varer ikke indeholder rester af sprøjtegift?

Vi stiller krav til kvalitet, sporbarhed og pesticidkontrol hos vores leverandører. Og både vi og myndighederne foretager løbende stikprøvekontrol af vores varer. Vi har en risikobaseret kontrol, hvor vi tager flest prøver blandt varer, hvor der ofte findes pesticidrester. Faktisk tager vi mere end 400 prøver hvert år af vores leverancer, selvom vi ikke er lovmæssigt forpligtet til det. Vi analyserer både danske og importerede varer, og vi analyserer både økologiske og konventionelle varer. Og både de varer, som oftest spises rå, og de, som normalt koges, før de spises. Resultaterne af prøverne bruger vi i vores dialog med leverandørerne og til at fravælge leverandører, vi ikke ønsker at handle med.