Skjult IP-adresse giver privatliv og nye muligheder på nettet

Din IP-adresse er et unikt nummer, og via IP-adressen kan din internetudbyder, hackere og reklamebureauer spore og følge dig på nettet. For at undgå sporingen kan du skjule din IP-adresse ved selv at ændre den med en VPN-tjeneste. Samvirke har talt med Pernille Tranberg, der anbefaler brugen af VPN til sikre retten til privatliv online. Bruger du en VPN-tjeneste kan du samtidig få adgang til nyt indhold på streamingtjenester.

Internetudbydere, reklamebureauer og hackere kan via din ip-adresse overvåge dine bevægelser på nettet. Det kan undgås ved at købe et VPN, Virtual Private Network, som sikre stærk kryptering af al din internettrafik og gør dig anonym online.

IP-adressen er din identitet på nettet

En IP-adresse kan sammenlignes med et telefonnummer. Hver computer, der er forbundet i et netværk, har et unikt nummer, og nummeret er nødvendigt for at kommunikere med andre enheder online. 

Når du går på nettet, får både computere, tablets og smartphones tildelt en ip-adresse af din internetudbyder, så andre computere kan se, hvilken computer der skal svares tilbage til. Det fungerer lidt på samme måde som en telefonsamtale, hvor IP-adressen viser, hvem der har ringet op og hvem der ringes op til. 

Din IP-adresse fortæller meget om dig

Når man besøger en hjemmeside, kan sidens ejer se din IP-adresse. Med udgangspunkt i IP-adressen kan vedkommende finde ud af, hvem din internetudbyder er, i hvilket land du sidder, i hvilken by du er, og sågar hvor du befinder dig indenfor få hundrede meters radius. På den måde kan din IP-adresse, hvis den er offentlig, betyde at du for målrettede reklamer. 

Skjul din IP-adresse med et VPN

Vil du sikre dig, at ingen kan overvåge og følge dig rundt på nettet, er det ifølge Pernille Tranberg en god ide at investere i en VPN, som står for Virtual Private Network. En VPN-forbindelse kan beskrives som en tunnel til en bestemt server. 

Når du går på nettet med en VPN-forbindelse, får din computer først forbindelse til serveren, og herefter ledes din nettrafik ud på nettet. Serveren kan stå i både Danmark og udlandet. 

Ved at oprette kontakt til serveren skjules din IP-adresse og dermed din identitet bag serverens IP-adresse. Står serveren i udlandet, vil det se ud som om, du befinder dig i udlandet. 

Forbindelsen mellem din computer og serveren krypterer alt din trafik, så det bliver umuligt at overvåge, hvad du foretager dig online. 

Køb af VPN

Fordele:

  • Et Virtuelt Privat Netværk oprettet en tunnel mellem brugerens computer og VPN-serveren i et valgt land. Al information som udveksles mellem computer og server bliver krypteret. En krypteret forbindelse sikrer dine data i endnu højere grad end normalt. Det bliver altså sværere for hackere at opsnappe eksempelvis dine kreditkortinformationer. 
  • Sikker brug af offentlige og gratis wifinetværk. Offentligt tilgængelige wifihotspots krypterer sjældent dine data. Forbinder du VPN efter, du er logget på wifihotspottet, bliver alt din trafik på nettet krypteret. Du beskytter dermed koder og kreditkortoplysninger og andre ting, du ikke vil have afluret.   
  • Adgang til geografisk bestemte onlinetjenester som det engelske og amerikanske Netflix. Streamingtjenester er tit begrænsede til bestemte lande. På samme måde kan en VPN-forbindelse give dig adgang til DR’s web-tv, der er geografisk begrænset til Danmark, når du er i udlandet. 
  • Gør det muligt at omgå begrænsninger, som visse lande har på adgang til bestemte sider. Det kan være relevant ved rejse eller bosættelse i visse lande i bl.a. Mellemøsten eller i Kina, hvor der er strenge regler for, hvilke sider man kan besøge. 
  • Brug søgemaskiner uden at dine søgninger bliver logget og gemt. Normalt forbindes dine søgninger til din IP-adresse, så virksomheder kan skræddersy reklamer og annoncer til dig, men du kan undgå en sporing med en VPN-tjeneste.

Ulemper:

  • En sikker VPN-tjeneste er ikke gratis. Der er mange forskellige tjenester at vælge imellem, og de varierer i pris, men generelt kan man sikre kryptering og beskyttelse af sin kommunikation og færden på nettet til en månedlig pris på 20-60 kroner afhængig af VPN-valg. Der findes gratis VPN-tjenester, men de kan generelt ikke anbefales, hvis man ønsker øget sikkerhed og privatliv online. Læs hvorfor her
  • Skjuler du din ip-adresse via en VPN, ændres din geografiske placering til den server, din forbindelse går igennem. Du bliver altså nødt til at slå din VPN fra, når du skal bruge lokalitetsafhængige tjenester som Google Maps. Skal tjenesten automatisk kunne bestemme din placering i Danmark, nytter det ikke noget, at Google Maps tror, du er i USA eller England.

Brugen i erhvervsslivet

VPN bruges også især af virksomheder til at give deres ansatte fjernadgang til virksomhedernes intranet. Dermed kan medarbejdere hjemmefra computeren se og handle med de andre computere på arbejdspladsen, er man er forbundet til det lokale netværk på arbejdspladsen.

VPN-tjenester

Der findes et utal af VPN-tjenester på nettet. Du kan læse anmeldelser af en række her

Se, hvad vi ellers skriver om: #internet, #gode råd, #privatliv og #overvågning