Sådan stryger du forskellige tekstiler

Vand former tøjet

Dit tøj krøller, fordi der sker en ændring i tøjets fibre, når det bliver vådt. Når materialet tørrer, ’husker’ det de nye former, og derfor er det nødvendigt at gøre det vådt igen for at kunne glatte det ud. Derfor stænker man tøjet inden strygning eller bruger et dampstrygejern, så dampen sammen med varmen bringer det tilbage til dets oprindelige form.

Læs vaskeanvisningen, inden du stryger

På vaskeanvisningen i dit tøj er der nemlig indikeret med prikker i strygejernssymbolet, hvor høj varme du bør stryge tøjet ved. Prikkerne på vaskeanvisningen vil ofte også findes på strygejernet.

• Er der et kryds over strygesymbolet, betyder det, at tøjet ikke kan tåle at blive strøget.
• 1 prik betyder, at temperaturen højst må være 110 grader, og strygning med damp er ikke anbefalet.
• 2 prikker betyder, at temperaturen højst må være 150 grader.
• 3 prikker betyder, at temperaturen højst må være op til 200 grader.

Er der ikke nogen vaskeanvisning i dit tøj, kan du følge tidligere CSR-chef i Dansk Mode og Tekstil Pia Odgårds gode råd til strygning af forskellige materialer.

Strygning af naturmaterialer

Bomuld

Stryg bomuld ved 200 grader, mens tøjet endnu er fugtigt, stænk det med vand eller stryg med et dampstrygejern. Bomuld bruges til næsten al slags tøj fra inderst til yderst.

 

Viskose

Viskose suger meget vand og bliver derfor ofte meget krøllet. Stryg stoffet ved 2 prikker på strygejernet, mens det endnu er fugtigt, eller brug et dampstrygejern. Det bliver især brugt til sommertøj til kvinder, såsom T-shirts, kjoler og undertøj, eller i blandinger til herreskjorter eller bukser. 

 

Uld

Stryg dine uldprodukter ved 2 prikker på strygejernet, og stænk med vand eller brug et dampstrygejern. Uld bruges især til sokker, strømpebukser, sweatre, overtøj og habitter. 

 

Hør

Hør krøller meget, men er også meget varmetålende. Det skal stryges ved 3 prikker, mens det er fugtigt, stænk det med rigelige mængder vand eller brug et dampstrygejern. Hør er meget slidstærkt og bruges især til sommertøj, da det stjæler kropsvarmen og virker kølende. 

 

Silke

Silke er følsomt og ofte en meget tynd konstruktion. Derfor bør man stryge hurtigt og gerne med en fugtig strygeklud imellem. Stoffet bør ikke fugtiggøres med vandspray inden strygning, da det kan give skjolder. I stedet bør man stryge det, mens det endnu er jævnt fugtigt over det hele. Silke bruges især til eksklusive ting, såsom festkjoler, silkeskjorter og tørklæder. 

 

Velour og fløjl

Velour og fløjl er ikke materialer i sig selv, men laves ofte af bomuld, uld eller silke. Stoffet er plysset, fordi trådene stritter ud på den ene side. Luven, som man også kalder plyssiden, vil blive lagt ned, hvis man stryger stoffet, og du vil kunne se mærker fra strygejernet bagefter – og derfor skal det som udgangspunkt ikke stryges. Skal det glattes, kan man føre strygejernet forsigtigt hen over nærmest uden at røre stoffet for at undgå at lægge luven ned. Stoffet bruges ofte til kjoler, bukser og habitter.

Strygning af syntetiske materialer

Nylon og polyester

Skal som udgangspunkt ikke stryges, da det ikke suger vand og derfor ikke krøller. Har du alligevel brug for at glatte tøjet, så stryg nylon og polyester ved maks. 1 prik og med stor forsigtighed, da det ellers kan smelte. Fordi materialerne ikke suger vand, er der ingen grund til at stænke dem eller bruge dampstrygejern. Nylon bliver ofte brugt til nylonstrømper, sportstøj og overtøj som vind- og regnjakker.

Pas på varmen

Er der broderier, perler, pailletter, tryk eller andet på tøjet, bør du være mere forsigtig med varmen og stryge tøjet på vrangen.

Stryger du naturfibrene ved for høj varme, vil de blive svitsede og mørke og til sidst brænde. De syntetiske materialer vil derimod smelte, hvis de bliver udsat for for høj varme, og sætte sig fast på strygejernet.