Sådan finder du den rigtige skostørrelse
Sådan måler du foden
Sko skal passe. Er de for små, gnaver de og giver vabler. Er de for store, kan skoene føles tunge og giver ikke foden den rette støtte.
Når du skal måle din fod, er det vigtigt, at du står op. Vægten skal være ligeligt fordelt på begge fødder.
Du skal måle foden fra den længste tå til det bageste punkt på hælen. Vær også opmærksom på, hvilken fod der er størst. Langt, langt de fleste skoproducenter sælger skoene i præcis samme størrelse, men fødder er ikke ens. Hos godt 75 procent af danskerne er den højre fod lidt større end den venstre. Det er derfor vigtigt, at du måler din største fod. Det giver bedst komfort i skoene.
Brug et målebånd. Alternativt kan du sætte din fod på et stykke papir. Brug en blyant til at tegne foran den længste tå og bag ved hælen. Husk at tage de sokker eller strømper på, du typisk vil bære, når du bruger skoen.
Du kan se, hvordan du oversætte din skostørrelse i skemaet længere nede i artiklen. Ligger du mellem 2 størrelser, så overvej at tage den største.
Sko til børn: Husk voksetillægget
Når du køber sko til børn, skal skoene selvfølgelig passe, men du må gerne lade være lidt ekstra plads i skoen, så fødderne kan vokse. Når du måler barnets fod, må du gerne lægge 10-15 millimeter til målet, så der er lidt tillæg til at vokse. Tillægget skal være mindre på sandaler og ballerinasko.
Børnefødder bør du måle hver anden måned, så du sikrer dig, at skoene ikke bliver for små.