Sådan bliver du bedre til at huske, hvad du lærer i skolen
Koncentration er nøglen
Få alle andre gøremål og tanker væk fra dit fokus, inden undervisningen går i gang. Det understreger Line Sander, der er cand.comm. og direktør i kursusvirksomheden SUPPLEMENT. Hun har igennem 18 år undervist blandt andre studerende i studieteknik.
»Sørg for, at din hjerne er parat! Hvis du tænker på, at du skal huske at købe ind til krebinetter og at ringe til mor, så bliver det meget sværere at fokusere i timen. Skriv i stedet dine gøremål ned på nogle to-do-lister, inden undervisningen går i gang,« siger hun.
Hvis du ikke er koncentreret, er det nemlig meget begrænset, hvad du kan få med fra forelæsningen, og så er de næste 4 råd slet ikke så brugbare, som hvis du har dit fokus i orden.
Vær opmærksom på din læringsstil
Line Sander råder studerende til at være klar over eller finde ud af, hvilken læringsstil de har som den fremherskende. Lærer de bedst ved at se, høre, røre eller gøre? Den måde, de lærer bedst på, skal de så tilrettelægge forberedelse og undervisning så godt som muligt efter.
Er du for eksempel mere visuelt orienteret, så hav flere farver med i penalhuset. Dem kan du bruge til at tage noter med. Lærer du bedre, når du holder kroppen i gang, så forbered dig til undervisningen, mens du sidder på en yogabold.
Hukommelsen arbejder bedre med billeder
Nu er undervisningen i gang, og du har dit fokus rettet mod tavlen.
»Dygtige undervisere bør altid have som ambition at bruge storytelling, som er en måde at skabe billeder i de studerendes hoveder på. Hukommelsen arbejder nemlig bedre med billeder,« siger Line Sander, som videre forklarer, at det gælder, uanset om du er visuelt orienteret eller ej.
»Læn dig ikke tilbage, når underviseren fortæller en sjov eller spændende historie, men skriv ned! Hvis læreren for eksempel bruger en druktur, han var på i sin ungdom, for at fortælle om noget stof, som ellers er meget tørt, så skriv »druktur« i dine noter – eller tegn en mand med en ølflaske,« siger hun.
Bruger underviseren ikke historier til at skabe billeder i de studerendes hoveder, så prøv at skabe dem selv. Tænk kreativt, og find ud af, hvad der virker for dig.
Repetér, repetér, repetér
En anden ting, man ikke skal tage for givet, når man skal huske noget, man har lært, er repetition. Har man kun hørt én gang, at Rom-traktaten blev underskrevet i 1957, så er sandsynligheden for, at man husker det, på sølle 3-4 procent, fortæller Line Sander.
»Repeterer du inden for et døgn, efter at du hørte, at Rom-traktaten blev underskrevet i 1957 – så stiger sandsynligheden for, at du kan trække det op fra din langtidshukommelse, med 10! Altså til 30-40 procent,« siger hun med det forbehold, at man skal være motiveret, mens man repeterer.
Hun råder studerende til at sætte sig ned efter timen og tænke i 2-3 minutter over, hvad det egentlig var, undervisningen handlede om. Eller gøre det på vej hjem i toget eller på cyklen.
»Repeter efter 1 time, efter 1 dag, efter 1 uge og efter 1 måned. Køb et whiteboard, og skriv, hvilke hovedessenser du lærte i den her uge eller måned. Hvis du er god til at repetere, så skaber du optimale muligheder for at huske, hvad du lærte.«
Brug memoteknik til at huske
En anden teknik, der kan gøre det nemmere at huske det, man lærer, er memoteknik. Her kobler man de associationer, man får, til noget, man skal huske. Hvis du for eksempel skal huske, at Rom-traktaten blev underskrevet i 1957, så tænk kreativt:
»Spørg dig selv: Hvad ved du om Rom? Jeg var for eksempel på bryllupsrejse i Rom, men ikke født i 57. Tallet mellem 5 og 7 er 6, og seks – sex – er en god ingrediens på bryllupsrejsen,« siger hun og uddyber:
»Jo mere farverige og barnlige dine associationer er, desto højere sandsynlighed er der for, at du husker, hvad du lærte i skolen.«