Påskelammene smager af De Sjællandske Alper

Glæden ved glade får    

De Sjællandske Alper eller, lidt mere ydmygt, Brorfelde Bakkerne. Sådan kaldes det kuperede istidslandskab omkring Maglesø syd for Holbæk. Går du tur i området – og det bør du unde dig selv, hvis du altså er på de kanter – kan du foruden et væld af forskellige planter være heldig at se blandt andet ørne, agerhøns, harer og … får. Uldne og en smule reserverede går de og græsser kvadratmeter for kvadratmeter af det store fredede naturområde til gavn for både plante- og dyreliv. 

Du kan også støde på Peter Soelberg fra det økologiske landbrug Farmen. Det er nemlig Farmens får, der holder til i de grønne bakker. Og flere gange om ugen kører Peter ud på sin ombyggede ATV for at se sine dyr i øjnene. 

»Øjne og ører siger meget om, hvordan dyret har det. Jeg kigger også efter, om der er nogen, der står for sig selv, og jeg tjekker deres afføring. Glæden ved at se og sørge for, at dyrene trives, giver en dyb meningsfuldhed,« siger han, da Samvirke kigger forbi en kold februardag til en kop kaffe og et stykke hjemmebagt brød med krydret fårespegepølse.

3 uger med afbrudt søvn

Nu viser kalenderen april, og hvis du har været hurtig til at få fat i bladet, du sidder med i hånden, er der stor sandsynlighed for, at Peter Soelberg i dette øjeblik overvåger et får, der læmmer – altså får lam.

Farmens besætning har de seneste år ligget på omkring 50 økologiske moderfår, som bliver bedækket af en veloplagt vædder i efteråret og læmmer 5 måneder senere fra slutningen af marts til midt i april. I den periode ser Peter til de »højgravide damer« – der til lejligheden er samlet under samme tag – flere gange i døgnet. Også om natten, vel at mærke.  

»Når du kender dine dyr godt, og din besætning ikke er kæmpestor, så kan du se på dem, hvor langt de er. Hvis jeg går en runde kl. 23-24 stykker og vurderer, at nogle er undervejs, så venter jeg ikke til næste morgen, men må derud igen kl. 2-3 stykker,« siger Peter Soelberg.

Peter Soelberg står klar, hvis der skulle opstå komplikationer, men han behøver sjældent assistere. Nogle får af store kødracer kan have udfordringer med læmningen, fordi de producerer (for) store lam med brede skulderpartier. Det er ikke tilfældet med Farmens får, som godt nok er kødfulde, men er avlet ud af de nordiske racer. Deres lam er slankere, og fårene har desuden gode moderegenskaber, siger Peter Soelberg. Og det er vigtigt, når man skal have et lille lam til at die og holde varmen på en kold forårsnat.  

Påskelam er op til 1 år gamle

Et andet kendetegn ved de nordiske racer er, at de trives bedst udendørs hele året rundt – selv når sne og vinterfrost sætter ind. Det gælder også fårene på Farmen. Kun nogle dage efter at lammene er kommet til verden, bliver de sat ud under åben himmel sammen med deres mødre. De første måneder går lammene sammen med deres mor, mens de vokser til og nyder godt af den nærende mælk. Men omkring september bliver de skilt ad. De første lam bliver slagtet i slutningen af september, mens de sidste bliver slagtet i april, fortæller Peter Soelberg. Lammekøllen eller -boven, vi kan være heldige at nyde til påske, stammer altså som udgangspunkt fra et lam, der er kommet til verden foråret før. Det gælder både dem, du køber hos en dansk fåreavler, og de, som regel udenlandske lam, som du køber i supermarkedet. 

Lever af græs, urter og kviste

Får spiser græs, hvis nogen skulle være i tvivl. Men derudover er det normalt, at bonden giver sine dyr tilskudsfoder i form af korn eller fårepiller, som kan sammenlignes med hunde- og kattefoder. Det gælder imidlertid ikke på Farmen. Ud over det økologiske tørrede græs, som er høstet fra egne marker, er de overladt til at spise, hvad de kan finde af græs, urter og kviste på jorden. Sådan har det ikke altid været, men de seneste år har Peter Soelberg eksperimenteret med at skære ned på alle typer af tilskudsfoder. Det eneste, man fortsat giver fårene, er masser af vitaminer og mineraler, hvilket svarer lidt til, hvis vi andre tager en vitaminpille. 

»Helt ærligt, får er drøvtyggere, som er vant til at leve i naturen, og vi har endda nogle meget primitive racer her på Farmen. Hvorfor er det egentlig, vi giver dem ekstra tilskudsfoder? Hvad nu hvis vi ikke gør det, men blot lader dem spise, hvad de kan finde i naturen? Sker der så noget ved det? Nej, det gør der faktisk ikke, andet end de vokser lidt langsommere, så den optimale slagtevægt nås lidt senere på året. Og det synes vi er interessant,« siger Peter Soelberg. 

Det er ikke kun Peter Soelberg, der synes, det er interessant. Der er også kunder, for hvem det har betydning, at dyrene ikke er opfodret med kornprodukter, fortæller han.  

Og nu vi taler om kunderne, hvem er det så egentlig, der køber det økologiske lammekød fra Farmen?  

»Den typiske kunde er en kvinde mellem 40 og 60 år fra byen, som tager nogle bevidste valg om, hvad hun putter i sin egen og familiens mund. Det er kunder, som gerne spiser lammekød i begrænset mængde, men med en viden om, at det er et økologisk godt og rent produkt,« lyder svaret fra Peter Soelberg. 

Der er en del tilbagevendende kunder, men hvert år finder også nye frem til Farmens lammekød. Desuden har en håndfuld restauranter Farmens lammekød på menukortet. Blandt andet en sushirestaurant i København og en gourmetrestaurant i Roskilde.

Nye græsgange efter 30 år

Det er omtrent 30 år, siden Peter Soelberg og hans kone Pernille startede med at holde får. Siden er besætningen vokset i takt med, at de har kunnet skrue ned for deres hovedbeskæftigelse, og i år starter et nyt kapitel. Parret har købt en landejendom nær Tissø på Vestsjælland. En del af fåre­besætningen skal stadig gå i Brorfelde Bakkerne en halv times kørsel derfra, men visionen er at starte et såkaldt skovlandbrug på den nye adresse. Skovlandbrug som koncept er kort fortalt og ifølge Danmarks Naturfredningsforening »et kvalificeret bud på, hvordan landbruget i større omfang vil kunne bidrage til løsning af klimakrise og biodiversitetskrisen«. Peter Soelberg uddyber: 

»Vi skal have etableret noget skovrejsning med nøddehegn, en æblelund, en sø og så folde til dyrene. Det her skal være vores lille oase, hvor der er synergi imellem de forskellige entreprenører: De vilde dyr, planterne, os mennesker og fårebesætningen. Det er det, vi har gang i herude.«

Og selvom parret nu både har tiden og forholdene til at skrue op for produktionen, er det ikke umiddelbart det, der er første prioritet. 

»Man skal huske balancen. Hvis vi pludselig har 500 dyr gående, så kan jeg ikke gøre tingene på samme måde. Vi skal ikke lave det for stort, for så mister jeg kontakten med dyrene,« siger han.