Oldfruens fif til at pudse vinduer
Tidligere oldfrue Grethe Henriksen sværger til denne enkle metode, når vinduerne skal gøres rene.
- Dette er den absolut bedste metode, jeg har prøvet til vinduespudsning:
- Køb et professionelt vinduespudsemiddel som fx Vindulan. 1 l. koster ca. 35 - 40 kr. og kan købes hos flere farvehandlere. Dosér midlet som angivet på flasken
- Smør opløsningen godt ud over hele ruden med en ren og blød indsæberbørste. Indsæberbørsten er en børste på skaft med et let og blød bomuldsbetræk og kan købes i farvehandler.
- Fjern opløsningen umiddelbart efter med en god gummiskraber.
- Tør rammer og kanter med et godt forvasket viskestykke eller et vaskeskind.
Husk! Brug KUN gummiskraberen til vinduer
Den gummiskraber, du bruger til vinduerne, skal du ikke bruge til andet end dine vinduer, da den ellers kan tage skade, og så bliver vinduespudsningen ikke så god. Køb også altid gummeskraber i god gummikvalitet.