Mød dronning Margrethe, kronprins Frederik og de andre royale i Samvirke

Den 14. januar 2024 abdicerede dronning Margrethe, og kronprins Frederik blev til kong Frederik. Det var næsten 900 år siden, at en dansk monark havde taget kronen af i live. Det var altså en historisk begivenhed. Samvirke kiggede i den anledning tilbage på de aftryk, som kongefamilien har sat på Samvirke gennem tiden. Gå på opdagelse i de royale historier her

10 royale genkig

Det royale stof fylder ikke så meget i Samvirke, vi skriver ikke så tit om kongehuset og den efterhånden store familie, der vinker fra balkonen på Amalienborg. Og dog. Samvirke har i anledning af det kommende tronskifte været et smut i arkiverne og fundet en række artikler, som magasinet gennem tiden har skrevet om dronning Margrethe, hendes far, hendes barndom, hendes kjoler og hendes nytårstaler. Og har hun egentlig noget at gøre med Margretheskålen?

Læs eller genlæs også artiklerne fra 2012, hvor Samvirke var på rejse med kronprins Frederik og Red Barnet til Bangladesh.

 

1. De første balkonbilleder

I 1944 får Samvirkes læsere lov at kigge med ind bag ved palæerne og se, hvordan det populære kronprinsepar Frederik og Ingrid triller med barnevogn i haven. Man kan også læse om og se de tidlige udgaver af de velkendte balkonbilleder.

Se balkonbillederne her.

Udklip fra Samvirke 1944 - tronskiftet

2. Frederik 9. indsættes som konge

Se billederne fra dagene i april 1947, hvor kronprins Frederik bliver til kong Frederik 9, og Danmark tager afsked med kong Christian 10 her.

3. Loven ændres, så Margrethe kan blive dronning

Læs om den nye tronfølgelov i 1953, der åbner for betinget kvindelig arvefølge, hvilket gør det muligt for prinsesse Margrethe at blive til dronning Margrethe. Havde Margrethe haft en lillebror, var han blevet konge i stedet.

Tronfølgeloven er siden blev ændret til, at det ældste barn uanset køn arver tronen.

Læs mere her.

4. Kongefamilien holder jul i 1950’erne

Samvirke beskriver, hvordan kongefamilien holder jul på Jagtgården Trend i Vesthimmerland. Far Frederik tager i skoven med sine 3 piger og en økse, når de 4 skal finde det helt rigtige juletræ.

 

Læs mere om jagtgården og julen i kongefamilien i 50'erne her

En af dronningens tegninger fra østen

5. Tronfølgeren tegner på rejse til Østen

En ung prinsesse Margrethe tegner 4 tegninger fra en længere rejse i Østen, hvor hun blandt andet besøger Thailand, Indien, Japan og Pakistan. Tegningerne skænker prinsessen til Scleroseforeningen, som hun er protektor for. De bliver solgt for at rejse penge til forskning, men prinsessens kunst når altså også frem til Samvirkes spalter i 1964.

Se dronningens tegninger her.

6. Hvorfor siger hun egentlig ‘Gud bevare Danmark’?

Samvirke forklarer i 1997, hvor dronningens afskedsreplik i nytårstalen kommer fra. Hun har arvet den efter sin far, der har arvet fra sin bedstefar, der har lånt replikken fra … Ja, læs selv her

7. Kongehuset forklaret for børn

I 2008 har Samvirke sider specielt til yngste læsere. Her er juniorsiderne dedikeret til kongehuset, og Clint på 11 år spekulerer f.eks. på, om det er i orden at slå en prut, når man er til bal på slottet.

Læs om kongehuset i børnehøjde her.

8. Om dronningens genbrug af kjoler

I 2010 er genbrug blevet normalt – også på Amalienborg. Dronningen er kendt for at få syet sine kjoler om, så de kan bruges på nye måder. Pufærmerne fjernes, og så kan den fine festkjole bruges til hverdag.

Én af de kjoler kan du se her.

stablede margretheskåle

9. Margretheskålen, som du pisker fløde i, er opkaldt efter dronningen

Margretheskålen kommer i produktion allerede i 1950, men bliver først rigtig populær, da den i 1954 får navn efter den daværende prinsesse Margrethe, der netop var blevet valgt som tronfølger. Læs om skålen, der aldrig rigtig går af mode, her

10. Samvirke på rejse med kronprins Frederik

Red Barnet inviterer i 2012 kronprins Frederik og Samvirke til Bangladesh for at møde Israfil, Tansila, Jasmin, Mohammed og andre børn, der bor og arbejder i et slumområde. Det sætter tanker i gang hos kronprinsen, der selv har 4 børn. Læs eller genlæs her.