Mågerne flytter i stigende grad ind i byen: Sådan undgår du de nærgående fugle på taget og i skraldespanden

Mildere vintre og mere mad i byerne har gjort mågerne mere synlige og nærgående, selvom bestanden ikke er stigende. Faktisk har skadedyrsbekæmpere fået over 10 gange så mange henvendelser om mågeproblemer i 2025 sammenlignet med året før. Men der er heldigvis råd at hente, hvis du vil holde de larmende og påtrængende fugle på afstand

Måger kæmper om de sidste madrester på restaurant 

Mågerne rykker ind i byerne – og det er ikke kun på havnen eller i kystbyer 

De er skræmmende, støjende, nærgående og æder det meste. Luftens rotter har for alvor besat landets byer.  

Mågerne søger i stigende grad væk fra kyster og tidligere minkfarme og ind mod byernes tage, affaldscontainere og altaner. Og det er ikke længere blot havnebyerne, mågerne besøger. De tilpasser sig en ny livsstil og er nu også at finde i byer inde i landet. Her bygger de reder, skriger og efterlader hvide klatter, der kan give syreskader på murværk og biler og også indeholder sygdomsrisiko.

”Vi har fået over 10 gange så mange henvendelser om måger som på samme tid sidste år. Det er en fortsættelse af den tendens, vi har set de seneste år. Det milde vejr rykker ynglesæsonen, som traditionelt først ligger i april, helt ind i marts. Samtidig søger de måger, der før holdt til ved minkfarmene og kyst- og havneområder, nu mod byen for at finde føde. Vi har eksempler fra både torvet i Viborg og Silkeborg, hvor luftens rotter har spist med ved bordet og hapset pomfritter og andet mad,” siger Claus Schultz, teknisk chef hos skadedyrsbekæmpelsesvirksomheden Rentokil og formand for Brancheforeningen for skadedyr. 

Derfor skal du tage mågeproblemer alvorligt

Måger er ikke bare støjende. De kan bære sygdomme med sig, og deres afføring kan være ødelæggende. Derudover kan det skabe problemer for fødevarevirksomheder og produktionsanlæg, hvor ekskrementerne kan forurene produktionen. 

“Mågeklatter kan i værste fald give alvorlige sygdomme som salmonellaforgiftning og papegøjesyge, og syren i afføringen kan få murværk til at krakelere og lak på biler til at skalle af.”

Foruden at være smittebærende er mågerne særligt aggressive om foråret, hvor de er på vagt over for alt, som kan opfattes som en trussel mod rede og unger. Hos skadedyrsvirksomheden Rentokil rykker medarbejderne i nogle tilfælde ud med hjelm, fordi fuglene kan finde på at ’hakke’ med næbbet for at forsvare redepladser. 

De larmende fugle har et utrolig godt syn, så de kan holde øje med dig, hvis du sidder på terrassen eller altanen med noget spiseligt. Og hvis først de har slået sig ned, er problemet svært at komme til livs. 

”Det handler om at være mere tålmodig eller irriterende end mågen selv. Den, der er mest tålmodig, vinder kampen. Man kan med fordel finde sin haveslange frem og sprøjte vand efter dem. Det forvolder ingen skade, men vil i stedet blot opleves som irriterende for mågen.”

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Fire gode råd til at undgå måger omkring din bolig

  1. Vandslanger: Sprøjt vand efter mågerne med en vandslange, så de bliver forskrækkede eller bange og skræmt væk.
  2. Fjern æg: Mågerne vender typisk tilbage til de samme redesteder, så fjernes æggene, forstyrres deres ynglemønster. Men konsulter altid først en vildtkonsulent.
  3. Forebyggelse: Tidlig indsats og professionel hjælp er afgørende for at undgå, at mågerne etablerer sig permanent og for alvor invaderer en bygning eller område.
  4. Mågesirene: Et intelligent fugleskræmsel, der udsender varierende lyde, som stresser og skræmmer mågerne væk fra området. Her har du brug for en skadedyrsbekæmper.

Måger kan bære en lang række vira og bakterier, og det er derfor vigtigt at undgå kontakt og ikke røre ved døde måger.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

200.000 mågepar i Danmark

  • Der yngler seks forskellige mågearter i Danmark. Uden for yngletiden får vi besøg af måger fra vores nordiske naboer, fra øvrige Østersølande og fra Rusland.
  • Det estimeres, at der findes knap 200.000 ynglepar af måger i Danmark fordelt på de seks arter.
  • Der er samlet set ingen stigning i mågebestanden i Danmark de seneste 15 år.
  • Sølv- og hættemåger er de mest almindelige med knap 90.000 par hver.
  • Sorthovedet måge er den mest sjældne med en bestand på 35-45 par.
  • Det er især sølvmåger og i mindre omfang stormmåger, der giver anledning til irritation i byerne.
  • Skadedyrsbekæmpere får hyppigst henvendelser på sølvmågen, der har et vingefang på op mod 160 cm. 

 

Kilder: Claus Schultz, formand for Brancheforeningen for skadedyr, birdlife.dk, Aarhus Universitet