Kampen mod tøjspild er i gang

Vi køber mere og mere tøj

Jeg hiver den tykke fleecetrøje over hovedet. Nu stritter mit hår i alle retninger i prøverummets mange spejle. Jeg flår en lille, hvid langærmet top ned fra plastikbøjlen og begynder at mase mig i den. Jeg hiver i det spinkle stof, i håb om at få det til at sidde bedre, mens jeg vender og drejer mig i den dårlige belysning. Toppen strammer over skuldrene, men den er fin, tænker jeg. Hvis bare jeg ikke løfter armene, kan jeg godt have den på, og så koster den kun 30 kroner, det er mindre end en kop kaffe, så er det næsten dumt at lade være, ikke? 

Tøjbunkerne vokser over alt

Tøjbunken i mit skab er ikke den eneste bunke, der hele tiden vokser sig større. Butikker, lagerhaller, genbrugspladser og skraldespande bugner af tøj. Hvert år køber hver enkelt person i de nordiske lande ifølge Miljøstyrelsen mellem 13 og 16 kilo tøj. Det svarer til, at hver person køber mellem 26 og 48 stykker tøj i butikker hvert år, eller som det også er populært, får leveret tøjet fra onlineshops. I 2018 omsatte den danske tøjindustri samlet set for 45 milliarder kroner. Og tøjindustrien vokser sig større hvert år. 

Der bliver produceret dobbelt så meget tøj i dag, som der gjorde før årtusindskiftet. Produktionen af de store mængder tøj kan tydeligt ses i CO2-regnskabet, hvor den globale tøjindustri står for 10 procent af CO2-udledningen på verdensplan.

Den hurtige mode er en stor del af problemet

Tekstilindustriens store vækst hænger sammen med et fast fashion-princip, hvor virksomheder designer, producerer og markedsfører tøjtrends på den hurtigste og billigste måde. Firmaer har specialiseret sig i at kopiere design fra de store, klassiske modehuse og kan producere og sælge dem hurtigt og billigt. Hvor der før var en sommer- og en vinterkollektion, arbejder nogle fast fashion-brands med nye kollektioner hver 2. eller 3. uge. Mængden af kollektioner er for nogle brands steget fra 2 til 24 om året. I Danmark opererer for eksempel Zara, H&M og Uniqlo efter dette princip. 

Fast fashion-brands markedsfører sig på, at du hurtigt kan opdatere garderoben med de nyeste trends uden at komme af med særligt mange penge. Bæredygtigheden er sjældent i fokus, når det handler om at producere tøjet hurtigt og billigt.

Problemet er måden branchen er skruet sammen på

Der findes en modbevægelse med slow fashionbrands, hvor der i højere grad tænkes på at producere mere bæredygtigt, både når det gælder arbejdsforhold, design og materialevalg, men størstedelen af markedet styres fortsat af fast fashion-tankegangen. 

»Modebranchen er desværre skruet sådan sammen, at jo mere du proucerer ad gangen, jo billigere bliver det. Det betyder, at der er et encitament til at producere mere og mere tøj,« forklarer Johanne Stenstrup, der er bæredygtig modebloggger og fashion manager.

Usolgt tøj bliver brændt 

Tøj, der ikke er blevet solgt – heller ikke på udsalg – smider butikkerne ud, hvorefter det bliver brændt på et forbrændingsanlæg. Forbrugerrådet Tænk kunne for nylig oplyse, at der ifølge en undersøgelse lavet af konsulentvirksomheden Econet bliver brændt 677 tons usolgt tøj om året i Danmark. Tøjet kommer fra supermarkeder, storcentre eller tøjbutikker. Det svarer til, at cirka 2,7 millioner T-shirts går op i flammer hvert eneste år. Bliver tøjet ikke solgt, er tøjbålet det bedste alternativ, fordi butikkerne skal betale moms af tøjet, hvis de forærer det væk. Eksklusive brands kan også vælge at brænde tøjet, fordi for meget af deres tøj på markedet ville drive prisen ned og skade eksklusiviteten af brandet. 

Tekstilerne der ender i skraldespanden derhjemme bliver også brændt

Det brugte tøj fra husholdningerne ender også ofte med at blive brændt. Danskerne købte i 2016 i alt 75.330 tons nye tekstiler, og mindst to tredjedele af dem ender på forbrændingen eller en losseplads enten i Danmark eller i udlandet. For at bekæmpe bunkerne af brændende tøj har man i EU besluttet at indføre et nyt affaldsdirektiv, der tvinger EU-medlemslande til at indføre separat tekstilindsamling senest 1. januar 2025. I Danmark har man valgt allerede at indføre tekstilindsamling fra 1. januar 2022. Det vil sige, at du fra næste år får mulighed for at sortere det brugte tøj som en del af dagrenovationen og ikke behøver at finde en tøjcontainer. Det vil dog stadig kun være tøjet fra husholdningerne, der bliver samlet ind, hvilket betyder at der ednu ikke er en løsning på problemerne med de 677 tons tøj, der bliver brændt fra butikkerne. 

Tøj kan blive til andre ting

Ved på den måde at indsamle tøjet skal det forhindres, at de tekstiler, der havner i forbrugernes egne skraldespande, bliver brændt. Alt for meget af det tøj, der havner i skraldespanden, kan nemlig stadig bruges. Faktisk viser en rapport fra Nordisk Ministerråd, at 80 procent af de tekstiler, vi smider ud eller til genbrug, har 80 procent af levetiden tilbage. 

I Sverige har man allerede forsøgt sig med tekstilindsamling. Indbyggerne i byen Eskilstuna sorterer ikke kun skrald som plastik og metal, men har også fået en ny lyserød skraldepose, der er beregnet til tekstil. Tekstilaffaldet bliver sorteret og genanvendt for eksempel som indmad i bilsæder.  

Snart skal vi også samle tøjet i Danmark, og selve indsamlingen bliver næppe noget problem, fordi danskerne efterhånden er trænede i at sortere affald, men bunken, der vil blive indsamlet, kræver nye løsninger. 

Tøj skal helst recirkuleres og blive til nyt tøj

Hvis man skal kunne lave nyt tøj af gammelt tøj, kræver det avancerede teknologier, der kan skille de forskellige fibre, tøjebestår af, fra hinanden. Det er en kompliceret proces, vi ikke har helt styr på endnu. Tøjbunken kan godt omdannes til et andet produkt, for eksempel til lydisolering. Udfordringen er bare, hvad lydisoleringen så kan blive til, når det ikke skal være lydisolering mere. Hvis man arbejder på den måde, bliver tøjet ikke til nyt tøj. Det optimale er at holde tekstilerne i en cirkulær cyklus, så der ikke hele tiden er behov for nye råvarer og ny produktion. Det kan være en god idé at lave tøj om til andre materialer, men det kan kun være en del af løsningen, mener Sine Beuse Fauerby, der er politisk chefkonsulent for cirkulær økonomi i IDA. Hun ønsker sig, at tøjet kommer ind i en cirkulær økonomi. 

 

»Hvis du laver tøj om til for eksempel lydisolering, erstatter det nogle andre materialer, og måske får lydisoleringen et langt liv, men det bliver jo ikke til nyt tøj igen, og du får ikke reduceret trækket på nye ressourcer. I nogle tilfælde kan det være den bedste løsning, at tøjet indgår som ressource i et andet produkt, men i det tilfælde kommer tøjet ikke ind i den cirkel, hvor gammelt tøj bliver til nyt tøj, og derfor er det ikke den optimale løsning for alt tøj,« fortæller Sine Beuse Fauerby.

Tøjbrands ønsker sig at blive bedre

Tekstilrevolutionen, der er en tænketank, som beskæftiger sig med tekstilindustrien, herunder tøjindustrien, har udgivet en rapport, hvor de forsøger at kortlægge den grønne omstilling i tekstilindustrien, og de peger på store udfordringer i tekstilfødekæden, men oplever også et reelt ønske fra producenterne om at arbejde mere bæredygtigt. Problemet er, at tøjbrands skal forholde sig til mange led i tilblivelsen af tøjet, og stiller de for mange krav til leverandører og materialer, stiger prisen, hvilket gør det sværere at sælge tøjet, da resten af tøjet på markedet er så billigt. Derfor er der mange brands, der ønsker sig fælles krav til branchen, for eksempel i form af afgifter og certificeringer. 

Det er bedst at gå i tøjet rigtig længe

Markus Hatting fra Tekstilrevolutionen mener, at det største problem er, at vi producerer for meget tøj, og at det tilmed ikke holder særlig længe. Mekaniske eller kemiske løsninger til genanvendelse kan løse problemerne med det skrald i form af tøjbunkerne, tekstilindustrien efterlader, men fordi vi ikke er helt på plads med de løsninger endnu, og det heller ikke løser det problem, at vi trækker nye ressourcer ud af jorden, foreslår han, at vi kigger på tøjets holdbarhed i stedet. Ved at blande fibrene i tøjet kan man sikre, at det vil holde længere og kunne bruges i længere tid.  

»Lige nu, hvor det er rigtig svært at genanvende det tøj, vi smider ud, er det mere værd at blande lidt polyester i for eksempel en bomulds-T-shirt, så den holder længere. Selvom det er dårligere fra et genanvendelsessynspunkt, fordi det er sværere at skille fibrene ad efterfølgende, er det bedre fra et brugssynspunkt, at brugsfasen bliver længere, fordi den samlede miljøbelastning bliver mindre,« fortæller han.

Vi skal ændre vores indtilling til forbrug

Fordi vi smider tøjet ud alt for hurtigt, kræver den løsning, at vi ændrer vores indstilling til vores eget forbrug og er villige til at bruge tøjet i længere tid og ikke hele tiden køber nyt.

»Holdbart tøj kommer ikke til at fungere i et fast fashion-princip, hvor tøjet er lavet til kun at blive brugt et par gange for så at blive smidt ud. I det tilfælde skal tøjet hellere være af rene materialer, så det er nemmere at skille ad og bruge igen, men fast fashion er som udgangspunkt også en absurd præmis,« mener Markus Hatting.

Kig hellere en ekstra gang i garderobeskabet

Tilbage i prøverummet undrer jeg mig over, hvorfor et par stramme bukser giver mig fire baller. Jeg vender og drejer mig i det trange spejlkabinet. En ung kvinde står på lur på den anden side af gardinet. 

»Skal du bruge en anden størrelse?« spørger hun ind mellem gardinfolderne. 

»Ehm... nej, ellers tak«, får jeg fremstammet. 

Jeg tænker på de 13-16 kilo tøj, jeg angiveligt har købt i løbet af det seneste år. Hvor er det henne, når jeg kigger ind i det altid bugnende, men alligevel gabende tomme klædeskab? Køber jeg de nye bukser, ender jeg muligvis med at smide dem til genbrug, fordi de ikke helt passer mig, men kun passer til den krop, jeg gerne ville have. Orker jeg at sælge dem videre på Facebook, når jeg ikke har betalt særligt meget for dem, og er der overhovedet nogen, der vil købe dem, hvis der allerede kommer et par nyere, smartere bukser i en ny kollektion om to uger? Måske skal jeg overveje at kigge ind i garderobeskabet igen, der må være noget derinde. 

»Det må gerne være lidt besværligt at købe tøj« 

»Du bliver nødt til at udvikle en sans for, hvilket tøj du godt kan lide, og hvad du kan bruge rigtig længe. 

Du skal gå ind i din garderobe og finde 10 ting, som du virkelig elsker at bruge. Du skal tænke: »Hvad er godt ved det tøj?«, og så skal du sørge for, at det næste stykke tøj, du køber, har de samme gode egenskaber, men ikke er en kopi af noget, du allerede har. Det er det eneste, du kan stole på. 

Du skal tage stilling til dit tøj. Du skal tage hvert eneste stykke tøj ud og overveje, om det er godt for dig, om du kan lide det, om det gør dig glad. Hvis ikke, så skal det ud. Butikkerne er gode til at fremhæve den her ene bluse som noget helt fantastisk og som noget forførende. Derfor tænker vi, at den bluse må være nøglen til lykken, men når vi så kommer hjem til os selv og vores klædeskab, så hænger der bare en væg af anonyme tekstiler – og ikke opskriften på lykken. Derfor er vi nødt til at have lidt mindre tøj, men i stedet have et forhold til hvert enkelt stykke tøj, så når vi ser nogen ude i samfundet, der har en fantastisk bluse på, eller den hænger i et butiksvindue, så kan vi automatisk trække på vores arkiv derhjemme og tænke, jeg har også en fantastisk bluse, som jeg elsker.

Vi er blevet solgt en fortælling om, at det vigtigste ved tøj er, at det er nemt at købe. Jeg vil gerne ændre det til, at det vigtigste ved tøj er, at det er nemt at bruge. Så må det godt være lidt mere besværligt at købe, for hvorfor er det, at det er købsoplevelsen, der skal være gnidningsfri, det er vel brugsoplevelsen, der skal være gnidningsfri?

For at undgå fejlkøb kan man bruge forskellige strategier. En er at vente 24 timer med at købe det eller beslutte sig for at holde shoppefaste i en måned. Man kan også prøve i en hel uge at have det samme outfit på for at opleve, hvordan det føles, og for at se, om nogen lægger mærke til det. Det er sjovt at bruge forskellige tøjudfordringer til at skærpe sine sanser for sit tøjforbrug.«