Nullermænd samler sig om forhindringer på gulvet
Når de nedfaldne støvpartikler på gulvet udsættes for en luftstrøm - bevægelse - vil de samle sig som uldagtige nullermænd, når de støder på forhindringer som fx hår, hudceller, ekskrementer fra støvmider og tekstilfibre fra dyner og nattøj, hvilke især befinder sig omkring vores seng.
Også krummer og døde stankelben kan fungere som samlingspunkter for støv, så det bliver til nullermænd - der i øvrigt hedder 'hybelkaniner' på norsk.
Hvis dine nullemænd især samler sig under sengen, er det fordi, det er der er mindre bevægelse her og deres rejse stopper. Og så kan det også være fordi du kommer sjældnere med din støvsuger her.
Fugt i boligen giver flere nullermænd
Lufter du for sjældent ud, vil støvpartiklerne falde endnu hurtigere ned, fordi de bliver tungere, når de optager luftens fugt. Og der vil dermed dannes flere nullermænd.
Nullermænd 'danser' og vokser ved bevægelse
Nullermænd samler sig ikke kun under sengen, men også i hjørner, under spisestuebordet og omkring dine ledninger, hvis de ligger på gulvet. For nullermænd bevæger sig hen, hvor der ikke er bevægelse som fx mennesker, der går, eller døre der åbnes og lukkes.
Når støvklumpen udsættes for luftstrøm, vil den 'danse' hen over gulvet og opsamle mere støv.