Her er pligterne, de 6-10-årige kan klare
Boost til selvværdet at hjælpe
"Det kan give et boost for selvværdet, når en 7-årig stolt kan fortælle, at han har formet og stegt dagens frikadeller," siger familieterapeut Lola Jensen.
Gode basispligter for de 6-10-årige:
• Dække bord plus tage egne ting til opvask efter måltidet
• Gå ud med skraldespanden
• Tømme opvaskemaskine/tørre af
• Rydde op på eget værelse
• Rede sin seng
De 8-10-årige kan også:
• Hænge vasketøj op
• Støvsuge overfladisk
• Lave lette retter i køkkenet
• Gøre rent med klud og støvsuger på sit værelse
• Handle dagligvarer (hvis der ikke er langt til butikken)
Børn er glade for at hjælpe - og det giver børn en følelse af at være en del af fællesskabet og høre til husholdningen, når de får lov at give en hånd hjemme.