Hattekultur: Derfor går vi med hat

En hat må gerne være upraktisk, bare den ser flot ud

Tidligere var hatten en måde at vise socialklasse og velstand på, men sådan er det ikke længere – ikke helt i hvert fald. For den håndlavede hat er ifølge trendredaktør ved pej gruppen Rikke Skytte en del af en såkaldt megatrend, som går ud på, at vi er vilde med nicheprodukter.

Vi køber mikrobryggede øl og håndristet kaffe fra små butikker. Og på samme måde  er der nogen, der køber en håndlavet hat. Alt sammen for at vise overskud af tid. Ikke vores egen, for den er sparsom for de fleste, men håndværkerens tid.

Vi køber os til historien om den passionerede iværksætter, om den unge mand, som ville være hattemager, selvom man egentlig ikke kan blive det længere. Vi køber os til de timer, han bruger på at trække, forme og skære filten. På at sy silkefor i og bånd om pulden. Sådan signalerer vi med hatten alligevel på sin vis overskud til at gøre noget ekstraordinært.

»Man viser, at man er kvalitetsbevidst og har taget stilling til sit tøjvalg. Det handler om æstetik og om, at man vil skille sig ud. Hatten er din, og den har en historie. Den bliver ikke smidt ud i morgen, og det giver en form for autoritet,« siger trendredaktør Rikke Skytte.

Elitens hovedbeklædning

De tidligste eksempler på hatte var måske nærmere huer, som kun blev brugt til at beskytte mod vind og vejr. Gennem mange år gik hatten fra kun at være en praktisk foranstaltning til at være en måde at vise sin stand på.

Læs også: 8 herrehatte og deres historie 

I 1800-tallet var hatten så fast en del af påklædningen, at en mand uden hat næsten lige så godt kunne gå ned ad gaden uden bukser eller sko på.

Den høje hat af silke eller filt tilhørte i en stor del af 1800-tallet eliten, hvoraf de mere vovede i slutningen af århundredet gik med den lidt høje, bredskyggede Homburger til daglig. Pøblen gik med kasketter som eksempelvis en sixpence eller med den demokratiske, allestedsnærværende bowler.

Op mod århundredeskiftet gik menigmand med en art af Fedoraen – en blød filthat med bred skygge og bule i pulden. Høj som lav gik man(d) med hat.

En verden uden hatte

Omkring 1. verdenskrig så man for første gang enkelte af de meget moderne mænd gå helt uden hat, hvad der ellers først for alvor blev almindeligt i 60’erne, hvor de svungne hatteskygger blev skiftet ud med svungne frisurer.

Gadebilledet var dermed indtil midten af sidste århundrede stort set omvendt af det, vi ser i dag. De få gik uden hat og de mange med. Særligt det bedre borgerskab holdt på hatten i lang tid. Men med ungdomsoprøret og ligestillingsdebatten efter 2. verdenskrig begyndte selv eliten at tage hatten af. 

På hat igen

Nu er hatten så småt begyndt at dukke op i gadebilledet igen, og lys­ten efter noget særligt, noget håndlavet og gammeldags, mærker Peter Hornskov, Danmarks nok nyeste hattemager – et fag, som ellers næsten er uddødt herhjemme. Han havde i et stykke tid uden held ledt efter en hat til sig selv, men fordi han ikke fandt, hvad han søgte, bestemte han sig for at lave en selv.

"En håndsyet hat er en kommentar til, at ting går meget hurtigt nu om dage. Den viser, at man kan lide det gedigne håndværk - Trendredaktør Rikke Skytte

Resultatet blev så godt – til sidst – at han fik mod på at gøre hattemageriet til sin levevej. Læringskurven var stejl, for der var ikke nogen, der kunne lære ham håndværket. Der er kun en enkelt hattefabrik tilbage i Danmark, Andersen og Berner på Nørrebro, men der kunne Peter Hornskov ikke komme i lære. 

»Så måtte jeg gå i lære hos mig selv, skaffe noget udstyr og stykke sammen, hvad jeg kunne finde i bøger og på YouTube. Ikke alle mine forsøg var lige gode, og jeg har smidt rigtig meget ud,« siger Peter Hornskov.

Video: Se, hvordan Peter Hornskov laver en hat

Nu er han tilfreds med sine hatte. Han laver og viser hattene frem i sit lille værksted på Christianshavn i København og sælger dem fra sin hjemmeside.

Hatten gik rundt

Butikken driver han med sin kone Cathrine, og for at få råd til værktøj og materialer lavede de i begyndelsen en crowdfunding-kampagne. Helt i tråd med trenden om noget håndlavet blev det ønskede beløb samlet ind, og siden har Peter Hornskov dampet, trukket og syet i filt på livet løs i sit lille værksted. 

»Endnu kan jeg kun lave omkring tre hatte færdig om dagen, men vi er ved at udvide og optimere, så vi kan følge med efterspørgslen,« siger Peter Hornskov.

Hattemageren og hans kone lader sig ikke afskrække af, at hatten nok aldrig rigtig kommer på mode igen, som den var før midten af sidste århundrede. De tror på, at der altid vil være et marked for gedigen hovedbeklædning.

»Om ti år kunne jeg sagtens forestille mig at have en hattefabrik her i København, men vi starter lige med at tage en dag ad gangen,« siger Peter Hornskov, som for nylig er blevet færdig med en større ordre til en sko- og hattebutik i Sverige. •