Håndarbejde: Hækl et snefnug eller en flok
Hav tungen lige i munden
Denne opskrift kræver en ferm hæklehånd, så har du endnu ikke så meget erfaring, kan du med fordel starte med Samvirkes opskrift på en butterfly.
Det skal du bruge
- Bomuldsgarn eller glittergarn
- Hæklenål der passer til garnets tykkelse
Fremgangsmåden
1. omgang: Hækl 4 luftmasker (lm) og sæt rækken sammen til en ring med 1 kædemaske (km) i første lm. 1 lm.
2.omgang: Hækl 6 fastmasker (fm) omkring ringen. Slut af med 1 km i første fm, 1 lm. (Se billedet ovenfor)
3.omgang: 2 fm i hver fm = 12 fm. Slut af med 1 km i første fm, 1 lm.
4.omgang: 1 fm, 1 lm (= lm-bue). 1 fm i næste m. 4 lm, 1 fm i den 4. lm fra nålen, 1 lm (stjernespids). Gentages, til du har 6 lm-buer og 6 stjernespidser. Slut af med 1 km i første fm, 1 lm. (Se billedet nedenfor)
Hæklede fnug kommer vrimlende
5.omgang: 1 fm omkring lm-buen. 8 lm. 1 fm i næste lm-bue. Gentages i alt 6 gange. Slut af med 8 lm og 1 km i første fm, 1 lm (= 6 store buer).
6.omgang: Hækl 3 spidser rundt om de store buer: 3 fm, 3 lm, 1 fm i den 3. lm fra nålen. 1 fm, 3 lm, 1 fm i den 3.lm fra nålen. 1 fm, 3 lm, 1 fm i den 3.lm fra nålen. 3 fm. Gentag ialt 6 gange. 1 km mellem den første og sidste bue, 20 lm, 1 km samme maske som før. Klip og hæft enderne. (Se billedet nedenfor)
Når først du har fanget den, er det bare et spørgsmål om tid, før du har fnug nok til en hel storm.