Grav en grøft i haven og red dine planter fra regnvejret

Hvornår er det bedst at grave en grøft?

Du kan i princippet grave din grøft hele året, men i foråret og efteråret er jorden nem at arbejde med og en tid, hvor det er godt at sætte nye planter i jorden.

Hvorfor skal jeg grave en grøft og ikke bygge et regnbed?

Inden du går i gang, skal du overveje, om du ønsker et klassisk regnbed eller en grøft. Regnbede ser meget ordnede ud og har et forholdsvis stort areal. Grøfter er vilde og frodige, men kan for nogen se rodede ud.

Til gengæld fylder de mindre, giver et naturligt look i haven og medfører et rigere dyreliv i haven.

Hvor skal grøften være?

Kig på din have og forsøg at tænke utraditionelt i forhold til, hvor en grøft kunne placeres. Er din have lang og smal, kan du f.eks. placere grøften på tværs et stykke nede i haven, så den fungerer som rumdeler mellem den ordnede del af haven (tættest på huset) og den vilde bagerste del af haven.

Du kan også vælge at placere grøften langs hækken. Uanset hvad, skal du placere grøften væk fra dit hus, så vandet ikke siver ind til din kælder eller sokkel. Tænk også på din grunds hældning.

Hvordan kommer jeg i gang?

Overvej om du selv magter gravearbejdet.

Du skåner bedst det øvrige af haven ved at grave grøften i hånden, og du kan eventuelt overkomme arbejdet sammen med andre - arranger en ’grøftedag’, hvor du serverer lækre drikke til dine gravende venner.

Kan du ikke overskue det, kan du leje en gravemaskine eller få en gartner til at stå for det hele.

Hvor dyb skal grøften være?

Grøftens funktion er at opbevare vand, som kommer fra dine tagrender og fra himlen. Derfor er det vigtigt, at grøften er markant dybere end din have. Grøften er dog ikke tænkt som en slags sø.

Hvilken form skal grøften have?

Grav en dyb rende, som dem der løber langs mange landeveje. De har form som en trekant, der står på hovedet. Gå efter en topbredde på 120 cm.

Lav eventuelt grøften buet eller snoet omkring et træ eller en busk – eller helt lige parallelt med hækken.

Brug jorden som vold langs grøften, i et højbed eller etabler en minikælkebakke i havens hjørne.

Laver du grøftebredden flad, kan børn og hunde pære i det flade vand uden at risikere at falde i og ikke kunne komme op igen.

Hvad hvis grøften bliver fyldt med vand og løber over?

Et stykke fra grøften kan du med fordel lave en såkaldt faskine – altså et meget dybt hul, som er fyldt med store sten.

Faskine og grøft forbinder du med et nedgravet plastikrør. Ideen er, at overfladearealet i det dybe hul er så stort, at overskydende vand let kan sive ud i den øvrige jord herfra.

Stenene holder jordvæggene på plads, men tillader samtidig vandet at løbe ned. Faskiner kan også fås som færdige, formstøbte elementer, som er lige til at sætte ned i jorden.

Hvad planter jeg bedst i min grøft?

Forestil dig, at grøften har to zoner – bunden og væggene. I bunden vil der af og til være meget fugtigt og af og til være meget tørt. Plant derfor hårdføre vækster så som engblomme, engstorkenæb, engkabeleje, gul iris, hjortetrøst og løvefod. De kan både tåle at stå under vand og tørre ud.

På den skrå kant i grøften risikerer planterne endnu mere tørke, da vandet sjældent vil fylde hele grøften. Samtidig kan grøften i våde perioder tænkes at være helt fyldt over længere perioder. Gå derfor efter planter, der både kan tåle meget tørke og meget vand.

Det kan være sorter som bittersød natskygge, europæisk engblomme, engnellikerod, almindelig kattehale og strandvortemælk.

Skal jeg lade kanten af grøften være fri for planter?

Ikke nødvendigvis. Her kan du plante, hvad du vil. En busk, der kan suge masser af vand, er en god ide.

Gå efter sorter som rød kornel, almindelig benved, amerikanske blærespiræa og solbær.