Giver det mening at spise collagentilskud?

Hvad er collagen, og hvorfor er det så interessant?

»Collagen er et protein, som opbygger vores krop og holder sammen på os. Især er der masser af collagen i ledbrusk, hud, sener, knogler, hinderne rundt om organerne, blodkar og tarmvæg, alle de steder, hvor vi har bindevæv. En tredjedel af alle kroppens proteiner er collagen, som meget betegnende er navngivet efter det græske ord for lim, kolla.

Da vi var børn, var det i høj grad collagens fortjeneste, at vi ubesværet kunne slå vejrmøller, gå i bro og holde balancen. Når man kommer lidt op i alderen, kan man godt spekulere over, hvor al den bevægelsesfrihed blev af. Man tænker ikke over det, når led, sener, muskler og skelet fungerer i et velorkestreret sammenspil, men til gengæld er det svært at ignorere, når simple bevægelser får det hele til at smerte, knage og brage.

Så der er ikke noget mærkeligt i, at collagen som pulvertilskud mod rynker og gigtsmerter vækker håb hos mange mennesker. Det er altid fristende at blive grebet af den gode stemning og love guld og grønne skove. Sådan er det selvfølgelig ikke, og en eventuel virkning af collagen er uger, måske endda måneder, om at vise sig, fordi det tager tid at genopbygge bindevævet. Så du vågner ikke op morgenen efter en fabelagtig fiskesuppe og ligner en 10 år yngre udgave af dig selv.«

Hvilke fødevarer skal der på menuen, hvis man vil skrue op for collagen i kosten? 

»Collagen findes kun i animalsk mad. Kylling er et godt valg. Især kyllingelår og kyllingevinger, der både rummer knogler, brusk og skind og dermed masser af collagen. Sprødstegt kyllingeskind er der masser af collagen i. Hønsekødssuppe, der har simret længe, rummer ekstra meget collagen.

Fiskeretter er også fine collagenkilder. En laksebøf med sprødstegt ’fiskesvær’, en helstegt rødspætte, en ovndampet pighvar eller en gammeldags modnet sild er fremragende collagenmad. Det samme er små sardiner fra dåse. Jeg kan også nævne klassiske retter som ossobuco og spareribs. Og husk: Når vi taler om collagen, er det tilladt at gnave på benene, også selv om okser, lam og svin ikke kan flyve!«

Er effekterne af collagen dokumenteret?

»I arbejdet med bogen talte vi med en lang række eksperter over hele verden og blev meget overraskede over, hvor meget der egentlig arbejdes videnskabeligt med collagen. Herhjemme bl.a. på Aarhus Universitet, hos Team Danmark og på Bispebjerg Hospital.

Vi har et rimelig velfunderet håb om en effekt ved gigtsmerter. Studier peger på, at ledbrusken kan opbygges og vedligeholdes, i hvert fald hos forsøgsdyr, og derfor tager mange collagen ved slidgigt i håb om at styrke deres brusk.

Træningsrobusthed er et andet vigtigt felt. Studier peger på, at man kan restituere hurtigere efter hård belastning af muskler og sener, når man tager collagen.

Huden er selvfølgelig interessant for mange, og drømmen om en fastere, glattere hud er en meget almindelig grund til at tage collagentilskud. En del kliniske afprøvninger peger på, at collagen kan være med til at genopbygge noget af hudens spændstighed, elasticitet og fugtbindende egenskaber. Det håber man på kan mindske rynker og linjer, gøre huden fastere og få sår til at hele hurtigere og pænere. Vil man selv prøve, er det vigtigt at tage nogle ærlige billeder af sig selv, inden man går i gang, så man har noget at sammenligne med. Vi ved ikke rigtig noget om betydningen for hår og negle, strækmærker og den slags.«

Der er stor forskel på priserne for kosttilskud. Varierer kvaliteten tilsvarende, eller er det collagen, uanset hvor det kommer fra?

»Jeg ser sådan på det, at collagen aldrig er den eneste løsning, men jeg synes bestemt, at man kan forsøge sig med det som supplement til den indsats på levevisen, som er altafgørende. Altså de gamle travere med middelhavskost, masser af bevægelse, ordentlig søvn og ingen røg.

Vil man gøre noget ekstra, er et dagligt glas bone broth, dvs. langtidssimret suppe kogt på kylling, fisk eller okse, et godt bud. Den kan man sagtens lave selv. Jeg ved godt, at de fleste starter med pulver, men det finder jeg mest har sin berettigelse, når man er i situation, hvor man virkelig må give den en skalle, f.eks. fordi man har smerter.

Mit bedste skøn er, at der ikke er grundlæggende forskel i virkningen på de forskellige pulvere, men vi ved det ikke, for det er ikke undersøgt. Det vigtigste er dosis. De kliniske afprøvninger anvender typisk 10 gram om dagen ved gigtlidelser og i hvert fald 5 gram til huden.

Mange tager for lidt, især hvis de benytter kapsler. Der er stor forskel på, hvor nemt det er at opløse et pulver, og hvordan det smager. Her må man prøve sig frem. Det kan sagtens blandes med lidt juice, bærsaft eller lignende. Andre opløser det i deres kaffe. Erfaringsmæssigt betyder det ikke noget, hvornår på dagen man tager sit tilskud.«

Kan man få for meget collagen?

»Collagen er et stof, som vores krop er fyldt med i forvejen, så collagen-tilskud hjælper kroppens egen genopbygning på vej ved at forsyne den med nye byggeklodser. Den eneste bivirkning kan være, at man fortsætter med elendige spisevaner og en inaktiv livsstil, fordi man stoler så meget på sit pulver. Gør man det, er pengene spildt. Jeg har kendskab til noget tilsvarende hos mennesker, som tager mange vitaminpiller: Nogle af dem begynder at spise mere junk og ryge mere, fordi de i underbevidstheden føler sig på sikker grund takket være deres vitaminpille. Den går selvfølgelig ikke.«

Jerk W. Langer og Karen Lyager: ’Collagen – stærk, sund og smertefri’. Politikens Forlag.

Litteraturliste til bogen