Frivillighed gør dig sund

Frivilligt arbejder hjælper og gavner andre mennesker, og en stor del af danskerne mener, at frivilligt arbejde bidrager til livskvalitet og velfærd, både for modtagerne og de frivillige. Ifølge en ekspert, Samvirke har talt med, bidrager frivillighed til et bedre fysisk og psykisk helbred.

Frivilligt arbejde kan være alt fra socialt samvær med ældre på plejehjem til oprydning i naturen. Fælles for aktiviteterne er, at de hjælper andre og samtidig styrker den frivillige fysisk og mentalt.

Frivillighed er godt for krop og sjæl



Du kan være frivillig inden for mange forskellige områder og i mange slags organisationer. Du kan lave ulønnet arbejde i børnenes idrætsforening, du kan sørge for madlavning og socialt samvær med mennesker, som bor på plejehjem. 

Fælles for de frivillige aktiviteter er, at folk som er frivillige har et bedre fysisk og psykisk helbred.  En undersøgelse fra Harvard School of Public Health i Boston viser, at frivillige tilbringer helt op mod 38 % mindre tid på hospitalet end folk, som ikke udfører frivilligt arbejde. Sammenhængen mellem frivillighed og godt helbred kender seniorforsker hos Center for Frivillige Hans Stavnsager:»Danske og udenlandske undersøgelser viser, at de frivillige får rigtig meget ud af at udføre arbejdet både fysisk og mentalt. Man kan sige, at når du gør noget godt for andre, gør du dermed også noget godt for dig selv. Det er en ren win-win situation,« siger han.

At være frivillig

Gennem frivilligt arbejde har man mulighed for:

  • At gøre noget for nogen
  • At have social kontakt med andre mennesker
  • At holde sig fysisk og åndeligt i gang

Det er 3 forhold, der anses som nødvendige forudsætninger for et godt liv. De kaldes også ”lykkefaktorer”.

Alle, både frivillige og dem, der modtager den frivilliges indsats, får altså noget positivt ud af det frivillige arbejde både fysisk og mentalt.

Et af kendetegnene ved frivilligt arbejde, er det, Hans Stavnsager kalder kontant afregning: At man hurtigt oplever at få positive fysiske eller mentale gevinster gennem arbejdet. Er det omvendt ikke tilfældet, stopper man ofte med at være frivillig igen. 

 

Arbejdet øger livskvaliteten i alle aldre



Både unge og gamle har godt af at være frivillige. I et studie af effekterne af frivillighed blandt gymnasieelever, som blev lavet på University of British Columbia i Canada, kom forskerne frem til, at den gruppe unge, som udførte frivilligt arbejde, fik det bedre både fysisk og psykisk. De fik blandt andet et lavere BMI, en højere selvtillid og var generelt i bedre humør, end de unge, som ikke arbejdede frivilligt. 

Er du ældre, giver en indsats som frivillig et bedre helbred, færre bevægelsesmæssige begrænsninger og længere levetid – blandt andet på grund af det sociale samvær og følelsen af, at der er brug for en. Sidder man blot derhjemme dagen lang, kan en ting som ensomhed påvirke det psykiske helbred, og det kan føre til blandt andet depression hos ældre. Det er der dog mange, som undgår isolation gennem frivilligt arbejde.

»Der er ikke nogen tvivl om, at de sociale relationer, man har været vant til at have på arbejdspladsen, er noget, der betyder rigtig meget for folks velbefindende både psykisk og fysisk. Det er vigtigt, at man forsat har nære sociale relationer til andre mennesker efter arbejdslivet, og derfor vælger mange yngre pensionister det frivillige arbejde, når det lønnede arbejde er overstået,« siger Hans Stavnsager.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Vi er flittige frivillige

Tilslutningen til frivilligt arbejde i Danmark er god. Den seneste frivillighedsrapport fra 2014 angav, at 42 % af danskerne bruger deres fritid på frivilligt arbejde, og det tal har ligget ret stabilt på det niveau de sidste 15 år. Rapporten viste også, at omkring 70 % af danskerne havde udført en form for frivilligt arbejde inden for de seneste 5 år. Kun 10 % af befolkningen gav udtryk for, at de ikke kunne se sig selv som frivillige.

Tilslutningen er størst blandt folk mellem 30-49 år. Det er typisk forældre, som er frivillige i forbindelse med deres børn fritidsaktiviteter som sport. Den mindst aktive gruppe er unge mellem 16-29 år. Hans Stavsager har et bud på, hvorfor det er tilfældet.

»De senere år har vi set lidt færre unge melde sig som frivillige. Det har muligvis noget at gøre med, at de har travlt med studierne og bliver presset rimelig hårdt til at komme gennem studierne hurtigst muligt. Til gengæld har der været en stigning i gruppen af frivillige mellem 60-75 årige. Så det grå guld fylder mere og mere inden for frivillighed,« siger han.

Læs mere om