Er danske unge afhængige af computerspil?

Nej, siger psykolog fra ITU, der har forsket i computerspilafhængighed. Han mener, det skyldes andre problemer, hvis de unge ikke kan løsrives fra skærmen

Et stort forbrug af computerspil er ofte knyttet til bestemte faser i livet og behøver ikke at være et tegn på afhængighed. Især i årene inden puberteten spiller nogle drenge meget computer, men sidenhen skifter interessen til piger og fester.

Computerspilafhængighed holder ikke som diagnose

Danske unge, der spiller computerspil flere timer om dagen, bliver i medier ofte beskrevet som afhængige af spiluniverset. Men det er en uholdbar betegnelse, mener psykolog Rune Kristian Lundedal Nielsen, der har skrevet ph.d-afhandling. om computerspilafhængighed på Københavns IT-Universitet. 

»Computerspil er ikke ligesom alkohol, hvor du ikke kan undgå at blive alkoholiker, hvis du drikker meget. Der findes ikke et element i computerspil, der gør kroppen afhængig af at spille,« siger han. 

 

Computerspilafhængighed er blevet sammenlignet med ludomani, men når personer sidder i timevis ved den enarmede tyveknægt, er det med håb om gevinst i form af penge, som kan skabe afhængighed. Den gevinst findes ikke i computerspil. 

Belønningsstof som dopamin bliver frigivet i hjernen ved at spille computer

»Men et belønningsstof som dopamin kan godt frigives i hjernen ved at spille computer. Men de stoffer frigives ved alle aktiviteter, som man er glad for. Hvis du er glad for at høre klassisk musik, frigives dopamin også, når du er til koncert,« pointerer Rune Kristian Lundedal Nielsen.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Computerspil er ikke skadeligt i sig selv

Begrebet computerspilafhængighed stammer fra amerikansk forskning, hvor man har bedt en række unge, der spiller meget computer, udfylde et spørgeskema, som skal give svar på, hvor meget spil fylder i deres liv. Men spørgsmålene er alt for brede og upræcise, siger psykologen fra ITU.

»De unge bliver eksempelvis spurgt om, de har spillet computer i stedet for at lave huslige pligter eller lektier, eller om deres forbrug af computerspil er steget inden for de seneste seks måneder. Begge ting vil mange unge svare ja til, men det betyder ikke, at de er afhængige af computerspil.«

Rune Kristian Lundedal Nielsen har interviewet en række drenge, som ifølge spørgeskemaet ville være afhængige af computerspil. Det viste sig, at drengene var velfungerende, havde et socialt liv og passede deres skolegang. 

»Hensigten bag forskningen er at vise, at har du skruet op for dit forbrug af computerspil, er det skadeligt, ligesom en kasse øl er mere usundt for kroppen end  en enkelt øl. Men der findes ikke videnskab, der kan bevise, at det er mere skadeligt at spille to timer computer frem for en time,« siger han.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Begrebet afhængig stempler de unge

Kroppen bliver ikke udmattet af at spille computer, som den gør ved at spille en fodboldkamp. Man kan altid klare en time mere. Samtidig foregår populære online-spil som World of Warcraft og Counter Strike i et uendeligt univers, hvor de unge spiller med deres venner og klassekammerater. Begge dele kan være årsager til, at de unge spiller computer i mange timer. 

Computerspil kan have stor værdi som en underholdende udfordring, de unge selv har valgt, modsat de svære udfordringer i for eksempel folkeskolen, mener Rune Kristian Lundedal Nielsen.

 

Man er ikke afhængig, hvis man spiller 2 timer om dagen

Forældre gør klogt i ikke at se deres børn som afhængige, hvis de spiller computer 2-3 timer om dagen.

»Afhængighed er et sygdomstegn, der kan kræve psykologhjælp eller behandling. Betegnelsen stempler de unge som outsidere. Hvis man som forælder mener, at ens barn spiller for meget computer, bør man i stedet se det som et hverdagsproblem, der skal løses ved at tale med sit barn om forbruget eller ved at opstille nogle alternativer til at spille computer,« siger psykologen.

Overdrevent forbrug er udtryk for andre problemer

Et stort forbrug af computerspil er ofte knyttet til bestemte faser i livet. Det kan være årene inden puberteten, hvor drenge spiller meget, men sidenhen skifter interessen til piger og fester.

Men hvis de unge ligefrem isolerer sig foran computeren og aldrig har lyst til at foretage sig andet end at spille, er det som oftest udtryk for dybereliggende problemer, mener psykologen. Måske er den unge ensom, lider af social fobi eller bliver mobbet i skolen, hvilket gør, at han eller hun finder helle i computerspillet. 

»Vi ved fra undersøgelser, at mange danske børn mistrives i deres hverdag. Så er det de problemer, man som forældre bør tage fat på i stedet for. Men det kræver, at man er nærværende, opmærksom og sørger for at tale med sit barn om, hvordan det har det,« siger Rune Kristian Lundedal Nielsen.