Engang gav aske, myrra og knuste oksehoveder et ægte Colgate-smil

3500 f.Kr: Naturens egen tandbørste kom fra sennepstræet

Tænderne har altid haft fjender – madrester, bakterier, plak. Og mennesker har altid haft brug for at bekæmpe dem. Det tidligste, vi ved, er, at babyloniere og egyptere bruger små trækviste og tyggepinde – kaldet miswak – til at rense tænder med. Det er ikke helt tilfældigt, for nogle grene har antibakterielle egenskaber, særligt dem fra senneps­træet (Salvadora persica), også kaldet tandbørstetræet. Miswak bruges ved at tygge på den ene ende, indtil den næsten ligner en lille børste, og derefter gnide denne del mod tænder og tandkød. Fund viser dog, at over 90 % af mumierne fra det gamle Egypten havde tegn på tandkødsbetændelse.

1400-tallet: Da tandbørster var Made in China

I Kina opstår de første tandbørstelignende redskaber, og i 1498 tager kejser Hongzhi fra Mingdynastiet patent på en tandbørste med børster fra svin og skaft af ben eller bambus. Filosoffer og læger anbefaler regelmæssig tandpleje for helbredets skyld, men også for at undgå dårlig ånde, og man siger, at kejserlige embedsmænd børster tænder med præcision – som et ritual. Bønder fortsætter dog med at bruge naturlige tyggepinde, og i 2023 anslår forskere, at 30 % af befolkningen i Asien stadig bruger dem. Det asiatiske laktræ har antibakterielle egenskaber ligesom sennepstræet. I 1500-tallets Europa renser man stadig tænder med klude dyppet i salt og sod eller urin (ja, du læste rigtigt). De første grove tandbørster er omtalt i 1560 i Frankrig – og europæerne foretrækker hestehår eller fjer frem for svinebørster.

1780: Født i fængslet

Den britiske forretningsmand William Addis er fængslet for at have opfordret til demonstrationer. Men historien melder ikke om mod hvad – måske dårlig tandhygiejne? I fængslet får han i hvert fald en idé, snitter et skaft af ben, borer huller i og fylder dem med børster fra en svinebørste – sat fast med lim. Da Addis løslades, starter han et firma, der stadig eksisterer under navnet Wisdom Toothbrushes. I begyndelsen af 1800-tallet har under 10 % af briterne tandbørste, men i dag bruger milliarder af mennesker børster med samme grunddesign, som Addis lavede i cellen.

1815: Tråd mellem tænderne

Tandtråden bliver opfundet af den amerikanske tandlæge Levi Spear Parmly, der anbefaler silketråd til at fjerne madrester, hvor børsten ikke kan nå. Det bliver ikke en øjeblikkelig succes, og først i 1940’erne begynder man at masseproducere nylonbaseret tandtråd, som er mere holdbar og billigere. 
Som enhver, der har været til tandeftersyn med dårlig samvittighed i det 21. århundrede, ved, anbefaler tandlæger daglig brug af tandtråd. Ifølge undersøgelser er du ikke den eneste, hvis du springer over. Det gør 60 % af danskerne.

1873: Colgate-smilet

Tandpastaens historie går 5.000 år tilbage til Egypten, hvor man brugte en blanding af aske, knuste oksehoveder og myrra med fingrene som børste. Grækerne og romerne forbedrede opskriften, og i 1800-tallet begyndte europæerne at bruge kridt og sæbe, men det er selvfølgelig Colgate, der lancerer verdens første kommercielle tandpasta i 1873. På det tidspunkt er der ingen kultur for tandhygiejne i Danmark. Tandlæge Victor Haderup advarer mod populære husråd som at gnubbe tænder med cigaraske, kulpulver eller knuste østersskaller.

1938: Nylon-revolutionen og soldaterbørster

Tandbørstens moderne æra begynder, da den første tandbørste med nylonbørster lanceres i USA af DuPont, og timingen er perfekt. Den nye tandbørste er nemlig en del af de amerikanske soldaters udstyr, og efter krigen tager de vanen med hjem. Andelen af amerikanere, der børster tænder dagligt, stiger fra 30 % i 1939 til over 65 % i 1950. 
I Danmark starter pensel- og børsteproducenten Bay & Vissing i 1931 en industriel produktion af tandbørster, og firmaet bliver under navnet Tandex en dominerende producent på det danske marked i anden halvdel af 1900-tallet.,

1954: Helt elektrisk bissebørste

Den første elektriske tandbørste, Broxodent, udvikles i Schweiz, målrettet personer med nedsat mobilitet eller til brug under tandregulering. De første generationer er klodsede, larmer, vibrerer voldsomt og kræver stik. De bliver introduceret på markedet i USA og Europa i 60’erne uden stor succes. Men ideen er født: en motor, der kan klare det hårde arbejde. Senere bliver den elektriske tandbørste (med roterende børstehoved) ikke mindst populær blandt netop personer med nedsat mobilitet eller med tandbøjle, da den er effektiv og let at styre.

1972: Så er der fluorskylning! Da tandbørstning kom på skoleskemaet

Frem til 1940’erne var det ikke ualmindeligt, at helt unge danskere fik gebis, fordi mundhygiejnen var så dårlig. Tandbørstens helt store gennembrud i Danmark kommer med loven om kommunal børnetandpleje i 1972, som forpligter landets kommuner til at instruere alle skolebørn i ’hjemmetandpleje’, dvs. tandbørstning. Ugentlig fluorskylning bliver ligeledes obligatorisk i alle skoler. I dag har danske børn og unge en dokumenteret tandsundhed i verdensklasse. Ikke alle europæ­ere er lige flittige med tandbørsten. En WHO-undersøgelse fra 1986 viser, at 52 % af voksne europæ­ere børster deres tænder to gange dagligt.

1987: Rundt og rundt

Oral-B lancerer en elektrisk tandbørste med roterende hoved. Modsat traditionelle modeller, der vibrerer, kan de nye rotere og oscillere, dvs. bevæge sig frem og tilbage i små cirkler. Studier viser, at roterende/oscillerende hoveder reducerer risikoen for tandkødsbetændelse med 11 % sammenlignet med manuelle tandbørster. I 90’erne begynder tandlæger at anbefale elektrisk tandbørste til at forebygge og behandle tandkødsproblemer. 

1995: ’Husk lige tandbørsten’

… hedder et DR-program, der samler danskerne foran fredagsflimmeren i bedste sendetid. Det er baseret på et britisk format (’Don’t Forget Your Toothbrush’) og bliver ikke mindst et hit takket være vært Casper Christensen, kendt for hæsblæsende energiniveau og frisk stemning. Optagelserne foregår i en hangar i Kastrup Lufthavn, og publikum skal medbringe pas, kuffert og tandbørste – fordi én deltager kan vinde en rejse med afgang direkte fra showet. Samtidig, i resten af 90’erne, er tandbørsten til hverdagsbrug blevet personlig og fås i alle farver, med ergonomiske greb og hårdhed efter ønske.

2010: Den smarte model

Tandbørsten bliver digital – og intelligent. Elektriske tandbørster får Bluetooth-forbindelse og kan kobles til apps, som registrerer børstemønstre, tid og tryk. Man kan få personlig feedback og se, hvor man børster for lidt. Er du god til at ramme kindtænderne? Det ved tandbørsten. I starten skulle batteriet ofte oplades, men i løbet af 2010’erne kommer modeller, der kan holde strøm i 2-3 uger. Samtidig falder priserne, og ved udgangen af årtiet bruger 60 % af danskerne elektrisk børste.

2024: Bæredygtige børster 

Samtidig med at digitaliseringen finder vej ind i munden, stiger efterspørgslen på retro-manuel tandbørstning. Ligesom man bager surdejsbrød, vil nogle børste som i gamle dage. Miljøet kommer i fokus. Bambus-tandbørster, genanvendelige hoveder og veganske børster vinder frem. En global forbrugeranalyse viser, at 38 % af unge vælger tandbørster ud fra miljøhensyn. Ifølge en britisk undersøgelse forbruger en vesteuropæer i løbet af 80 år 6,3 kg plast med den gængse plasttandbørste. Der findes ikke entydige tal på, hvor meget plastikforurening børsterne medvirker til. Forsigtige udregninger siger, at man bruger 3-4 årligt, så der alene i USA smides 1 mia. tandbørster ud om året.

Kilder: dr.dk, lex.dk, natmus.dk, sn.dk, illvid.dk, historienet.dk, Morten Arnika Skydsgaard og Hanne Fuglsang Nielsen: ’Tandbørsten på skoleskemaet’, Aarhus Universitetsforlag, 2025.