Elbiler: Vi er bange for at løbe tør for strøm

Elbilerne skal være med til at redde klimaet, men danskernes største bekymring er at løbe tør for strøm midt på turen. De fleste kan faktisk klare sig med en enkelt opladning eller mindre om ugen – og bedre batterier skal give endnu mere køreglæde for elbilejerne

10 min - så lang tid må man højest  vente ved en lynlader i 2030, lyder målsætningen fra Transportministeriet

Du mister ikke din frihed ved at købe en elbil

Lampen lyser. Brændstofniveauet er lavt, og der bør tankes benzin inden for de næste 75 kilometer. De fleste kender den lille lampe på instrumentbrættet og tager lyset med ophøjet ro. For man kan altid finde en tankstation i nærheden, hvor man kan tanke og komme hurtigt videre. Forestil dig, at du kører i en elbil og får den samme advarsel. Hvor langt kan man komme med 10 procent strøm tilbage på batteriet? Og kan man overhovedet finde et sted, hvor man kan lade, uden at det tager så lang tid, at man skal ligge i en sovepose på bagsædet hele natten? 

Vores største bekymring i forhold til at at købe en elbil er nemlig at løbe tør for strøm. Da Samvirke i sommer spurgte: »Hvad skal der til, før du køber en elbil?«, fik vi svar fra 1000 læsere, og mere end 2 ud af 3 havde bekymringer i forhold til rækkevidde, ladetid og adgang til en ladestander. Bekymringen er til at forstå, for med benzin- og dieselbilerne har vi haft det nemt, lyder det fra Poul Norby, der er en af Danmarks førende eksperter i batteriteknologi hos DTU: 

»Vi tror, vi mister frihed, hvis vi ikke lige kan køre 1000 kilometer uden at tænke på, hvor vi skal tanke eller lade, men det er en overdrevet bekymring. Vi glemmer at tænke over hverdagen og vores reelle kørselsbehov, når vi overvejer at købe en elbil, og pludseligt synes vi, at elbiler er besværlige. Men du mister ikke frihed ved at køre i en elbil, tværtimod.«

Er der grøn strøm på elbilen?

Vindmøller, kul, biobrændsler, vandkraft og atomkraft leverer strøm til de danske stikkontakter. Derfor udleder elbilen stadig CO2, da der er brugt kul til produktionen af en del af strømmen. I takt med udbygningen af vindmølleparker, bliver strømmen i det danske elnet grønnere og grønnere. Samlet set udleder en elbil stadig markant mindre CO2 end benzin- og dieselbiler. 

"At lade en elbil er nemmere end en tur på tanken"

I dag findes der 5000 offentlige ladestandere, hvor du kan parkere og få strøm på bilen. Nogle af ladestanderne er hurtigladere, der kan lade din bil op til 80 procent på 20 minutter, mens det på andre ladestandere kræver en hel nats opladning, hvis batteriet skal fyldes op. I dag leverer ladestanderne – sammen med ladere, der er sat op hjemme i garagen – strøm til lidt mere end 100.000 el- og hybridbiler, men antallet af elbiler stiger, og Folketinget har sat som mål, at der skal være 775.000 elbiler på de danske veje i 2030. En mangedobling af antallet af elbiler kræver en kontinuerlig udbygning af ladeinfrastrukturen, siger Lærke Flader, der er branchechef i Dansk Elbilalliance. 

»Udbygningen af ladekapaciteten skal være på forkant af behovet. Det kan ikke nytte noget, at man ikke i tide får planlagt, hvor der skal være offentligt tilgængelige ladestandere. Der må ikke opstå unødig kø, hvis man vil lade sin bil, ligesom man ikke skal ud på store omveje for at finde en ledig lader, for så mister folk lysten til at køre i elbil, og elbilerne er en forudsætning for den grønne omstilling af transportsektoren.«

Folketinget har allerede afsat penge til en række ladeparker langs statsvejnettet. Dansk Elbilalliance har regnet ud, at der i 2030 er brug for 30.000 offentlige ladesteder, og at det skal være en blanding af lynladere, hurtigladere og almindelige ladere. Tallet lyder måske ikke af meget, men man skal huske, at de offentlige ladere er et supplement til laderen hjemme i carporten, hvor langt hovedparten af opladningen vil finde sted – og så skal vi slå lade-bekymringen ud af hovedet, lyder det fra Lærke Flader: 

»Elbilen har langt flere muligheder for at få brændstof på end en benzin- eller dieselbil. Du skal tænke ladningen ind, der hvor du naturligt er. Hvis jeg skal køre fra København til Aalborg, holder jeg ind ved en rasteplads med en lynlader omkring Aarhus. På de 10 minutter, hvor jeg alligevel skal strække ben, på toilettet og købe kaffe, kan jeg få strøm nok til yderligere 125 kilometer. Så er jeg sikker på at kunne komme til Aalborg, hvor bilen kan stå ved en almindelig lader, og på de 6 timer, jeg er på besøg eller til møde, bliver bilen fyldt op med strøm igen. Jeg lader aldrig fuldt op, når jeg er på farten.«

Langt de fleste danskere kører under 500 kilometer om ugen, og da det er, hvad et typisk bilbatteri giver i rækkevidde, vil du altså kun skulle lade hver 7. eller måske endda kun hver 10. dag. Langt de fleste danskere vil have mulighed for at lade hjemme i indkørslen. Er det ikke en mulighed, kan man lade på offentlige ladere i boligforeningen eller mange af de offentlige ladere i byrummet, fortæller Ilyas Dogru, der er chefkonsulent i bilejerorganisationen FDM:

»At lade en elbil er meget nemmere end at køre på tanken. De fleste kan jo lade hjemme hver nat, og der bliver planlagt flere og flere ladestandere i hele Danmark. Fremover bliver det naturligt at lade bilen de 2-3 timer, du er i Tivoli, eller natten over, hvis du er på hotel et sted i Danmark.«   
 

Batterierne i elbilerne bliver bedre de kommende år

Fra Aalborg til Odense – og hjem igen. Så langt kan du på en god dag komme i en elbil uden at lade den op, men i fremtiden bliver der formentlig endnu længere mellem turene til ladestationen, lyder det fra Poul Norby, der er professor på DTU og blandt andet forsker i batteriudvikling: 

»I dag øger man bilens rækkevidde ved at sætte større og større batterier i bilen, men i de kommende 10-30 år kommer der nye typer batterier, der både er mindre og har en større energitæthed. Det kan man udnytte til at gøre bilen lettere eller til at få endnu mere rækkevidde på den samme plads.«

Stort set alle batterier er i dag lithium-ion-batterier, hvor elktrolytten er flydende, men allerede inden for de kommende 10 år kommer der formentlig det, man kalder faststofbatterier, der ud over at kunne indeholde mere energi og dermed en længere rækkevidde også er mere sikre at bruge: 

»Faststofbatterier kan tåle mere varme, hvilket mindsker risikoen for kortslutninger. Der brænder ikke forholdsvist flere elbiler, end der brænder benzinbiler, men en brændende elbil er sværere at slukke, og så har omtalen af elbilbrande nok gjort nogle forbrugere mere bekymrede,« forklarer Poul Norby. 

På sigt er batterier måske opbygget af lithium og svovl, hvilket vil give meget stor energitæthed og også en mindre miljøbelastning fra batteriet end i dag. 

»I dag arbejder vi meget med at få især kobolt, der er et metal, ud af batterierne. Kobolt er dyrt, og der findes ikke meget kobolt i verden. Samtidig findes det stort set kun i DR Congo, hvor man nok ikke kan sige så meget godt om arbejdsforholdene i minerne og børnearbejde,« siger Poul Norby.  

I dag har man en vis grad mulighed for at erstatte kobolt, men paradoksalt nok er det kobolts sjældenhed og høje pris, der indtil nu har sikret en vis genindvinding af metaller fra batterier, der ellers blot ville blive skrottet. Det kommer dog til at ændre sig. Lovgivningen kræver, at op mod 90 procent af metallerne i fremtiden skal kunne trækkes ud og genanvendes.   

Spørger man Poul Norby, om batteriudviklingen betyder, at vi får biler, der kan køre længere, i fremtiden, er svaret klart, men måske overraskende:

»Nej. Der vil nok være nogle modeller, der får en rækkevidde på 1000 kilometer, men vi skal huske, at den rækkevidde, elbiler allerede har i dag, er helt optimal til næsten alle vores ture. Der er ikke grund til at sætte større batterier i bilerne. 98 procent af gangene, vi skal køre bil, har vi ikke behov for mere rækkevidde end i dag, og det er allerede muligt at komme til Sydeuropa uden problemer i elbil i dag,« siger Poul Norby. 
 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Flest elbiler i Norge

13 procent af alle de personbiler, der ruller på de norske veje, drives af strøm – og halvdelen af alle de nye biler, der sælges, er elbiler. Det er verdensrekord. I Norge er elbiler fritaget for registreringsafgifter og moms, bompenge og parkeringsafgifter. De mange elbiler betyder, at Norge allerede har et udbygget net af ladestationer – og markant flere steder, man kan lade bilen end i Sverige, der arealmæssigt er større og har mere end dobbelt så mange biler på vejene. 

Er hybridbilen en genvej til flere elbiler?

Holder du i kø på motorvejen, er sandsynligheden for, at du holder bag en elbil eller en hybridbil, forsvindende lille i Danmark. Kun omkring 1 procent af den samlede bilpark er udelukkende eller delvis drevet af strøm på et batteri i bilen. En ændring er dog på vej, for lidt mere end hver femte fabriksnye bil er enten en elbil eller en hybridbil. 

Drømmer du om at køre grønt, skal du tænke dig godt om, inden du vælger. En plug-in hybridbil, der kan sættes til stikkontakten for at lade, kan nemlig kun køre 40-50 kilometer på en opladning, inden benzinmotoren tager over, og da hybridbiler er tungere, er det dyrt for klimaet at køre for meget på benzin, fortæller Ilyas Dogru: 

»Er dit behov for bil begrænset til de 50 daglige kilometer, er hybridbilen fin, men man skal ikke fravælge elbilen på bekostning af hybridbilen, fordi man er bange for at løbe tør for strøm.«

El er ikke til fly og skibe - batterierne er alt for store!

De mange elbiler skal være med til at sikre en grønnere transport, når vi skal på arbejde, ferie og familiebesøg, men personbilerne er langtfra de eneste transportmidler, vi bruger. Allerede i dag findes der el- og gasbusser i den kollektive trafik, men når det kommer til fly, skibe og lastbiler, er fremtiden formentlig ikke elektrisk, forklarer Anne Hauch, der er professor ved DTU’s Institut for Energikonvertering og Lagring. Her forsker hun i, hvordan man kan få vindenergi konverteret til brændstof, der kan bruges af fly og lastbiler. Hvis mere transport skal være grøn, er der to spor:

»Vi skal elektrificere så meget af transporten, som vi kan, men inden for den nærmeste årrække bliver det ikke realistisk, at fly, lastbiler og skibe bruger strøm som fremdrift. De batterier, der skal til for at have energi nok, til at et fly kan krydse Europa eller Atlanten, vil være så tungt, at flyet ikke ville kunne lette. Det samme med eksempelvis containerskibe, hvor batterierne vil fylde så meget, at der ikke bliver plads til mange containere.«

I stedet for elfly, ellastbiler og store eldrevene containerskibe skal energien fra de mange vindmølleparker, Folketinget har vedtaget skal opføres, bruges til blandt andet syntetisering, hvor man ved hjælp af elektrolyseceller omdanner vindmøllestrøm til flydende brændstoffer. På den måde kan man lave diesel, der ikke er pumpet op af undergrunden, men fremstille det ved hjælp af strøm, vand og CO2 høstet fra atmosfæren. 

»Din bil, lastbilen og flyet er helt ligeglade med, om det er traditionelt, fossilt brændstof eller grønt brændstof i tanken. Brændstoffet har samme kemiske formel. Vi har også allerede en infrastruktur med tankstationer, så det ligger lige til højrebenet at gøre elektrofuels, som flydende brændstof lavet af strøm kaldes, til en del af fremtidens transport,« siger Anne Hauch, og forklarer, at man også arbejder på at producere ammoniak baseret på grøn brint til shippingindustrien.

Irene Bergfort, studiesekretær, Havdrup, har ejet en elektrisk Nissan i lidt mere end et år:

»Vi skal mindske vores CO2-udledning i hverdagen. Jeg kan kun give et lille bidrag til et bedre klima, men jeg har altid forsøgt at leve klima- og miljøbevidst. Da vi for lidt mere end et år siden skulle skifte bil, talte vi meget om, om det skulle være en elbil eller en hybridbil, som vi kunne lade hjemme, så vi kørte på strøm på alle de korte ture, men vi er gået all in. Skal det være en mere miljøvenlig bil, skal det også være en elbil, en hybridbil er slet ikke lige så miljøvenlig. Bilforhandlerne lød nogle gange overraskede, når jeg kun ville se på rene elbiler, og når jeg i dag fortæller om min bil, reagerer mange ved at spørge, om jeg så kun kører på el. Jeg kan høre, at mange er bange for at blive begrænset, hvis de kun kører på el. 
I starten tænkte jeg også over, hvad der ville ske, hvis jeg løber tør for strøm, eller hvordan jeg skulle få ladet, men jeg har været fast besluttet på, at de problemer måtte vi løse, hvis de opstod. Nogen skal jo tage de første skridt, så producenterne kan mærke en efterspørgsel, og på den måde er jeg med til at skubbe til udviklingen. Jeg har slet ikke haft problemer. Vi lader hjemme om natten, og er vi langt hjemmefra og skal tanke strøm, planlægger vi et stop ved en ladestation. Så går vi en tur eller spiser frokost de 20-30 minutter, det tager at få ladet bilen, og vi kan køre videre. 
Bilen har en helt anden komfort. Køreglæden er højere, bilen accelererer hurtigt, og det føles rart på vejen. Det eneste, vi nok savner, er at kunne have en trailer med. Bilen er som de fleste elbiler ikke godkendt til at køre med trailer, men ellers kører vi som før. Ud over at vi er lidt mere opmærksomme på, hvor meget der er tilbage på batteriet.«

Elbilen holder gang i vaskemaskinen 

At gemme vindmøllestrømmen i grønne brændstoffer lyder smart, men måske langt fra de fleste danskeres hverdag, men netop tanken om at bruge energien klogere og gemme energi, når vinden blæser, er en af de ting, som kan være med til at mindske udslippet af klimagasser markant. Og hjemme hos danskerne kan de elbiler, vi skal køre i i fremtiden, formentlig ende som små energilagre, fortæller Lærke Flader, branchechef i Dansk Elbilalliance: 

»Vi skal have en langt mere intelligent brug af vores energi. Hvis jeg sætter bilen til at lade i kontakten, skal den måske først begynde at lade, når andelen af grøn strøm i nettet er stor, eller når der ikke er spidsbelastning, fordi alle er ved at lave aftensmad. Elbilerne kan være med til at skabe en buffer, hvor man får meget energi på batteriet, når det er smart for klimaet og der er kapacitet i nettet.«

I fremtiden bliver det også muligt at bruge elbilerne som husstandens eget lille energilager. De kommende generationer af ladestandere, kan nemlig sende strømmen begge veje. Så har du kodet ind i din bil, at du kun skal køre en kort tur dagen efter, kan det være, at bilens batteri giver strøm, til at vaskemaskinen kan køre, hvis der er vindstille og dermed ikke grøn strøm i elnettet. 

Alle drømmer om flere ladestandere

I dag er antallet af rene elbiler under 1 procent af den samlede bilpark, men skal der være 750.000 elbiler på vejene i 2030, kræver det en hurtig udbygning af antallet af ladestandere i Danmark. Også gerne endnu hurtigere end den, som allerede er vedtaget, lyder det både fra Dansk Elbilalliance og FDM. 

»Udrulningen af ladekapacitet skal have høj fart. Elbilerne er kommet for at blive, og det stopper jo ikke i 2030. Der vil kontinuerligt komme flere biler år efter år, og skal man sikre den grønne omstilling, skal forbrugerne ikke vente ved ladestanderen. Infrastrukturen skal være på plads, inden folk køber elbil. Ellers får elbilen et dårligt omdømme, og omstillingen går langsommere,« siger Ilyas Dogru fra FDM. 

Nogenlunde samme besked kommer fra Lærke Flader, Dansk Elbilalliance: 

»Den politiske ambition er, at det skal være lige så nemt at køre elbil i fremtiden, som det i dag er at køre benzin- og dieselbil. Ambitionen betyder, at danskerne ikke skal møde nogen forhindringer, når det gælder opladning – hverken derhjemme eller når de er på farten. Der skal være lademuligheder nok til alle.«

I takt med at flere og flere danskere får elbil, bliver det også endnu nemmere at være forbruger. I dag stilles der krav om, at alle offentlige ladestandere skal være åbne for alle, at der skal være rimelige priser, og at prisen skal være tilgængelig. I dag skal tankstationerne skrive prisen på en liter diesel og benzin tydeligt, så den kan ses fra vejen. Det krav gælder ikke ladestationer, hvor prisen kan være alt fra 0 til 9 kroner pr. kWh alt efter dit abonnement.

»Det kan godt være, at du skal have en app, før du kan begynde at tanke. De første gange du skal lade din elbil, oplever du det måske lidt mere besværligt end at tanke på en benzinstation, men så bliver det også rutine at tanke ved en ladestander. Det vigtigste skridt er dog, at det bliver tydeligt, hvad strømmen koster. Det skal nok give konkurrence og komme dig som forbruger til gode,« siger Ilyas Dogru.