Derfor skal du ikke frygte gluten

Gluten er ikke skadeligt for dig, hvis du ikke har cøliaki eller glutenintolerance. Det er ikke gluten i brødet, der får dig til at føle dig oppustet, siger klinisk diætist Stine Junge Albrechtsen, der afliver 7 myter om gluten

Bekymringen for gluten går over landegrænserne i hele den vestlige verden, hvor gluten blandt andet anklages for, at vi får flere autoimmune sygdomme som diabetes 1 eller andre kroniske sygdomme, hvor kroppens immunsystem ved en fejl angriber kroppen selv.

Gluten skaber ikke ADHD 

Hjælp os med en diæt mod ADHD. Det ønske kan klinisk  diætist Stine Junge Albrechtsen blive mødt med af forældre, der gerne vil hjælpe deres børn. Nogle kan have hørt, at gluten i brød er medskyldig i ADHD og autisme.
Men man kan ikke spise sig fra de 2 diagnoser, heller ikke ved at skære gluten væk fra kosten, fortæller Stine Junge Albrechtsen. Der er ikke forskning, der viser, at ADHD eller autisme kan kureres med kost. Derimod får mange børn det bedre af at spise en sundere kost, der følger de officielle kostråd.

Det er en myte, at sukker gør hyperaktiv 

Forskningen er ikke entydig. Der er eksempler på, at børn med ADHD-diagnoser har mærket en bedring, efter at de er gået over til glutenfri kost. Måske har de i det hele taget spist sundere kost med mere grønt og haft mere fysisk aktivitet og har derigennem fået det bedre.
”Mange ser adfærdsændring ved at skære ned i sukkerarter, men det er en fortærsket myte, at sukker gør hyperaktiv. Mangler børn næringsstoffer, og bliver de hele tiden sultne igen, fordi maden mangler fibre eller ikke er dækkende for barnets behov, bliver de urolige og utilpasse. Følger de kostrådene med mere grønt, flere fibre og næringsstoffer, får de det også bedre,” siger Stine Junge Albrechtsen.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Gluten skaber ikke autisme

Med autisme forholder det sig som med ADHD. Forskningen viser ikke, at gluten kan føre til autisme. Men nogle sygdomme mangler vi forklaring på, og så vil vi gerne høre en simpel forklaring. Men typisk nøjes man ikke med at fjerne gluten alene og gøre alt andet, som man plejer. Man begynder også at spise flere grøntsager og går måske nogle ekstra kilometer dagligt. Resultatet er bedring, men det er højst sandsynligt ikke fraværet af gluten, der har gjort forskellen.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Gluten giver ikke glutenallergi

Ingen forsøg tyder på, at glutenallergi kommer af at spise gluten, det er en myte, siger Stine Junge Albrechtsen. Hvis vi lider af cøliaki, som er en betændelsestilstand i tyndtarmen, der kan blive meget alvorlig, hvis man spiser gluten, eller hvis vi har glutenintolerance, skal vi undgå gluten. Men vi kan ikke udvikle allergi af at spise meget af noget bestemt. Allergi er en forstyrrelse i immunsystemet,  uanset hvilken form for allergi der er tale om.

Du slanker dig ikke ved at holde op med at spise gluten

Fravær af gluten fører ikke til vægttab, og gluten øger ikke vægten. Mange slanker sig ved at undgå kulhydrater som dem, der er i brød. Skærer de kraftigt ned på kulhydraterne, ser de måske, at vægten falder. Kulhydrater binder vand, og derfor kan det se ud, som om man taber sig, når man undgår brød, pasta og ris, men det vil være en midlertidig løsning. Næste gang du spiser en skive rugbrød, binder den vand igen og viser dermed en midlertidig vægtøgning.

Du får ikke oppustet mave af at spise gluten

Det passer ikke, at gluten giver oppustet mave, som mange ellers tror, fortæller klinisk diætist Stine Junge Albrechtsen. Det er kulhydraterne i brødet, der giver oppustet mave, fordi kornprodukter danner luft i vores tarme. Det sker for alle, men nogle er mere generet af det end andre. Ca. 10-20 procent lider af irritabel tarm, og det er ikke rart, men det er ikke glutens skyld, det er fibre og kulhydrater. Derfor hjælper det gevaldigt at skære ned på brødet og grove grøntsager som løg og blomkål frem for at gå på en glutenfri diæt.

Gluten fører ikke til autoimmune sygdomme

Gluten bør ikke anklages for, at vi får flere autoimmune sygdomme som diabetes 1 eller andre kroniske sygdomme, hvor kroppens immunsystem ved en fejl angriber kroppen selv.
”Der er stigning i autoimmune sygdomme, der er bare ikke noget, der tyder på, at det er gluten, der er forklaringen,” siger Stine Junge Albrechtsen.

Vi får ikke faretruende store mængder gluten

Vi får ikke i dag gluten i mængder, som er betænkelige, heller ikke selv om mel til brød bageoptimeres med gluten, så brødet hæver ekstra godt. Man glemmer, at gluten er et protein. Vi behøver ikke at være bange for det. Paradoksalt er der mange unge, der endda efterspørger protein for at få store muskler, men ingen af delene er sande.  Vi behøver på den ene side ikke frygte gluten, på den anden side mangler vi ikke protein i vores almindelige mad.

Læs mere om