Derfor får man sidestik

En hurtig sprint på fodboldbanen eller efter bussen, og der breder sig en umiskendelig stikkende smerte i siden. Sidestik eller sidesting kommer uden varsel og gør ondt, men hvorfor får man det egentlig? Få svaret her.

Smerten kommer snigende, når man motionerer, men hvorfor?

Sidestik kommer af al aktivitet

Du behøver ikke løbe for at få sidestik, smerten kan komme af al fysisk aktivitet, bare intensiteten er høj nok i forhold til din kondi. Det er dog oftest ved aktiviteter, hvor du står oprejst, at sidestik forekommer.

Gode råd om sidestik

Sådan undgår du sidestik

Spis ikke store måltider lige op til træning. Fed og
sukkerholdig mad og drikker tyder på at være medvirkende til sidestik. Vent 2-4
timer, fra du har spist, til du træner.

Det kan godt tænkes, at en fyldt mave er med til at øge
risikoen for sidestik. Koncentrerede væsker, for eksempel væske med brus, er
længere om at komme igennem maven, så drik derfor vand eller sportsdrikke. Drik
ofte små mængder under træningen i stedet for store mængder på én gang.

Ved at øge intensiteten af din træning gradvis mindsker
du også risikoen for sidestik. Hvis du lægger hårdt ud, er det mere
sandsynligt, at du vil få sidestik, end hvis du bygger din form op over en
periode.

Sådan gør du, når du får sidestik

Hvis du får sidestik, kan det ofte hjælpe at tage den med
ro. Sæt farten ned på løbeturen eller hold en pause.

Mange vil helt af sig selv bøje sig forover og holde
hånden på det smertende område. Gør sådan og tag samtidig dybe vejrtrækninger.

 

Læg dig eventuelt ned på ryggen med benene oppe, til
smerten fortager sig.

Sidestik mærkes oftest i den ene side lige under
ribbenene, og nogle gange kan smerten også sætte sig i skulderen. Nogle kan få
smerten til at forsvinde ved at blive ved med at løbe, men de fleste må stoppe
op eller i hvert fald sætte tempoet ned, før sidestikket forsvinder.

Som regel går der ikke mere end et par minutter, før
smerten er væk igen, og du kan genoptage din løbetur.

Sidestik er svært at forklare

Der har været og er stadig flere bud på, hvorfor man får
sidestik, når man er aktiv. Sikkert er det dog, at dårlig fysisk form, høj
intensitet i træningen og/eller utilstrækkelig opvarmning kan have en effekt.
Ligesådan med ændringer i intensitet eller tempo af din træning.

Der er ikke noget, der tyder på, at sidestik er farligt,
men som altid skal du være bevidst om din krop, og hvis du synes, at smerten er
særlig voldsom eller er meget længe om at fortage sig, er det en god idé at
opsøge egen læge.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

4 teorier om sidestik

  1. En af de tidligere formodninger om årsagen til sidestik
    var, at blodtilførslen til mellemgulvsmusklen blev nedsat under træning. Man
    mente, at når man trænede, blev blodet, som skulle hjælpe mellemgulvsmusklen
    med at få os til at trække vejret, ledt ud til musklerne i arme og ben i
    stedet. Sådan er det de færreste, der tror i dag, da alle de omtalte muskler
    har lige meget behov for blod under hård fysisk aktivitet.
  2. En anden teori går på, at blod strømmer til
    fordøjelsessystemet, når vi har spist. Hvis så man løber en tur efter et
    måltid, var tanken, at blodet i fordøjelsessystemet ikke kunne nå at blive ledt
    væk, og at det gav smerter, når det skvulpede rundt i maven. Teorien er dog
    ikke blevet bevist.
  3. Vores organer sidder fast inde i kroppen med støttevæv,
    også kaldet ligamenter. Når vi løber, hiver organerne i vævet, og det kan give
    smerter i mellemgulvet. Denne teori er endnu en af de mere populære.
  4. En af de nyeste teorier siger, at sidestik kommer, når
    bughinde gnider mod bughinde. Vores bughinde består nemlig af to lag. Et, som
    beskytter bugorganerne, og et, som sidder fast på bugvæggen. Mellem de to lag
    er en smørende væske, som modvirker smerter, som ellers ville komme, når de to
    lag gnider op ad hinanden. Ifølge teorien bliver væsken klemt væk, når der er ekstra
    pres på bughinderne - for eksempel ved fysisk aktivitet og i særdeleshed, når
    mavesækken er fyldt og dermed presser på bughinderne, når man motionerer.

Læs mere om