Derfor får man sidestik

Sidestik kommer af al aktivitet

Du behøver ikke løbe for at få sidestik, smerten kan komme af al fysisk aktivitet, bare intensiteten er høj nok i forhold til din kondi. Det er dog oftest ved aktiviteter, hvor du står oprejst, at sidestik forekommer.

Sidestik mærkes oftest i den ene side lige under
ribbenene, og nogle gange kan smerten også sætte sig i skulderen. Nogle kan få
smerten til at forsvinde ved at blive ved med at løbe, men de fleste må stoppe
op eller i hvert fald sætte tempoet ned, før sidestikket forsvinder.

Som regel går der ikke mere end et par minutter, før
smerten er væk igen, og du kan genoptage din løbetur.

Sidestik er svært at forklare

Der har været og er stadig flere bud på, hvorfor man får
sidestik, når man er aktiv. Sikkert er det dog, at dårlig fysisk form, høj
intensitet i træningen og/eller utilstrækkelig opvarmning kan have en effekt.
Ligesådan med ændringer i intensitet eller tempo af din træning.

Der er ikke noget, der tyder på, at sidestik er farligt,
men som altid skal du være bevidst om din krop, og hvis du synes, at smerten er
særlig voldsom eller er meget længe om at fortage sig, er det en god idé at
opsøge egen læge.

4 teorier om sidestik

1. En af de tidligere formodninger om årsagen til sidestik
   var, at blodtilførslen til mellemgulvsmusklen blev nedsat under træning. Man
   mente, at når man trænede, blev blodet, som skulle hjælpe mellemgulvsmusklen
   med at få os til at trække vejret, ledt ud til musklerne i arme og ben i
   stedet. Sådan er det de færreste, der tror i dag, da alle de omtalte muskler
   har lige meget behov for blod under hård fysisk aktivitet.
2. En anden teori går på, at blod strømmer til
   fordøjelsessystemet, når vi har spist. Hvis så man løber en tur efter et
   måltid, var tanken, at blodet i fordøjelsessystemet ikke kunne nå at blive ledt
   væk, og at det gav smerter, når det skvulpede rundt i maven. Teorien er dog
   ikke blevet bevist.
3. Vores organer sidder fast inde i kroppen med støttevæv,
   også kaldet ligamenter. Når vi løber, hiver organerne i vævet, og det kan give
   smerter i mellemgulvet. Denne teori er endnu en af de mere populære.
4. En af de nyeste teorier siger, at sidestik kommer, når
   bughinde gnider mod bughinde. Vores bughinde består nemlig af to lag. Et, som
   beskytter bugorganerne, og et, som sidder fast på bugvæggen. Mellem de to lag
   er en smørende væske, som modvirker smerter, som ellers ville komme, når de to
   lag gnider op ad hinanden. Ifølge teorien bliver væsken klemt væk, når der er ekstra
   pres på bughinderne - for eksempel ved fysisk aktivitet og i særdeleshed, når
   mavesækken er fyldt og dermed presser på bughinderne, når man motionerer.