Danmarkskort: Se, hvor mange der bor i din by

Ved du, hvor mange der bor i din by, er den større end nabobyen, og bor der flere eller færre end før? Find ud af det med Bolius’ nye interaktive Danmarkskort med 1.550 danske byer.

Folk flytter til storbyen og med Bolius' danmarkskort over befolkningstal, kan du nu se, hvor folk flytter til og fra.

Hvor bor der flest i din region?

Hvor mange bor der egentlig i din by, og er den større end nabobyen? Og bor der flere eller færre i din barndomsby?

Det kan du nu finde ud af med Bolius’ nye interaktive Danmarkskort med ca. 1.550 danske byer, hvor der bor mindst 200 indbyggere.

Flytter folk til eller fra din by?

Kortet er lavet ud fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistik, og du kan se antallet af indbyggere i de danske byer og kommuner fra 2006-2013.

– Flere og flere flytter ind til de større byer i disse år, men vi taler stadig om, hvor dejligt det er ude på landet. Bolius’ Danmarkskort viser meget præcist, hvor der lige nu sker en affolkning, og hvor folk flytter hen, siger redaktionschef i Bolius Boligejernes Videncenter, Kristine Virén.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Tjek indbyggertallet i danske byer

Til- og fraflytningen i de små byer har ikke blot stor indflydelse på huspriserne, men også på det lokale miljø. Flytter mange væk, kan det fx ramme skolen eller dagligvarebutikken.

- Danmarkskortet har ikke blot en underholdende og oplysende værdi, det kan også bruges mere aktivt. Hvis man går og overvejer at købe hus i et bestemt område, kan kortet vise dig, hvor der sker en vækst i befolkningstallet, og hvor det går den modsatte vej, siger Kristine Virén.

Læs mere om