Årets gang i haven: oktober

Naturen går sin naturlige gang uden hensyntagen til, om vi mennesker kalder det i eller uden for sæsonen. Brug oktober til at få haven ryddet op, jorden klargjort til frost og kulde og så skal du lægge de første løg i jorden. Samvirke giver dig her et par frostsikre tricks.
Rødbeder

Rødbeder er fantastiske på denne tid af året - riv dem og brug dem i salaten, hak dem i tern og bag dem i ovnen eller rens dem og skær dem i tern til fryseren - så er du klar til at lave ægte hjemmelavet rødbedesuppe til vinter. Gem også tørrede chilier til suppen.

Træer & buske

 

  • Røde og gule blade på træer og buske farver haven i varme farver. Jorden er også varm og fugtig, hvilket gør den ideel at plante i, da træet eller busken kan nå at slå rødder inden næste sommers tørkeperiode.
  • Er dit birketræ eller ahorntræ blevet for bredt, kan du også med fordel beskære det i denne måned.
  • Hækplanter med bare rødder skal også helst plantes nu – både de ’klip-bare’ sorter som tjørn, navr og liguster, men også fritvoksende sorter som spirea, buskparadisæble og bambus.
  • Vent med at klippe bøgehækken til november.
  • Tjek rodens kvalitet, når du køber hækplanter – gå efter rødder med sprøde, lyse rodspidser i rodens yderkant.
  • Inden du planter planten, skal du dyppe den i en spand med vand, så den kan få lov at suge et vand-forråd til sig, inden den kommer i jorden. Pas på, du ikke træder på rødderne, når du planter, og sørg for, at plantehullet er så dybt, at rødderne ikke skal bøjes, når planten sættes ned.

 

Det siger man om oktober

Navnets oprindelse

Oktober kommer af ’octo’, der betyder otte, og måneden er den ottende måned efter den gamle romerske kalender. Slaverne kaldte den ’gul måned’ efter det visnende hø. Angelsakserne kaldte den for ’winter fylleth’ – skift til vinter.

Gamle ordsprog

”Oktoberstormens hvin blæser olden til bondens svin”

”I oktober gød din jord, så får du mad på bord”

Kilde: "Naturdagbog af en engelsk dame år 1906", Lindhardt & Ringhof, 1979.

Blomsterhaven

 

  • Tag georginer, begonier og andre løg- og knoldplanter, der ikke tåler nattefrost, op af jorden. Læg dem i kasser med strøelse og opbevar dem frostfrit vinteren over.
  • Tørrede forårsblomsterløg og knolde kan du med fordel grave ned nu, så de langsomt kan ligge og udvikle sig vinteren over.
  • Ryd op på jordarealerne. Fjern visne rosenblade og andre planterester, da de kan være inficeret med svamp, som de bringer videre til næste år. Brug blomsterbedets affald i køkkenhaven og omvendt – så er eventuelle smittefarer væk fra moderplanterne og er dermed harmløse.
  • Forårsblomsterløg kan lægges

 

Græsplænen

 

  • Klip plænen en enkelt (højst to) gang mere og lad den så hvile for vinteren. Husk at indstille skæret på plæneklipperen på ’høj’, for græsset skal ikke være for kort inden vinteren.
  • Visne blade rives sammen og fjernes. Kun små mængder blade kan blive på plænen til regnormene.
  • Har plænen bare pletter, kan du med fordel strø lidt græsfrø og vande lidt samtidig.

 

Frugthaven

 

  • Pluk de sidste frugter fra træerne, og arranger opbevaringen af dem, så de ligger tørt og køligt uden at kunne ’vælte’ rundt.
  • Sorter alle beskadigede frugter fra, da råddenskab smitter. Stødte frugter kan du med fordel lave mos eller saft af, da de ikke vil holde længe i opbevaringskasser.
  • Saml nødder sammen og tør dem.
  • Opbevar frugterne meget køligt men frostfrit.
  • Placer våde aviser, hvor frugterne opbevares – det holder luften fugtig. Er luften ikke fugtig nok, risikerer du først at opdage det, når alle æblerne rynker, så ’vand’ aviserne jævnligt.
  • Ikke helt færdigmodnede æbler kan fint tåle en tur i solen på et plastunderlag.

 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Køkkenhaven

 

  • Nyd sene grøntsager som selleri, porrer og kål.
  • Rødbederne kan klare nattefrost for en tid – af og til kan de holde sig friske en hel vinter – men det er lige nu, at de smager fantastisk lækkert. Brug dem i salaten nu, og grav dem op, skræl og tern dem, så du til vinter kan hive rødbedeklodser op af fryseren.
  • Ovenstående gælder også andre rodfrugter. Opbevar dem køligt, men frostfrit – tørt, men ikke så tørt, at de tørrer ud. Vælg evt. et tørt skur og fugtige avisomslag.
  • Grøntsager som squash, tomater og græskar er der stadig godter tilbage af, men de kan ikke tåle den mindste nattefrost, så skynd dig at få dem hentet ind og evt. eftermodnet.
  • Gød gerne den bare jord med en ’ikke-frisk’ staldgødning – 50 kilo per 10 kvadratmeter. Du kan også dække din køkkenhave med grønt jorddække eller dække jorden med planterester fra kompostbunken – så længe der ikke er orm i planteresterne.
  • Det sidste, du skal plante i år, er hvidløg og efterårsstikløg, der kan klare vinterfrosten og stadig udvikle et solidt rodnet, inden frosten tager ved. Glæd dig til de grønne toppe i foråret. En god ide er at plante hvidløgene mellem jordbærrækkerne eller mellem pastinakker og gulerødder, så du udnytter pladsen.
  • Kålen står formentlig stadig flot i bedene, men kig den grundigt efter for kållarver, der kan æde et helt kålhoved op indefra – hvilket du først opdager, når du skal til at lave stuvet hvidkål.

 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Drivhuset

 

  • Ryd drivhuset for afblomstrede og udtjente planter. Umodne frugter og grøntsager kan du lægge på et bord i solen til eftermodning.
  • Gør alt hovedrent: vask vægge og lofter ned med vand og brun sæbe.

 

Altanen

 

  • Krydderurter, som ikke tåler nattefrost, bør du tage indenfor og lade dekorere i køkkenets vindueskarm.
  • Fjern sommerblomsterne, når de visner og dør. Stedmoderblomster kan du plante ud og vinterdække, så du har glæde af dem til næste år. Også andre stedsegrønne og løvfældende kan du plante ud nu.
  • Forårsløg kan lægges hele måneden.
  • Tag frø af persille og sommerblomster.

 

Læs mere om