16 tips: Sådan kan du nemt være bedre ved klimaet derhjemme

Isoler dine rør, træk gardinerne fra, lad mad tø op i køleskabet og spar mere end 500 kroner og 100 kilo CO2-udledning ved at stille på varmen. Vil du give klimaet en hånd, er der mange små ting, du kan gøre. Samvirke viser dig, hvad du kan gøre derhjemme, hvis du vil gavne klimaet

Vælg oplevelser i stedet for ny elektronik 

Det er nemt at forfalde til en drøm om et bedre fjernsyn eller en ny telefon, når der kommer en ny model på markedet. Drop indkøbet af nye ting hele tiden. Vores forbrug af ”ting” er en af de store enkeltposter, når man gør en danskers samlede klimabelastning op. En ny smartphone belaster nemt klimaet med mere end 100 kilo CO2 – inviterer du i stedet på en tur i biografen, belaster du kun med ganske få kilo CO2.

Den lave klimabelastning gælder i øvrigt også for andre kulturtilbud som en tur i teateret, et besøg på et museum eller en koncert.

Tø maden op i køleskabet

Tænk lidt frem og beslut dig for aftensmaden allerede om morgenen – så kan du tage det op af fryseren, du skal bruge, og lade det optø i køleskabet i stedet for mikroovnen. Du mindsker energiforbruget i køleskabet, da de frosne varer afgiver kulde, så køleskabet i sig selv skal bruge mindre energi. Samtidig sikrer du god fødevarehygiejne. Baktier vokser markant langsommere ved køleskabstemperatur end ved stuetemperatur, som overfladen af dine madvarer hurtigt får, hvis du lader dem stå til optøning på køkkenbordet.

Skal du optø for eksempel kød, så sørg for, at du tør det op på en tallerken, et fad eller i en lille skål, så du undgår, at kødsaft drypper på de andre ting i køleskabet.

Træk gardinerne fra

Har du velisolerede ruder, så lad solen supplere varmen fra radiatoren i vintermånederne. Hvis du ruller gardinerne fra om morgenen, står solen i det sene efterår, om vinteren og i det tidlige forår så lavt, at dens stråler kan være med til at varme luften i din bolig op. Dermed bruger du mindre energi til opvarmning. Har du tynde, uisolerede ruder, så læs det næste tip – eller lad gardinerne være rullet for. Har du tunge gardiner, kan de være med til at holde kulden ude.

Køb mindre tøj

Modeindustrien er en stor belastning af jordens ressourcer. 20 procent af verdens spildevand og 10 procent af verdens samlede CO2-udslip stammer fra produktionen af tekstiler. Det er mere end hele verdens skibsfart og flytrafik til sammen.

Køb derfor tøj i en god kvalitet, så det holder længere. Og overvej, hvor meget tøj du køber. Op mod 15 procent af alt det tøj, vi køber, ender i klædeskabet uden nogensinde at blive brugt.

Skal du købe nyt tøj, så vælg især tøj i bomuld. Bomuld udleder 13,9 kilo CO2 pr. kilo færdigt tøj. Det er mindre end polyester, der udleder 16,9 kilo. Værst er uld, der udleder 44,4 kilo CO2 pr. kilo tøj.

Skift dine pærer til LED

En gammeldags glødepære bruger typisk 5 gange så meget energi som en LED-pære, hvis du skal have den samme mængde lys. Skifter du til en LED-pære, sparer du altså på elektriciteten, hvilket er godt for klimaet. En LED-pære er dyrere end en traditionel pære, men til gengæld holder den typisk mere end 20 år, så på den måde er LED-pærer også en økonomisk gevinst.

Vælg emballage i genbrugsplastik og tag din egen pose med til frugt og grønt

Plastik kommer primært fra fossile kilder, og det vil sige, at der pumpes olie op af jorden, hver gang der skal laves ny emballage af plastik.

Genbrugsplastik er efterhånden ved at blive mere og mere udbredt – også som emballage til produkter i supermarkedet. I Coop er blandt andet kødbakker, indkøbsposer og emballage til vaskemidler lavet af genbrugsplastik. Så kig efter, hvad emballagen er lavet af, når du køber ind. Genbrugsplast betyder, at der ikke tilføres ny CO2 til atmosfæren.

Tag også din egen frugt- og grøntpose med, når du køber ind, i stedet for at bruge de små, tynde poser, der er i grøntafdelingen.

Vælg den rigtige størrelse gryde – og sluk lidt før

Når du laver mad, så vælg en gryde, der passer til kogepladen. Så bruges der ikke unødig energi på at varme en for stor plade op. Du kan også spare på energien (og dermed tage et skridt i retning af at blive klimaduks), hvis du slukker kartoflerne, nogle minutter før de er færdige med at koge. Tricket med at slukke lidt før gælder alle retter – og klimagevinsten er især stor, hvis du har et klassisk komfur, et gaskomfur eller en glaskeramisk kogeplade.

Du kan også huske at slukke ovnen, nogle minutter inden maden er færdig. Kagen skal nok blive færdigbagt, ligesom stegen nok skal blive saftig, selvom du slukker 5 minutter før og lader maden stå i ovnen på eftervarmen.

Spar på kødet

1 kilo kød om ugen spiser en gennemsnitlig dansker. Langt hovedparten af kødet er oksekød, og et kilo færdigt oksekød udleder 19,3 kilo CO2-ækvavilenter . Kan du springe kødet over en enkelt dag om ugen, kan du mindske din udledning af CO2, når det gælder kød, med en syvende del. Er du så meget kødelsker, at du ikke kan undvære kød, så spis mere grisekød og kylling, og sørg for at skære ned på oksekødet.

Grisekød og kylling udleder kun omkring en fjerdedel så meget CO2 som oksekød. 

Vask nogle af dine tøjvaske ved lavere temperatur (koster ikke noget ud over ændrede vaner)

Er der ingen pletter på dine jeans eller din jakke, kan du med fordel vaske dem ved 30 grader i stedet for 40 grader. Det sparer energi. Husk  dog at bruge et vaskemiddel, der er egnet til vask ved lave temperaturer. Pletfrit tøj kan ”friskes” op ved en vask i koldere vand. 

Vask aldrig undertøj, håndklæder, sengetøj og karklude ved lavere temperaturer. De sygdomsfremkaldende bakterier slås ikke ihjel ved temperaturer under 60 grader. 

Vidste du: En vask ved 30 grader bruger 40% mindre energi end en vask ved 40 grader. 

Er dine vinduer tætte? Ellers køb en liste (under 100 kroner)

Døre og vinduer i din bolig er kuldebroer, altså steder, hvor varme kan risikere at sive ud, og kulde dermed kan komme ind. På en kold dag bør du tjekke efter, hvor meget kulde der kommer ind ad sprækkerne rundt om din dør. Tjek også vinduerne.

Er der utætheder, så køb en tætningsliste (også kaldet gummiliste) og sæt listen fast i kanterne rundt om dine vinduer og døre. Typisk koster listen 7-10 kroner pr. meter, og du mærker hurtigt forskel på temperaturen, når du ikke længere har sivende kulde i dit hus eller din lejlighed.

Isoler dine vandrør

Har du rør, der løber uisolerede frem til for eksempel vaske, bruser eller andre steder i boligen, hvor du bruger vand, er der et stort varmetab. Det samme gælder, hvis det varme vand løber i uisolerede rør frem til dine radiatorer. I et almindeligt hjem kan det koste dig op til 1000 kroner om året i ”spildt” varme, da vandet ikke er varmt nok, når det skal bruges. 

Køb rørskåle og isoler dine vandrør. Du kan typisk isolere rør for mellem 15 og 45 kroner pr. meter, hvis du køber rørskålene selv i et byggemarked. 

Køb en sparebruser

En lille ændring på badeværelset kan give en stor effekt: Skift dit brusehoved ud med en sparebruser. En bruser kan bruge op til 16 liter vand i minuttet, men køber du en god sparebruser, kan du få vandforbruget ned på 8-10 liter i minuttet uden at det går ud over badeoplevelsen. 

Køber du et godt brusehoved til måske 300 kroner, kan du typisk sænke vandforbruget med 30%. Klimaeffekten kommer ved, at du bruger mindre vand – og at der dermed skal bruges mindre energi at varme dit vand op. 

65 kilo CO2 og 1000 kroner sparer du om året, hvis du udskifter en almindelig bruser med en sparebruser. 

Sluk på kontakten

10% af din husstands elforbrug går til apparater, der står standby. Altså er slukkede, men ikke helt afbrudt. En af de helt store syndere, når det gælder højt standbyforbrug, er tv-skærme, computerskærme og computere. En enkelt skærm kan sagtens bruge op til 80 kwh om året, bare den står standby. 

Sørg for at slukke apparater på kontakten, når du ikke bruger dem. Du kan tit kende apparaterne på, at der er et lille display eller et ur. Husk: Du kan slukke alt fra tv’et til vaskemaskinen og computeren på kontakten på væggen, når du ikke bruger dem. 

Skru ned for varmen

40% af danskernes energiforbrug går til vores boliger. Langt det meste går til opvarmning af rummene og varmt vand til badet, så der er et stort potentiale, hvis du kan sænke temperaturen i dit hjem. Sænker du temperaturen bare 1 grad, sparer du typisk 5 procent på din varmeregning . Det svarer til, at du sparer 500 kroner på den årlige varmeregning.

Det sparer i øvrigt 110 kilo CO2, hvis du sænker temperaturen 1 grad i dit hjem. 

Har du rum, du kun bruger sjældent, så sænk temperaturen lidt ekstra derinde. Energiselskaberne anbefaler, at temperaturen ikke kommer under 16 grader, og at temperaturen mellem boligens koldeste og varmeste rum ikke er mere end 5 grader. Er temperaturforskellen for stor, risikerer du at der bliver for fugtigt, og at der opstår skimmel og mug på dine vægge. 

Kør mere økonomisk 

Kører du med omtanke, kan du få dit brændstof til at strække op til 20% længere. Du kan altså køre 20% mere på en liter benzin eller diesel. Samvirke har tidligere skrevet om, hvordan du ved at ændre få vaner kan mindske miljøpåvirkningen ved din kørsel. 

Vidste du: I Danmark kører vi i gennemsnit 13,1 kilometer, hver gang vi starter bilen. Skifter du bilturen ud med en cykeltur, sparer du klimaet for 2,1 kilo CO2-udledning.

Læs artiklen: Sådan kører du længere på literen

Køb ting, der holder længere

4,5 tons af de 17 tons CO2, en gennemsnitlig dansker udleder om året, kommer fra det, der kaldes forbrugsgenstande. Det er for eksempel nye ting, vi anskaffer os, for eksempel tøj, sko, elektronik, køkkengadgets og lignende.

Køb kvalitet, så tingene holder længere. På den måde skal du ikke anskaffe dig et nyt tv eller en ny kaffemaskine så ofte.

Prøv også at skære ned på tøjforbruget ved kun at købe tøj, der kan holde sig ud over denne modesæson. 

Kig også efter, om dine ting kan repareres nemt. Samvirke har tidligere skrevet, at op mod 80% af vores elektronik bliver kasseret, selvom en lille reparation kunne få apparatet til at virke igen. 

Køb flere ting brugte. Måske kan du overtage en gryde, et køleskab eller et par sko af en, som ikke selv skal bruge genstanden længere. 

Læs mere om