10 tips: Sådan kan du nemt være bedre ved klimaet derhjemme

Spar på kødet (koster ikke noget ud over ændrede vaner)

1 kilo kød om ugen spiser en gennemsnitlig dansker. Langt hovedparten af kødet er oksekød, og et kilo færdigt oksekød udleder 19,3 kilo CO2-ækvavilenter . Kan du springe kødet over en enkelt dag om ugen, kan du mindske din udledning af CO2, når det gælder kød, med en syvende del. Er du så meget kødelsker, at du ikke kan undvære kød, så spis mere grisekød og kylling, og sørg for at skære ned på oksekødet.

Grisekød og kylling udleder kun omkring en fjerdedel så meget CO2 som oksekød. 
 

Vask nogle af dine tøjvaske ved lavere temperatur (koster ikke noget ud over ændrede vaner)

Er der ingen pletter på dine jeans eller din jakke, kan du med fordel vaske dem ved 30 grader i stedet for 40 grader. Det sparer energi. Husk  dog at bruge et vaskemiddel, der er egnet til vask ved lave temperaturer. Pletfrit tøj kan ”friskes” op ved en vask i koldere vand. 

Vask aldrig undertøj, håndklæder, sengetøj og karklude ved lavere temperaturer. De sygdomsfremkaldende bakterier slås ikke ihjel ved temperaturer under 60 grader. 

Vidste du: En vask ved 30 grader bruger 40% mindre energi end en vask ved 40 grader . 
 

Er dine vinduer tætte? Ellers køb en liste (under 100 kroner)

Tjek om dine vinduer er tætte. Kan du i de kolde måneder mærke koldt træk fra vinduerne, så sørg for, at alle hasperne er sat på, når vinduet er lukket. Trækker det stadig, så kan du sætte en gummiliste på vinduet, så de slutter mere tæt. 
Er vinduerne utætte, bruger du mere varme. 

Isoler dine vandrør (koster ikke noget ud over ændrede vaner)

Har du rør, der løber uisolerede frem til for eksempel vaske, bruser eller andre steder i boligen, hvor du bruger vand, er der et stort varmetab. Det samme gælder, hvis det varme vand løber i uisolerede rør frem til dine radiatorer. I et almindeligt hjem kan det koste dig op til 1000 kroner om året i ”spildt” varme, da vandet ikke er varmt nok, når det skal bruges. 

Køb rørskåle og isoler dine vandrør. Du kan typisk isolere rør for mellem 15 og 45 kroner pr. meter, hvis du køber rørskålene selv i et byggemarked. 
 

Køb en sparebruser (300 kroner)

En lille ændring på badeværelset kan give en stor effekt: Skift dit brusehoved ud med en sparebruser. En bruser kan bruge op til 16 liter vand i minuttet, men køber du en god sparebruser, kan du få vandforbruget ned på 8-10 liter i minuttet uden at det går ud over badeoplevelsen. 

Køber du et godt brusehoved til måske 300 kroner, kan du typisk sænke vandforbruget med 30%. Klimaeffekten kommer ved, at du bruger mindre vand – og at der dermed skal bruges mindre energi at varme dit vand op. 

65 kilo CO2 og 1000 kroner sparer du om året, hvis du udskifter en almindelig bruser med en sparebruser. 
 

Sluk på kontakten (koster ikke noget ud over ændrede vaner)

10% af din husstands elforbrug går til apparater, der står standby. Altså er slukkede, men ikke helt afbrudt. En af de helt store syndere, når det gælder højt standbyforbrug, er tv-skærme, computerskærme og computere. En enkelt skærm kan sagtens bruge op til 80 kwh om året, bare den står standby. 

Sørg for at slukke apparater på kontakten, når du ikke bruger dem. Du kan tit kende apparaterne på, at der er et lille display eller et ur. Husk: Du kan slukke alt fra tv’et til vaskemaskinen og computeren på kontakten på væggen, når du ikke bruger dem. 
 

Køb mad i sæson – og ellers den frosne (nye vaner)

Du kan gøre din kost lidt klimavenlig ved at spise efter sæsonerne. Spis især grøntsager og frugt, når det kan høstes i Danmark eller Europa. 

Transporten af en madvare udgør ofte ganske lidt af varens samlede klimabelastning, men på nogle varer er belastningen stor, når der ikke kan høstes i Europa eller Nordafrika.  Kan de ikke høstes tæt på Danmark, bliver varerne fløjet ind. Det gælder for eksempel friske bær, friske sukkerærter og friske asparges i vintersæsonen. Har du brug for eksempelvis bær om vinteren, så køb dem frosne. 

I modsætning til, hvad mange tror, så bliver bananer og andre eksotiske frugter ikke fløjet til Danmark, men sejlet. Undervejs modnes frugten. Det kan tit være bedre for klimaet at spise en banan, der er sejlet til Danmark fra Mellemamerika, end for eksempel en tomat, der er dyrket i et opvarmet drivhus uden for sæsonen. 
 
 

Skru ned for varmen (koster ikke noget ud over ændrede vaner)

40% af danskernes energiforbrug går til vores boliger. Langt det meste går til opvarmning af rummene og varmt vand til badet, så der er et stort potentiale, hvis du kan sænke temperaturen i dit hjem. Sænker du temperaturen bare 1 grad, sparer du typisk 5 procent på din varmeregning . Det svarer til, at du sparer 500 kroner på den årlige varmeregning.

Det sparer i øvrigt 110 kilo CO2, hvis du sænker temperaturen 1 grad i dit hjem. 

Har du rum, du kun bruger sjældent, så sænk temperaturen lidt ekstra derinde. Energiselskaberne anbefaler, at temperaturen ikke kommer under 16 grader, og at temperaturen mellem boligens koldeste og varmeste rum ikke er mere end 5 grader. Er temperaturforskellen for stor, risikerer du at der bliver for fugtigt, og at der opstår skimmel og mug på dine vægge. 
 

Kør mere økonomisk (koster ikke noget ud over ændrede vaner)

Kører du med omtanke, kan du få dit brændstof til at strække op til 20% længere. Du kan altså køre 20% mere på en liter benzin eller diesel. Samvirke har tidligere skrevet om, hvordan du ved at ændre få vaner kan mindske miljøpåvirkningen ved din kørsel. 

Vidste du: I Danmark kører vi i gennemsnit 13,1 kilometer, hver gang vi starter bilen. Skifter du bilturen ud med en cykeltur, sparer du klimaet for 2,1 kilo CO2-udledning.
 

Køb ting, der holder længere (ingen omkostning nu - du sparer penge på kort og langt sigt)

4,5 tons af de 17 tons CO2, en gennemsnitlig dansker udleder om året, kommer fra det, der kaldes forbrugsgenstande. Det er for eksempel nye ting, vi anskaffer os, for eksempel tøj, sko, elektronik, køkkengadgets og lignende. 25% af vores CO2-udslip kommer altså fra nye ting, vi anskaffer os. 

Køb kvalitet, så tingene holder længere. På den måde skal du ikke anskaffe dig et nyt tv eller en ny kaffemaskine så ofte.

Prøv også at skære ned på tøjforbruget ved kun at købe tøj, der kan holde sig ud over denne modesæson. 

Kig også efter, om dine ting kan repareres nemt. Samvirke har tidligere skrevet, at op mod 80% af vores elektronik bliver kasseret, selvom en lille reparation kunne få apparatet til at virke igen. 

Køb flere ting brugte. Måske kan du overtage en gryde, et køleskab eller et par sko af en, som ikke selv skal bruge genstanden længere.