Tuntærte med squash og karry
Med tun og butterbeans kan tærten bruges til et hovedmåltid og gerne serveret med en grøn salat til. Tærten kan også bruges i madpakken eller serveres til frokost en dag.

- 4 Personer
Ingredienser
4 spsk. | olivenolie |
8 stk | filodej |
1 stk. | finthakket løg |
1 stk. | squash, i terninger |
2 tsk. | god karry |
120 g | kogte butterbeans evt. fra dåse |
3 stk | æg |
150 g | creme fraiche 18% |
6 stængler | frisk hakket basilikum |
lidt | salt og sort peber |
1 dåse | tun i vand drænet |
Sådan gør du
- 1.Tænd ovnen på 195/180 grader varmluft. Pensl et tærtefad med olie. Pensl hvert ark filodej med olie. Læg alle filoarkene i bunden af fadet, og fold overskydende dej ind i fadet, så kanten bliver tykkere end bunden.
- 2.Bag filodejen i ca. 7 min., til den er let gylden i kanten.
- 3.Varm imens resten af olien på en pande. Steg løg, squash og karry over middel varme i ca. 5-6 min., til grøntsagerne er møre. Tilsæt bønner, og steg 2 min. mere.
- 4.Pisk æg, cremefraiche, basilikum, salt og peber sammen i en skål. Vend de stegte grøntsager/bønner i æggemassen. Hæld blandingen over den forbagte filodej. Fordel tunen på toppen, og tryk den let ned i æggemassen.
- 5.Bag tærten i ca. 25 min., til æggemassen er stivnet og dejen er gylden. Server lun eller afkølet.
Se, hvad vi ellers skriver om: #aftensmad,
#frokost,
#passer til sæsonen,
#forret,
#weekend og gæster,
#gæstemad og fest og #mellemmåltider