Spicy asiatisk salat med kål, rodfrugter, grøn mango, urter og sesamristede rejer
SNACKS OG TILBEHøR

Spicy asiatisk salat med kål, rodfrugter, grøn mango, urter og sesamristede rejer

Bløde rejer med sprød skal og friske, sprøde grøntsager med masser af urter og en lækker, spicy sauce er en vanvittig god blanding, og opskriften her er simpel og sikrer aftensmad i en fart. 
  • 4 Personer

Ingredienser

16 stk tigerrejer uden skal
1 stk. æg sammenpisket
100 g sesamfrø
4 spsk. neutral olie evt. vindruekerneolie
0.5 tsk. salt
4 stk træspyd

Sauce

1 stk. lime, saft
3 spsk. fiskesauce
2 spsk. riseddike
1.5 spsk. sukker
1 spsk. friskrevet ingefær
0.5 stk. frisk (rød) chili

Salat

4 stk gulerødder mellemstore
1 stk. knoldselleri
0.5 stk. hvidkålshoved
1 stk. mango umoden
1 stk. rødløg
1 håndfuld mynte grofthakket
1 håndfuld frisk koriander

Sådan gør du

  1. 1
    Bland ingredienserne til saucen og lad den stå og trække smag.
  2. 2
    Skær gulerødder og knoldselleri i meget tynde stænger eller brug et juliennejern. Snit hvidkål fint. Skræl mango og skær i strimler, skær løg i tynde både. Vend alle grøntsagerne sammen med urterne.
  3. 3
    Vend rejerne i æg og derefter sesamfrø med lidt salt. Steg dem sprøde i olien på en varm pande. Sæt på spyd, eller lad dem være, som de er.
  4. 4
    Vend salaten med saucen og servér med det samme med de stegte rejer.