Rugbrødssandwich med ost, frugt og grønt
FROKOST

Rugbrødssandwich med ost, frugt og grønt

I kan naturligvis også komme almindelige rå løg i sandwichene eller udelade dem. Disse løg er dog behageligt milde, og så slipper I for heftig løgånde…
  • 4 Personer

Ingredienser

4 stk røde peberfrugter
2 stk rødløg i tynde ringe (ca. 150 g)
4 tsk. groft salt
l. vand
8 skiver rugbrød
4 skiver gul ost, max 30+
4 stk tørrede figner, skåret i strimler
l. skyllet feldsalat

Sådan gør du

  1. 1
    Bagetid for peberfrugter: Ca. 25 min. ved 200°
  2. 2
    Læg peberfrugterne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen.
  3. 3
    Tag peberfrugterne ud og kom dem i en plasticpose egnet til madvarer.
  4. 4
    Luk posen tæt.
  5. 5
    Lad peberfrugterne ligge i ca. 10 min., tag dem derefter ud og flå skindet af.
  6. 6
    Skær peberfrugterne i hver fire strimler og rens dem for kerner.
  7. 7
    Sprøde, milde løg: Kom imens løgringene i en skål og bland dem med salt.
  8. 8
    Knug dem evt., så saltet trænger godt ind.
  9. 9
    Lad løgene trække i ca. 15 min.
  10. 10
    Skyl saltet af og hæld koldt vand på.
  11. 11
    Lad løgene trække i yderligere ca. 15 min., hæld vandet fra og dup de sprøde milde løg tørre.
  12. 12
    Rist evt. rugbrødet og læg det sammen om ost, peberfrugtstrimler, sprøde løg, figner og feldsalat.
  13. 13
    Del evt. hver sandwich i to trekanter.