Perlebyggrød med hjemmelavet smør og mørkt kanelsukker
AFTENSMAD

Perlebyggrød med hjemmelavet smør og mørkt kanelsukker

Cremet og mættende alternativ til den klassiske risengrød. Den smager dejligt af mælk og korn, og toppingen af hjemmelavet smør og brunt kanelsukker gør retten til en vinder, når kulden kommer snigende i de mørke måneder.
  • 4 Personer

Ingredienser

4 dl perlebryg
2 dl vand
1 l sødmælk
0.25 tsk. salt (smag til)

Brunt kanelsukker

3 spsk. mørk muscovadoråsukker
spsk. stødt kanel (efter smag)

Hjemmelavet smør

200 g cremefraiche 38%
- salt (efter smag)

Sådan gør du

  1. 1
    Kom perlebyg og vand i en gryde, og bring det i kog. Lad det koge i 2-3 minutter, og skru så ned til svag varme, og hæld mælken i.
  2. 2
    Lad grøden simre under låg i ca. 1-1½ time, til perlebyggen er mør, og konsistensen er lind og blød. Rør af og til i bunden af gryden, så grøden ikke brænder på. Hvis den er meget tynd efter de første 45 minutter, så lad grøden simre uden låg de sidste 45 minutter.
  3. 3
    Rør muscovadosukker og kanel sammen til en ensartet blanding, og sæt det til side indtil servering.
  4. 4
    Pisk creme fraichen med en elpisker i ca. 7 minutter, til den skiller fuldstændigt til fedtklumper og en mælkebase. Hæld den i et osteklæde eller et rent viskestykke, og klem væden fra i en skål.
  5. 5
    Rør smørfedtet lindt, og smag det til med salt. Sæt smørret på køl indtil servering.
  6. 6
    Smag perlebyggrøden til med salt, og server den rygende varm med brunt kanelsukker og hjemmelavet smør på toppen.

Tip!

Brug rester af perlebyggrøden til restedeller. Grøden smager også skønt toppet med friske bær og syltet ingefær.