Annies romkugler med sorte bønner
SNACKS OG TILBEHøR

Annies romkugler med sorte bønner

Da kogebogsforfatter Kristine Melgaard-Manis datter Annie gik i børnehave, havde de en fast tradition: Hver fredag gik turen til bageren efter romkugler. Med tiden blev den tradition droppet, for da lillebror fik konstateret fødevareallergi, måtte familien i gang selv. Eneste minus er, at bøtten i køleskabet alt for hurtigt er tom. Opskriften er udviklet af Kristine Melgaard-Mani og findes i kogebogen ”Bælgfrugter på bordet”.
  • 4 Personer
  • 60 Minutes

Det ska du bruge:

240 g kogte sorte bønner (svarende til 1 dåse)
200 g Udstenede dadler (gerne dem fra papæske)
35 g smør
1 dl havregryn
2 spsk. Hindbærmarmelade
5 spsk. usødet kakaopulver
2 tsk. romessens
50 g kokosmel (eller usødet kakaopulver, til drys)

Hverdagsluksus:

- krymmel
- smeltet chokolade
- Frysetørret hindbær
- Hakkede nødder , ristede

Sådan gør du

  1. 1
    Bruger du bønner på dåse, så kom dem i et dørslag, skyl dem under den kolde hane, og lad dem dryppe godt af.
  2. 2
    Blend dadlerne med en stavblender til en blød masse. Tilsæt bønnerne, og blend igen til en blød masse (lad evt. lidt bønnestykker blive tilbage, da de giver et ekstra bid til romkuglerne).
  3. 3
    Smelt smørret. Blend havregrynene til groft mel i en minihakker.
  4. 4
    Rør nu dadelmassen sammen med smeltet smør, havremel, hindbærmarmelade, kakaopulver og romessens. Smag romkugledejen til med kakaopulver og romessens, og lad den hvile på køl i 1 times tid.
  5. 5
    Tril dejen til ca. 30 kugler. Hæld kokosmel i en dyb tallerken, og rul kuglerne deri, én ad gangen. Servér straks, eller opbevar dem på køl til senere (triller du dem i krymmel, så skal de spises inden for nogle timer, da krymmelet ellers kan blive ”vådt”).

Tip!

Har du rester? Romkuglerne kan holde sig i 3-4 dage på køl. Bonus: Lav kuglerne i halv størrelse, og giv ungerne et par stykker med i madpakken som en lille snack.