Gaffelguide: Kend forskel på gaflerne

Gaflens indtog

Gaflen kom til Europa omkring år 1000 fra det Byzantinske Rige, og blev i mange år mødt med stor modstand. Det engelske ord for gaffel, fork, kommer fra det latiske ord furca, som på engelsk betyder pitchfork, det vi på dansk kalder en trefork. Ifølge kirken var det mod Guds vilje, at spise med en gaffel, da det var djævlens redskab, og folk der brugte gafler blev betragtet som skandaløse kættere. I dag kan man heldigvis spise med gaffel uden at blive fordømt, og specialgafler er blevet moderne igen. Her er 9 gafler, du bør kende.

Den klassiske spisegaffel

Den klassiske spisegaffel har 4 spidse, let krumme tænder, som kan bruges til at stikke i mad og fører det til munden, eller maden kan skrabes op på gaflen og føres til munden, som ved brug af en ske. Spisegafler kan fås i et utal af forskellige design, og bruges traditionelt til indtagelse af hovedretter. Spisegaflen ligger altid inderst til venstre, nærmest tallerknen, ved opdækning.

Forretsgaflen

Forretsgaffel, også kaldet frokostgaffel, er stort set identisk til spisegaflen i form med 4 let buede tænder, men den er mindre. Denne gaffeltype bruges i dag som multigaffel og erstatter ofte salat- eller kagegaflen ved bordet, da de har omtrent samme størrelse. Forretsgaflen placeres ved opdækning på venstre side af spisegaflen, længst fra tallerknen.

Salatgaflen

Salatgaflen minder utrolig meget om forretsgaflen i størrelse og har som regel 4 let krumme tænder ligesom spise- og forretsgaflen. Som det fremgår af navnet, var den oprindeligt beregnet indtagelsen af salater, men den er efterhånden en sjældenhed på bordet. Denne type er gradvist blevet udfaset, da forretsgaflen ligner den til forveksling og har samme funktion. Salatgafler findes gerne i ældre bestiksæt sammen med andre specialiserede gafler som skaldyrs- og østergaflen. Salatgaflen ligger til venstre for spisegaflen i forhold til tallerknen, med mindre der serveres en forret ud over salaten. Er det tilfældet placeres salatgaflen ukarakteristisk nærmest tallerknen, altså til højre for spisegaflen.

Kagegaflen

Kagegalfen, også kaldet dessertgaflen, har typisk 3-4 tænder og samme størrelse som forretsgaflen, dog kan størrelsen variere fra sæt til sæt. Kagegaflen placeres over tallerknen med håndtaget mod venstre - tit i kombination med en dessertske, som ligger over gaflen med håndtaget mod højre. Kagegaflen kan ligne en forretsgaffel til forveksling, men visse typer, som denne fra serien Thebe, er udstyret med en kombineret kagekniv på den yderste venstre tand, så man kun behøver denne ene gaffel for at kunne skære og føre kage til munden. Kombinationer af specialbestik som kniv og gaffel eller gaffel og ske i samme stykke bestik er noget, producenter som Gense stadig løbende udvikler. Et af de nyeste typer hedder Appetize Combisticks og forener gaffel og ske i en.

Sardingaflen

Sardingaflen er en ret speciel gaffel, der bruges til at tage fødevarer op af lage med og ikke til at føre maden til munden med. Gaflens 4 specielle lukkede tænder gør den velegnet til at fiske mad i lage op med, da væden kan løbe fra for eksempel fisk, uden at man behøver stikker gaflens tænder i kødet og risikere at ryster fiskens fine kød fra hinanden. Netop sardiner ligger tit i væde, som gerne skal sies fra, når man tager fiskene op, så brødet ikke bliver gennemblødt. Spiser man ikke sardiner til dagligt, er den også velegnet til servering af syltede agurker. Da gaflen ikke har nogle spidse tænder, fungerer den som en kombineret ske og si. Den placeres i eller ved sardindåsen eller glasset med syltede agurker, ikke ved tallerken.

Østersgaflen

Østersgaflen er endnu et specialiseret værktøj med en specifik funktion som udgangspunkt. En østersgaffel er generelt mindre en både forrets- og kagegaffel. Den har som regel 3 tænder, men kan også fås med 2 eller 4, som det er tilfældet i Thebe-serien. Da østers ofte er den første ret, placeres gaflen på ydersiden af de andre gafler til venstre for tallerkenen, så den er det naturlige førstevalg, når man tager bestikket.

Pålægsgaflen

Pålægsgaflen er en lille serveringsgaffel med 2-3 tænder, der kan variere i længden alt efter design. Det er en af de mindste, hvis ikke den mindste, gaffeltype, og den bruges traditionelt til at tage pålæg med fra skåle eller fade til alle former for måltider, morgen-, middags- og aftensmad. Denne gaffeltype er den, der eksperimenteres mest med i forhold til udseende, form og design i dag.

Forskærergaflen

Forskærergaflen eller stegegaflen, som den også kaldes, er den gaffeltype, der har ændret sig mindst gennem tiden. Designet er stort set bevaret, som det så ud, da gaflen blev bragt til Europa. Det klassiske design er stadig 2 lange, lige, spidse tænder ideelle til at fastholde en steg under udskæring. Dog er typen på billedet med 3 tænder en mere specielt udseende udgave fra sættet Thebe.

Serveringsgaflen

Serveringsgaflen er, ligesom stegegaflen, en stor gaffel, typisk med 2 tænder, til servering af kød. Typen på billedet fra sættet Thebe er dog en fiskeserveringsgaffel og har derfor fem tænder for bedre at kunne tage og understøtte porøst fiskekød, uden at det falder fra hinanden, inden det når tallerknen. Designet for serveringsgafler er, ligesom for resten af bestikket, åbent for fortolkning, og der findes mange forskellige design.