Redaktionen anbefaler






Mangelfuld ventilation og isolering giver risiko for fugt. En fugtig krybekælder angribes nemt at svamp og råd.
De fleste huse fra århundredeskiftet og frem til omkring 1960 har en krybekælder. Krybekælderens oprindelige funktion var at hæve huset fra den fugtige jord - hovedsageligt med det formål at beskytte de bærende træbjælker under gulvet i stueetagen mod jordfugt og dermed mindske risikoen for råd.
En krybekælder er en lav kælder under et hus. Højden på en krybekælder er normalt mellem 60 cm og 1 meter. Der er med andre ord oftest kun lige plads til at krybe sig frem og inspicere undersiden af gulvet i stueetagen - også kaldet etageadskillelsen.
Der kan være adgang til en krybekælder fra stueetagen via en lem, hvilket gør, at der ikke er de store muligheder for opbevaring i en krybekælder. Men der er mange krybekældre, som man ikke nødvendigvis kan komme ned i.
En krybekælder kan i forhold til en normal kælder kendetegnes ved, at den anvendes til rørføringer. Desuden er den ventileret ved hjælp af ventilationsriste, hvor der i en traditionel kælder ville være vinduer.
En anden grund til at bygge krybekælder var at kunne føre vand- og varmerør skjult under gulvet i stueetagen, da man begyndte at have centralvarme - samtidig med at man kunne inspicere og reparere dem, hvis det var nødvendigt.
Hvis der er gode adgangsforhold og støbt betongulv, og krybekælderen ellers er tør og godt ventileret, kan du muligvis bruge den til opbevaring.
Det er dog altafgørende, at den opstigende fugt fra jorden ventileres væk, for at konstruktionen kan fungere i længden og ikke nedbrydes i løbet af en kort årrække.
I dag er der derfor en række krav til udformning, størrelse og placering af ventilationsriste i husets sokkel.
Mangelfuld ventilation af krybekældre er den hyppigste årsag til, at luftfugtigheden i krybekælderen stiger og skaber et miljø, der kan danne grobund for råd og svamp i konstruktionen. Årsager til at fugtproblemer kan opstå i en krybekælder er:
Der er flest problemer med opstigende fugt fra jorden til kælderen i de tilfælde, hvor huset er bygget på lerjord.
Bunddæk i krybekældre er oftest uisolerede, men der er forskellige typer udførelse heraf.
I nogle tilfælde udgør bunddækket blot den bare jord, og er evt. dækket med en plastmembran eller asfaltpap. I andre tilfælde kan der være støbt et tyndt uarmeret betonlag direkte på jorden.
Såfremt der er et støbt bunddæk på jord uden et kapillarbrydende lag nedenunder (som oftest er et grus-/stenlag, hvis funktion er at forhindre, at jordfugt bliver suget op i konstruktionen), vil bunden være fugtig.
Fugten kan stige op igennem murværk, piller eller opklodsninger, der bærer bjælkelaget under gulvet i stueetagen, og dermed give risiko for råd, svamp eller besøg af borebiller i træet i kælderen.
Hvis der er risiko for opstigende fugt, bør der derfor altid lægges et lag murpap under bjælkerne der, hvor de hviler på underlaget, så fugten ikke kan trænge op til bjælkerne.
Fundamentet eller soklen kan også optage fugt fra jorden. Årsagen til en sådan opfugtning kan også være overfladevand, som skyldes forkert fald rundt om huset eller revnede eller defekte tagbrønde
Ved efterisolering af krybekælderdækket eller varmerør i krybekælderen skal man være opmærksom på, at fugtforholdene kan ændre sig, idet temperaturen bliver lavere og den relative luftfugtighed dermed bliver højere end før isoleringen.
Dækket mod krybekælderen bør derfor højst have en samlet varmeisolering på 150 mm.
Om vinteren kan den varme fugtmættede luft fra stueetagen kondensere på de kolde overflader i krybekælderen. Duggen kan give grobund for svamp og råd. Det er derfor vigtigt, at krybekælderen er ventileret tilstrækkeligt, så den fugt, som vil opstå, kan tørre ud. Konsekvensen af en dårlig ventileret krybekælder kan være råd og svamp.
Tilstrækkelig ventilation af krybekælderen vil også betyde, at der sker mindre radonindtrængning til beboelsen, da radonindholdet reduceres ved ventilation.
Man bygger sjældent huse med krybekælder nutildags. Krybekælderens funktion, nemlig at holde stueetagen tør, er overtaget af en moderne sokkel som er høj, og varmeisoleret.
Hvis nye boliger bygges i et område, hvor jorden hyppigt opfugtes, vil man etablere et omgangsdræn til at bortlede vandet.
Krybekældre med god højde giver også god mulighed for at reparere og ændre installationer. I modsætning til rørskader under terrændæk, vil et brud på eksempelvis et vandrør i en krybekælder ikke medføre omfattende skader.
Mangelfuld ventilation af krybekældre medfører, at luftfugtigheden i krybekælderen stiger og skaber et miljø, der kan danne grobund for råd og svamp i konstruktionerne.
De første tegn vi typisk være, at der kommer lugtgener i form af lugten af jordslåethed. Den er et tegn på svamp. Det er dog ikke alle mennesker, der kan opfange lugten af skimmelsvamp.
Begynder gulve i stueetagen at knirke mere end normalt eller giver gulvet mere efter, kan det være tegn på at de bærende elementer er ved at blive nedbrudt. Det kan være svamp og råd eller det kan være angreb af insekter - typisk borebiller.
Ægte hussvamp er en af de svampetyper, der angriber en fugtig krybekælder. Det ses dog heldigvis sjældent. Men er huset inficeret af ægte hussvamp, er det alvorligt, da svampen vokser med stor hast og nedbryder alt organisk materiale på sin vej. Man kan se, at der i flere huse er lukket for krybekælderens ventilationsriste. Det skyldes som regel, at beboerne har ønsket at begrænse træk- og kuldegener, gennem et uisoleret gulv over krybekælderen.
En anden årsag kan være, at der er foretaget en tilbygning af huset eller en terrænændring langs facaden, hvorved ventilationsristene i soklen er blevet lukket til.
Enhver form for lukning eller sløjfning af eksisterende ventilationsriste vil give fugt i krybekælderen. Hvis man er nødsaget til at lukke riste i forbindelse med tilbygninger, skal der etableres nye, hvor det er hensigtsmæssig for at opnå den samme ventilation.
Endelig kan ventilationsåbningerne blot være utilstrækkelige i forhold til de anbefalede retningslinjer. Når det er tilfældet, kan det være svært at vurdere, om det er selve dimensionerne på ventilationsåbningerne, om det er antallet eller om det er placeringen af ventilationsristene.
For at sikre tilstrækkelig ventilation af krybekælderen, skal følgende retningslinjer, være opfyldt:
Bruger man andre typer riste skal man være opmærksom på at kravet på 150 cm2 skal svare til ristens frie areal. Det vil sige, at evt. gitre eller lignende skal fratrækkes.
Hvis gulvet og væggene i krybekælderen er isolerede (en såkaldt varm krybekælder), kan ventilationsåbningerne gøres endnu mindre. Man kan måske nøjes med en åbning på hver side af huset på ca. 5 x 10 cm.
For at undgå træk og varmespild bør gulv i stueetager over en krybekælder altid isoleres. Isoleringen skal udføres meget omhyggeligt.
Det er meget vigtigt, at dampspærren (normalt en 0,20 mm tyk plasticfolie) placeres rigtigt, dvs. over isoleringen og lige under trægulvet.
Dampspærren skal være lufttæt, samlingerne skal være tapede og overlægget skal være 20 cm. Dampspærren skal være tæt mod væggene, så den skal tapes og/eller klemmes fast mod væggen med fodpanelerne.
Dampspærren beskytter også mod træk fra krybekælderen og mod den sundhedsskadelige gasart radon, der naturligt trænger op af jorden.
Derudover sørger dampspærren for, at varm fugtig luft fra stueetagen ikke trænger ned i og kondenserer på de kolde overflader i krybekælderen.
Det er vigtigt at sikre samme ventilation som hidtil eller forbedre den, hvis du isolerer krybekælderen. En kraftig efterisolering kan nemlig medvirke til, at du kan få fugtproblemer eller at fugtproblemerne i krybekælderen forværres. Det kan ske, bl.a. fordi krybekælderen vil blive koldere ved en efterisolering og derved tørrer den ikke så hurtigt.
Etageadskillelsen mellem stueetagen og krybekælderen kan normalt efterisoleres til en U-værdi på 0,3, hvilket svarer til knap 150 mm isolering efter ovenstående principper. Det lever ikke op til nutidige krav til isoleringstykkelser, men det er bedre end ingen isolering. En anden mulighed for at isolere din krybekælder er at etablere en varm krybekælder, dvs. en krybekælder, der har isolerede vægge og gulve. Endnu bedre er det, hvis krybekælderen - ud over at være varm - er drænet.
Det er ikke nogen god idé at fylde krybekælderen op med isolerende leca-nødder, for det betyder samtidig, at ventilationen af krybekælderen forsvinder.
Ønsker du ikke længere en krybekælder, er der 2 muligheder. Enten etablerer du et isoleret terrændæk med et drænlag under, eller også graver du kælderen ud og får en fuld kælder. Begge løsninger kræver professionel hjælp og er temmelig dyre.
I dag bygges de fleste huse uden krybekældre. Det skyldes, at nye huse i dag ofte bygges med et isoleret gulv af beton og ofte med gulvvarme. Soklen, fundamentet og terrændækket er så tæt, at der ikke er fare for opstigende grundfugt og at der er tætnet for indtrængning af radon.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10