Førstehjælp: Hold takten med Bee Gees

Er der frie luftveje?

Det første, du bør gøre, når du skal yde førstehjælp, er at tjekke, om personen er bevidstløs.

Det kan du gøre ved at tale til og ruske i personen. Se og føl dernæst i maks. 10 sekunder. Oplever du, at personen har normal vejrtrækning, så skal personen lægges i et stabilt sideleje. Er der derimod ikke frie luftveje, skal du først og fremmest råbe om hjælp, dernæst sørge for, at tungen ikke lukker for luftvejene ved at bøje hovedet let tilbage og løfte hagen. Du skal herefter ringe 112 og starte livreddende førstehjælp.

Du skal trykke mindst 100 gange i minuttet, når du giver hjertemassage

Sørg for, at personen ligger fladt på ryggen på et hårdt underlag. Placer hænderne oven på hinanden midt på personens brystben, stræk armene og tryk ned 30 gange med en dybde på ca. 5-6 cm. 

»Man skal give mindst 100 tryk i minuttet, men ikke over 120. Det svarer i øvrigt til takten i Bee Gees-nummeret ‘Stayin’ Alive’,« fortæller Thomas Egesborg Pedersen, der er formand for Dansk Førstehjælpsråd. 

Efter 30 tryk skal du give kunstigt åndedræt. Det gør du ved først at bøje personens hoved tilbage, løfte kæbe op og holde 2 fingre for næsen. Tag en indånding og pust luft ind i munden, indtil personens brystkasse løfter sig. Lad den sænke sig, før du giver endnu et pust.

Fortsæt skiftevis hjertemassage og kunstigt åndedræt med 30 tryk og 2 indblæsninger.

Fortsæt hjertemassage: Kunstigt åndedræt eller ej?

»Hvis man har alarmcentralen i røret, mens man giver hjertemassage, så vil man få at vide, at man skal give hjertemassage, indtil ambulancen når frem, eller personen viser tegn på bedring og trækker vejret normalt. Hvis man ikke har været på førstehjælpskursus og lært at give kunstigt åndedræt, er det ikke sikkert, man bliver bedt om det,« siger Thomas Egesborg Pedersen. 

Det samme gælder, hvis du ikke kan give kunstigt åndedræt på grund af skader i patientens ansigt eller af anden grund ikke kan give det. Giv da hjertemassage uafbrudt.

Al hjælp er bedre end ingen hjælp, og du kan ikke gøre skade. Har du lært at give indblæsninger, så tilrådes det dog, at du giver det. Hvis i flere på ulykkesstedet og er i nærheden af en hjertestarter, kan alarmcentralen også bede dig om at få en af de andre til at hente hjertestarteren, mens du fortsætter hjertelungeredning. Er der ingen i nærheden til at hjælpe, kan du blive bedt om at forlade personen for selv at hente hjertestarteren.

Du kan ikke gøre noget forkert

»Du kommer måske til at brække et eller flere ribben på den tilskadekomne. Det værste, der sker ved det, er, at vedkommende har fået livet tilbage og vil tænke på dig, de næste 14 dage, indtil smerterne fra de brækkede ribben er gået væk,« siger Thomas Egesborg Pedersen.