Majs med grillet squash og estragon
SNACKS OG TILBEHøR

Majs med grillet squash og estragon

Squash med grillstriber og majs med rigeligt smør, mums. Opskriften er fra kogebogen Grønt på grillen af Linus Kanfall.
  • 4 Personer
  • 40 Minutes

Det skal du bruge:

2 squash
- rapsolie til pensling
- salt og nykværnet peber
1 citron

Majs:

2 majskolber
75 g smør
2 
skalotteløg
1 fed hvidløg
1 dl Tør hvidvin
1 bundt estragon , lille bdt
- Salt og kværnet peber

Sådan gør du

  1. 1
    Squash: Tænd grillen på maks., og lad den stå med låget lukket i mindst 15 minutter, mens du forbereder det hele.
  2. 2
    Vask squashene, og skær dem på langs. Rids dem i et ternet mønster på den flade side. Pensl med rapsolie, og krydr med salt og peber.
  3. 3
    Grill squashene på medium/høj varme i 15 minutter. Vend undervejs for jævn tilberedning og flotte grillstriber. Tjek med en kødnål, om de er færdige. Nålen skal gå igennem med lidt modstand.
  4. 4
    Kom revet citronskal over, og skær i mundrette stykke.
  5. 5
    Fjern bladene fra majskolberne, og skær majskornene fra.
  6. 6
    Kom 50 g af smørret i en mellemstor gryde, og smelt det på medium varme. Smørret skal have en karamelliseret farve og nøddeagtig duft.
  7. 7
    Tilsæt finthakket skalotteløg, og steg i 1 minut. Tilsæt presset hvidløg, og steg i 30 sekunder.
  8. 8
    Kom majskornene i gryden, og rør rundt. Tilsæt hvidvin, og kog sammen under låg, indtil majsene er blød, og du har en cremet sauce.
  9. 9
    Sluk for varmen, og tilføj det sidste smør i gryden. Vend rundt, indtil smørret er samlet med majsen. Smag til med salt, peber og finthakket estragon.
  10. 10
    Anret den cremede majs i bunden af et fad. Læg squashstykkerne i siden.

Tip!

Du behøver ikke et stort udvalg af avancerede redskaber for at grille god mad. Du kommer rigtig langt med en almindelig grill, et par handsker, der kan håndtere varmen, og nogle køkkenredskaber, du kan bruge til at vende dine råvarer på grillen. Husk at læse hele opskriften grundigt, før du begynder.