Længe leve tilbudsavisen

Danskerne elsker tilbud

Toiletpapir til en 10’er, cola til 12 kr. og to poser kaffe til 80 kr. Postkasser, indbakker og apps bugner af tilbud uge efter uge. Faktisk sender supermarkederne årligt 105.000 dagligvaretilbud ud, og selvom både eksperter, politikere og klimabekymrede forbrugere flere gange har forsøgt at afsige en dødsdom over den ugentlige tilbudspamflet, lever den i bedste velgående. Danskerne elsker nemlig tilbudsaviser, fortæller Jesper Drachmann, direktør for Effectmanager, der bl.a. driver tilbudsugen.dk og tilbudsdata.dk, som overvåger og indsamler data om bl.a. supermarkedernes tilbud. 
”Danskerne er et tilbudsfolkefærd. Vi elsker at gøre en god handel, og en god tilbudsavis er med til at lokke kunder til. Samtidig håber butikkerne jo på, at kunderne så køber noget mere, når nu de er nede for at købe det, de fandt i tilbudsavisen.”

Færre fysiske tilbudsaviser 

I 2007 sagde 10 % nej tak til de fysiske tilbudsaviser, i 2018 var det ca. halvdelen af husstandene, der sagde helt nej tak til tryksagerne eller var en del af ordningen Nej tak+, hvor man selv udvælger, hvilke tilbudsaviser der skal lande i postkassen. Og her syv år senere har der ikke været de store bevægelser – ca. halvdelen siger stadig en form for nej til supermarkedernes aviser, viser en opgørelse fra FK Distribution, der står for omdelingen af tilbudsaviserne i Danmark.  

Flere går på tilbudsjagt

En opgørelse fra brancheforeningen Dansk Erhverv, der for lidt over et år siden kortlagde danskernes brug af og holdning til tilbudsaviserne, viser dog, at flere af dem, der får avisen leveret, nu rent faktisk også bruger den. Således siger en tredjedel, at de bruger den oftere end for bare et par år siden, fortæller Anders Kroman Liin, politisk konsulent hos Dansk Erhverv.
”Forklaringen skal nok findes i de hastigt stigende priser de seneste år. Tilbudsavisen er en måde at få overblik over markedet og samtidig med til at sikre gennemsigtighed, så forbrugerne kan finde ud af, hvad smør koster i butik A i forhold til butik B.”
Og tilbudskiggeriet er ikke kun steget hos dem, der får papiravisen i postkassen. Også 24 % af forbrugerne tilmeldt Nej tak-ordningen er begyndt at bruge supermarkedernes tilbud mere, viser undersøgelsen fra Dansk Erhverv. I alt køber 64 % af danskerne i løbet af en uge således et tilbud, de har set i en trykt eller digital tilbudsavis. Og modsat hvad mange måske tror, er det ikke kun det grå guld, der kigger godt efter, hvor der er penge at spare, fortæller Anders Kroman Liin.
”Vi kan se, at de unge også i høj grad går ud og ser på tilbud, inden de køber ind. Tilbudsavisen har fået en ny berettigelse i en ny aldersgruppe.”

Vi køber æg, smør og Pepsi Max 

Men er det kun gode tilbud, der får danskerne til at slå op på siderne med gule stjerner, der lokker med ugens køb?
”De lander som regel i postkassen i løbet af onsdagen, så når jeg kommer hjem fra arbejde, bliver de gennemgået, og de tilbud, der skal købes ind, bliver skrevet på indkøbslisten.” Sådan lød et svar fra en læser, da Samvirke spurgte om deres tilbudsvaner tidligere på året. En anden kaldte det ”en hyggestund med kaffe, når reklamerne kommer”.
Tiden med tilbudsavisen er således både en hyggestund og en benhård jagt på især bestemte varer. Kaffe, smør, sodavand, yoghurt, rugbrød og kød er blandt de ting, flest Samvirke-læsere holder øje med, og på den måde minder de om flertallet af danskere, der netop er sporet ind på helt bestemte varer. Det viser en opgørelse fra FK Distribution. På top-fem findes æg, smør, Pepsi Max, skyr og hakket oksekød. 

Slagtilbud får os til butikkerne 

Jesper Drachmann fra Effectmanager peger på tilbuddene som noget, der ligefrem kan få os til at skifte butik.
”Der er måske 10 varer, der kan få os til at flytte vores indkøb. Hvis der er slagtilbud på f.eks. smør, kan butikken godt regne med flere kunder end normalt, mens ingen gider vende bilen for at spare 2 kr. på et iceberg.”
Prisstigninger kan dog godt få nye varer katapulteret ind på top-10 over foretrukne tilbudsvarer. I 2025 er f.eks. kaffe en højdespringer.
”Kaffepriserne er steget kraftigt, og prisen i supermarkedet er måske begyndt at gøre mere ondt på nogle forbrugere. Man kunne forestille sig, at de stigende chokoladepriser også vil få flere til at søge efter chokoladetilbud, og det bliver spændende at se al den snak om boykot af amerikanske varer på danskernes tilbudssøgninger,” siger Jesper Drachmann.

Tilbud giver inspiration til aftensmaden og minder os om mærkedage

Og hvad så med fremtiden? Vil danskerne stadig bladre efter gode tilbud fysisk eller digitalt? Ja, siger eksperterne. Men måske kommer tilbudsaviserne til at se anderledes ud, ligesom der er sket en udvikling, fra de først kom på gaden for mere end 40 år siden. Flere butikskæder forsøger sig i dag med personaliserede tilbud, og flere og flere forbrugere bruger apps til at holde øje med ugens spotpriser. Alligevel er tilbudsavisen den motor, der driver det hele, lyder det fra Anders Kroman Liin fra Dansk Erhverv.
”Tilbudsavisen er et højt skattet værktøj for supermarkederne til at skabe opmærksomhed. Det er en unik markedsføringskanal, hvor det jo ikke kun er tilbud, men også info til kunderne.”
Og netop det, at tilbudsavisen ikke alene handler om gode tilbud, er en af grundene til, at den vil holde mange år endnu, forudser også Heidi Knørr Kessler, senior marketingchef i Coop.
”Ugens avis inspirerer også kunderne. Vi bruger den jo også til at minde om, at det snart er påske, jul eller en mærkedag, ligesom aviserne er med til at fortælle historier om vores varer eller profilere de ting, vi er gode til i butikken.”

Flere rabatsatser i fremtiden 

Og det er ikke kun avisen, der vil forandre sig med tiden. Det vil typen af tilbud også, lyder spådommen fra Jesper Drachmann. 
”Stigende priser har gjort det sværere at have skarpe tilbud på 10 og 20 kr. Danskerne opfatter ikke i samme grad en pris på 30 kr. som et godt tilbud. I de andre nordiske lande ses en trend, hvor stykprisen falder, jo flere varer man køber. F.eks. en vare, der koster 12 kr. for én, mens man kan købe to for 20 kr. eller tre for 28 kr.”
Jesper Drachmann tror dog, at det kan være med til at øge madspild – og at danskerne derfor ikke vil tage godt imod den type tilbud. Men så kan f.eks. rabatsatser komme i spil. 
I dag går der typisk 15-20 uger, fra marketingfolk planlægger butikkernes tilbudsavis, til den lander i postkassen hos forbrugerne. 
”I en tid, hvor råvarepriserne svinger meget, kunne jeg godt forestille mig, at man i stedet for bestemte priser kommer til at se flere rabatsatser. F.eks. at man sparer 20 % på en bestemt vare. Det er ikke helt så farligt for supermarkedet, hvis nu råvareprisen er steget voldsomt i mellemtiden, slutter Jesper Drachmann.