Minutkød og chokolade: Sådan preppede vi i 60’erne
I dag råder myndighederne os til, at vi forbereder os på kriser som naturkatastrofer, cyberkrig og pandemier. Vi skal kunne klare os selv i 3 døgn, lyder meldingen. Det betyder, at vi blandt andet anbefales at have vand på flaske og konserves på lager.
Men det er ikke første gang, myndighederne opfordrer os at være forberedte på kriser. I 1962 frygtede flere atomkrig, og derfor udsendte regeringen i januar 1962 pjecen Hvis krigen kommer. Dengang lød anbefalingen, at man skulle opbygge et nødlager, så man kunne klare sig selv i 8 dage.
Med pjecen fulgte konkrete eksempler på, hvilke fødevarer, regeringen mente, vi burde have på lager for at klare os bedst muligt. Her kan du se, hvad regeringen anbefalede:
Minutkød og frikadeller i fedt
5 dåser minutkød og 3 dåser frikadeller i fedt – ikke sovs, skrev regeringen i pjecen.
Minutkød var imidlertid Irmas produktnavn for det, der også er kendt som forloren hare eller forloren skinke, og de konkurrerende købmænd var gale over, at regeringen fremhævede ét specifikt produkt fra ét særligt firma. Købmændene anså det som skjult reklame. Minutkødet endte med at udløse en regulær mediestorm, og statsministeren måtte stå skoleret for Folketinget og forklare sig.
Kiks og chokolade
Vi skulle have godt med søde sager på lager. Anbefalingen i 1962 lød på eksempelvis 3 pakker kiks, 1 pakke rosiner a 340 gram, som i dag ville svare til ca. 1 pose, og hele 8 plader chokolade. Dengang var en plade chokolade dog en del mindre, end den er i dag. Omkring 40 gram pr. plade. I begyndelsen af 1960’erne kunne du få sådan en plade chokolade for under 1 kr.
Salt, sukker og knækbrød
100 gram sukker, en dåse bordsalt og cirka 60 stykker knækbrød lød anbefalingen på. Knækbrødet kunne holde sig længe – og smagte måske bedre med lidt salt eller sukker på? I hvert fald vurderede regeringen i 1962, at man skulle tage det salte med det søde.
Alt i alt vurderede regeringen, at din nødration af dåsemad, søde sager og tørvarer ville løbe op i 30-35 kr.
Vand i jerry cans
20 liter vand pr. person skulle vi have på nødlageret i 1962. Vandet skulle helst opbevares i såkaldte jerry cans i plastik – det, der i dag bedst kendes som en benzindunk. Vandet kunne også opbevares i spande eller et badekar, men her var det vigtigt, at vandet blev dækket til. Ville man benytte sig af flasker, ”må man være opmærksom på risikoen for, at de let kan slås i stykker”, stod der i pjecen.
Ud over fødevarer og vand blev vi i 1962 også anbefalet at have varmt tøj, en forbindingskasse, en batterilygte, et nødtoilet, toiletpapir, hygiejneprodukter og en FM-transistorradio på lager.