Blåmuslinger: Et hav af fordele

55 tons muslinger 

Vender du lige krogen om?« råber Frederik Vendelbo ud ad vinduet på styrehuset på fiskekutteren. Han taler ikke om den slags kroge, du sætter madding på og kaster ud, så fiskene bider på. Denne er lang som en underarm og sættes i stedet i bunden af to store, grønne net, der bruges til at fange muslinger med. 1 minut og 28 sekunder trækker han de to net hen over bunden på fjorden. Nu svæver nettene oppe i luften og indeholder hver omkring 100 kilo muslinger. Frederiks medhjælper, Jakob Andersen, nikker og griber fat i metalkrogen. Vender den om og venter på, at Frederik trykker på en knap, så snoren for enden af krogen strammes, og bunden af det fyldte net bliver vendt i vejret.

»Så længe der ikke er is på fjorden, fisker vi blåmuslinger, hjertemuslinger, østers og søstjerner,« siger Frederik.

Det unge makkerpar fisker sammen i Limfjorden. Kutteren købte Frederik for 7 år siden, den hedder Elias Vendelbo efter hans søn. Forleden kom de hjem med 55 tons blåmuslinger, men Elias har plads til 80 tons.

 

Ud med krabber, snegle og søstjerner

En høj lyd af hagl, der hamrer mod et tag, blander sig med motorstøj og fylder hele fabrikslokalet på Vilsund Blue, men udenfor skinner solen, og der er ingen hagl i sigte. Støjen skyldes derimod den konstante strøm af muslingeskaller, der falder fra et af de mange blå transportbånd ned på et andet. Bøjet over to af båndene står 3 af de omkring 75 ansatte i virksomheden. Deres hår er gemt væk bag hvide net, og deres fingre er pakket ind i blå plastikhandsker. Med hurtige hænder fjerner de alle de søstjerner, krabber og snegle, som har forvildet sig ind blandt muslingerne på båndene.

»Muslingerne i pakken er håndsorterede, så der ikke sniger sig en knust musling med,« forklarer Jette Yde. Hun er produktionschef på Vilsund Blue, som er den virksomhed i Nykøbing på Mors, der tager sig af alle de muslinger, Frederik Vendelbo fanger.

»Vi har et meget tæt samarbejde med vores fiskere, og vi sørger sammen for, at fiskeriet er udført under kontrol af bestand og miljø. Fødevaresikkerhed og sporbarhed på råvaren er vigtig for os, vi skal kunne spore alle muslingerne tilbage, til hvor de er fanget. Vi arbejder målrettet med bæredygtighed og var det første MSC-certificerede muslingefiskeri i verden, som er en anerkendelse af netop dette,« fortæller Maria van Urk, som er Head of Sales & Marketing hos Vilsund Blue.

Muslinger er bæredygtige

Frederik og Jakob har prøvet det mange gange før. Det samme har mågerne, som kredser sultent over båden. Jakob griber fat i en hvid plastikskovl og fanger den første skovlfuld muslinger, der ryger ud af nettet. Han tager fat i en af muslingerne og tvinger bladet fra en smårusten urtekniv ind mellem de to skaller.

»Vi åbner altid et par stykker for at tjekke kvaliteten og finde ud af, om vi skal sejle et andet sted hen.«

I det ene hjørne af styrehuset står en kogeplade med en lille metalgryde på, og for at tjekke kvaliteten koger de et kilo muslinger. Er der 150 gram rent muslingekød tilbage efter kogningen, er der 15 procent kød i, og det er fint. Er nogle af dem for små, bliver de sorteret fra inde på fabrikken, losset på en båd og sat ud igen.

Muslingerne lever naturligt i store klynger på bunden af Limfjorden og på sten, pæle og høfder. De lever af planktonalger og andre mikroskopiske organismer, som de filtrerer fra vandet. Når de spiser algerne, renser de vandet, og det er en af grundene til, at muslingerne er vigtige for at sikre et godt miljø i fjorden.

Klimaaftrykket på de små, blå skaldyr er desuden ekstremt lavt. Ifølge DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug udledes 0,1 kilo CO2, når der produceres et kilo muslinger. Sammenlignet udledes 13,9 kilo CO2, når der produceres et kilo oksekød. 

Af med skægget

Frederik og Jakob sejler tidligt ud og kommer sent hjem. De må fiske fra solopgang til solnedgang – eller som minimum fra kl. 06 til kl. 18, og det gælder om at få lasten fuld.

»Nogle gange sejler vi 3 timer for at komme frem til en muslingebanke, og så sparer vi jo både tid og brændstof, hvis vi fylder lasten op i stedet for at tage turen igen,« forklarer Frederik.

Når de kommer tilbage til Nykøbing, tømmer en gravemaskine det åbne lastrum, der udgør det meste af fiskekutteren. Inden muslingerne lander på de blå bånd i ferskafdelingen, skal de forbi renseriet.

Fordi blåmuslingerne lever på bunden af Limfjorden, indeholder de nemlig sand, og for at undgå, at det knaser, når du sætter tænderne i dem, bliver de overrislet med vand. Vandet bliver hentet ude fra

fjorden, og det får blåmuslingerne til at åbne og lukke sig. Sandet falder til bunds i den dobbeltbundede beholder, og tilbage er rene muslinger. 

 

»Bagefter kører muslingerne hen over de her ruller, som griber fat i skægget og hiver det af,« forklarer Jette Yde. Hun tager fat i en af blåmuslingerne og peger på de små, hvide tråde, der stikker ud på den ene side af skallen. Dem bruger muslingerne til at sætte sig fast, så de ikke bliver taget af strømmen og slået i stykker. Via virksomheden på Mors rejser muslingerne hele vejen fra bunden af fjorden og ned i de gennemsigtige bakker, de til sidst pakkes i.

»Det er med til at sikre den høje kvalitet, vi leverer til vores kunder. Når du køber ferske muslinger fra Vilsund Blue, er de renset, afsandet og klar til brug,« siger Maria van Urk.