7 gode tips: Sådan får du glæde af køkkenhaven året rundt

Så ikke det hele på samme tid

Så løbende ting i køkkenhaven, fremfor at så alting på én gang. Grøntsager som fx kål, bladbede og porrer vil gå i stå hen over vinteren, men væksten starter igen i foråret. Dermed kan man høste det sidste direkte fra haven først på vinteren og med lidt held det nye, spæde sidst på vinteren.

Så lidt ad gangen med 1-2 ugers mellemrum, så det modner fortløbende.

Disse kan du så løbende: 

Spinat, salat, radiser, dild, persille, kål, gulerødder, bladbede og rucola.

Så også når der er sne

Man kan så hele året rundt, også om vinteren i sne og kulde. 

Hvis man for eksempel har et bed i køkkenhaven, og det er frost og 10 cm sne i december måned, så fjerner man sneen og drysser en fin række gulerødder, spinat og dild ud, og klapper et tyndt lag pottemuld på. Herefter lægges sneen tilbage, og evt. fiberdug lægges på, og så glemmer man alt om det. Når så temperaturen og jordfugtigheden er rigtig, begynder frøene at spire. Så kan man faktisk høste de første gulerødder i maj. 

Udnyt drivhuset (hvis du har et)

Hvis du har mulighed for at grave grøntsager op til overvintring i et drivhus, vil udbyttet være endnu større, for flere grøntsager kan faktisk give udbytte over vinteren. Drivhuset behøver ikke at være isoleret, der vil ofte være lige så koldt inde, som det er ude om vinteren, men fordelen ved drivhuset er, at der ikke er så meget vind, og at solens stråler jo også omdannes til varme inde i drivhuset, selvom det er koldt.

Disse kan du grave op og sætte i drivhuset:

Kål, spinat, persille, salat, rucola.

Brug fiberdug, halm og gamle blade

Som ekstra trick kan man anvende fiberdug på sine overvintrende grøntsager i drivhuset.

For hvert lag man dækker med fiberdug, vinder man 1-2 grader. Sætter jeg palleramme om min salat og spinat og lægger fiberdug på, vinder jeg nogle grader og slipper for noget af påvirkningen fra hård frost.

Pastinakker, persillerødder og rødbeder er også supergode, for de lagres rigtig godt i jorden, hvis de kan dækkes med halm eller gamle blade, og så behøver man ikke grave dem op før frosten. 

Dem, jeg når at spise, smager dejligt, og resten ryger på komposten. Man skal aldrig fortvivle, hvis man får lavet for meget spinat eller lignende, så smid det på komposten eller lav det til gødningsvand i en spand.

På den måde kommer grøntsagerne haven til gode. Blomkålshoveder kan også vokse over vinteren under et par lag fiberdug - og høstes i starten af maj

Hold forspiringen i gang

For hele tiden at være i gang, kan man lave en såbakke i en tom plastbakke for eksempel fra oksekødet. Prik huller i bunden, læg jord i og så frøene. Vand herefter. Når det spirer, kan man tage nogle af spirene og sætte i større urtepotter for sig. På den måde kan man tage 10 ad gangen og sætte dem ud.

Salaten behøver heller ikke være et færdigt hoved, før den er klar. Salaten er god, fordi man kan plukke de yderste blade af og bruge dem, og så bliver den ved med at vokse. Den vokser opad, og man kan blive ved med at høste af den i stedet for at vente, til den har groet et helt hoved.

Hold pause, når det er varmest

Nogle afgrøder kan ikke finde ud af det, når det er varmt og fugtigt. Salat og spinat vil ikke spire, hvis temperaturen er over 20 grader, og spinat, der allerede er kommet op, går hurtigt i blomst. Så der er ting, man skal holde pause med henover sommeren. 

Genbrug fra køkkenet

Har man spirende løg i køkkenskabet, kan de sættes ud i jorden, og når de gror, kan man så spise løgtoppene. Det samme kan gøres med hvidløg, som også sætter gode toppe, før de formerer sig. 

I løbet af foråret og sommeren sætter jeg nogle spirende hvidløgsfed ned enten i haven eller i drivhuset, og så vil feddet vokse sig ret stort, før det sætter sideløg. Etfedshvidløg - det kan man også nå nu i foråret. Ellers skal de bare overvintre til næste forår, før de sætter sideløg.