bøger

Vil du være med i min bogklub?

Hvorfor diskuterer vi ikke litteratur i frokostpausen på samme måde, som vi evaluerer slutscenen i Game of Thrones? Det skyldes nok, at det er det samme afsnit 7, der ruller over skærmen på det samme tidspunkt i alle hjem, mens det er forskellige bøger, der ligger på vores natborde. Men sådan behøver det ikke være. Her får du nemlig en guide til at stifte din helt egen analoge og oldschool bogklub.

Find medlemmer til din bogklub uden for din nærmeste vennekreds. Fordi I får en helt konkret ting at samles om og et naturligt samtaleemne, behøver det ikke være mennesker, du kender indgående.

Hvorfor skal man lave en bogklub?

Vi er blevet dårlige til at fordybe os, og oftere og oftere bliver godnatlæsningen udkonkurreret af Netflix eller lidt tilfældig surfen rundt på internettet. Vil man gerne blive bedre til at få læst, hjælper det på motivationen at finde sammen i en gruppe, hvor man forpligter hinanden til at læse.

Er du derimod i forvejen en læsehest, kender du måske til ivrigheden efter at dele dine læseoplevelser med andre og savner muligheden for at diskutere hovedrollens udvikling, det overraskende plottvist eller forfatterens sprog med nogle ligesindede.

Bøger bliver større og bedre af at blive diskuteret

Bibliotekar og læseklubskoordinator på Bibliotekshuset i København, Pernille Schaldemose, fortæller desuden, at når man mødes i en læseklub, får man mere ud af bogen, end man gør, hvis man læser den alene:

»Når man læser sammen, bliver bøgerne større. Man får øjnene op for vinkler eller nuancer, man ikke selv havde opdaget. Bøger bliver på en måde også bedre af at blive diskuteret. Måske synes man, at historien var banal og ikke særlig god, men når man så diskuterer den med andre, der har oplevet og forestået den helt anderledes, kan man pludselig se, at den alligevel havde nogle kvaliteter.«

Man bliver præsenteret for nye genrer og forfattere

I en bogklub bliver man desuden præsenteret for litteratur, man måske aldrig selv havde kastet sig over. Find sammen med nogle, der har helt andre læsevaner end dig selv, og overgiv dig til deres fascination for andre genrer end dem, du selv er draget af.

Sådan kommer du i gang:

Søg efter medlemmer i din omgangskreds – det behøver ikke være blandt dine nærmeste bekendte
Et optimalt antal medlemmer er 6-10
Få en aftale med en bibliotekar, der kan hjælpe med at skaffe bøgerne hjem
Udpeg en tovholder
Indled snakken med at fortælle, hvad jeres umiddelbare indtryk af bogen er
Lad tovholderen læse et stykke fra bogen højt, tag afsæt i det
Vælg en referent, der noterer jeres vigtigste pointer
Aftal et pointsystem, og vurdér bogen ud fra det
Find bogfællesskaber online, eller tilmeld dig en abonnementsordning

Hvem skal være med i bogklubben?

Gennemgå din vennekreds: Hvem kender du, der læser, eller hvem kan du forestille dig, gerne vil læse noget mere? Kig ikke kun på din allernærmeste vennekreds, det behøver nemlig ikke være mennesker, du kender indgående, der skal være med i din bogklub. I får en helt konkret ting at samles om og et naturligt samtaleemne, så du behøver ikke være bange for pinlig tavshed.

Send eventuelt en efterlysning ud på dine sociale kanaler, og bed folk dele opslaget. På den måde kan du også lede efter interesserede blandt dine venners venner.

Hvor mange skal være med i bogklubben?

Der skal være medlemmer nok til, at I får en god diskussion, men ikke så mange, at folk brænder inde med deres pointer. Ifølge Pernille Schaldemose er et passende antal mellem 6 og 10. Men der er fordele og ulemper ved både at være mange og få:

»Er man mange, er der plads til, at et par stykker kan melde afbud, udenat hele arrangementet går i vasken. Men er man få, er det selvfølgelig lettere at koordinere, hvornår alle har tid,« fortæller bibliotekaren.

Hvordan kommer vi i gang?

Man kan enten skiftes til at vælge en bog, så kommer man til at læse meget forskelligt, eller man kan udpege en, der er ansvarlig for at vælge, hvad man læser.

Det sidste har Pernille Schaldemose god erfaring med:

»Det er godt at have en med i sin bogklub, der er god til at tage ansvar og tage tovholderrollen på sig. Så undgår man, at det glider ud i sandet, fordi ingen tager initiativ.«

Ifølge Schaldemose er det desuden en god idé, at tovholderen koordinerer med det lokale bibliotek, at de kan skaffe bøgerne hjem:

»Er man 10 mennesker, der skal læse den samme bog på det samme tidspunkt, er det godt at have kontakt til et bibliotek, der kan hjælpe med at skaffe eksemplarerne hjem til den aftalte dag.«

Hvis I skiftes til at vælge en bog, skifter tovholderrollen også.

Virtuelle bogklubber

Er man ikke til den helt analoge bogklub, findes der masser af tilbud, hvor man kan diskutere litteratur online:

På Goodreads.com kan du rate dine egne læseoplevelser, og du kan søge efter andre, der har læst den samme bog som dig. Du kan ’blive venner’ med andre læseentusiaster og følge med i deres læsning, og under fanen ’community’ er der masser af bogsnak, du kan deltage i.

Søg efter bogklubber eller læsekredse på Facebook. Her findes der forskellige grupper, du kan anmode om medlemskab i. Både private facebookgrupper og nogle, der administreres af bibliotekerne eller forlag.

Der findes abonnementsbogklubber som for eksempel Gyldendal+. Her får du tilsendt en månedlig bog og læser på den måde det samme som andre abonnenter. Er alle dine kolleger abonnenter, er der måske netop grobund for god frokostpausesnak.

Hvad snakker man om?

Der er mange måder at diskutere litteratur på, og der er ikke en, der er den rigtige.

Start eventuelt med, at tovholderen læser et stykke af bogen højt for de andre. I kan nu tage afsæt i dette lille tekststykke – hvorfor valgte du det? Hvad synes du, det fortæller om bogen? Var det på grund af en særlig sproglig formulering, eller var det måske, da du læste netop dette, du regnede hovedpersonen ud? Diskuter rundt om den lille snas af romanen – så vil samtalen helt naturligt flyde og udvide sig til at handle om hele bogen.

I Pernille Schaldemoses bogklub starter alle med at fortælle, hvad deres umiddelbare indtryk af bogen er. Det gør de ved at svare på, hvilken oplevelse de har haft med at læse den; var den tung at komme i gennem, eller slugte man den på 2 dage? Var den rørende, eller var der måske en ubehagelig stemning i bogen?

Schaldemoses bedste råd er, at man ikke starter med at konkludere, om bogen er god eller dårlig.

Karaktergivning

Det er sjovt at vurdere sin læsning efter et eller andet system. Men det er også svært, fordi en læseoplevelse sjældent kan reduceres til et antal stjerner. Ikke desto mindre er det fedt at have skrevet noget ned, så man kan genkalde sig, hvilke tanker man havde om bogen, når man senere ser tilbage på, hvad bogklubben har været igennem.

I kan for eksempel vælge en referent, der noterer løst ned, hvad I får diskuteret og konkluderet undervejs.

Hvis I gerne vil rangere bøgerne på en skala, kan I for eksempel vurdere bogens indhold og sprog på hver sin 1-5 skala. Derudover kan man måske indføre et bonuspoint, som man selv bestemmer, om bogen gør sig fortjent til.