Er mit barn for tykt?

Søren, 10,« råber træner Berith Sørensen til 13-årige Søren, som uden tøven går hen til ribben og laver 10 armstrækkere. Det er mandag på Kornmarkskolen i Skævinge, hvor 5 børn er i gang med at spille høvdingebold, og når man bliver ramt, så skal man lave armstrækkere eller sprællemænd. 

Børnene er fælles om træningen, men også fælles om at være overvægtige. Derfor går de hver uge til Jump4Fun, som er et træningstilbud fra DGI til børn, der har problemer med vægten. 

»Sebastian har gået til andre sportsgrene, men det er ikke sjovt altid at være den, der sakker bagud. Her har børnene det samme udgangspunkt,« fortæller Linea Kegel, som er mor til 13-årige Sebastian.

Børnene på Kornmarkskolen er ikke de eneste børn, der døjer med for mange kilo. Ifølge Vidensråd for Forebyggelse er mellem 10 og 25 procent af alle danske børn i alderen 3-18 år overvægtige eller svært overvægtige, og 70 procent af børnene tager de overflødige kilo med ind i voksenlivet.

Overvægt hos børn er svært at se

Mange forældre er ikke bevidste om, at deres børn har fået for mange kilo på sidebenene. Det viser en undersøgelse fra Göteborg Universitet. Her blev omkring 16.000 børns BMI i alderen 2-9 år sammenholdt med forældrenes vurdering af barnets vægt, og halvdelen af forældrene så ikke, hvis deres barn var overvægtigt. Flere danske undersøgelser viser samme resultat. 

Didde Lauritzen, der er læge på børn- og ungeafdelingen og lægefaglig ansvarlig for overvægtsambulatoriet på Sygehus Sønderjylland, siger: 

»Der er nogle, som rent faktisk ikke ser deres børns overvægt, men jeg tror i højere grad, der er nogle, som har svært ved at erkende det. Vi sammenligner os med dem, vi omgiver os med, og andelen af overvægtige børn og voksne er steget markant, så det er blevet normalt, at der er mange overvægtige omkring os. Det har en stor indvirkning på, hvornår man synes, at ens barns vægt er blevet for høj,« siger hun og tilføjer, at det faktisk kan være svært at se, om et højt barn er overvægtigt, fordi det har flere centimenter at fordele kiloene på. 

»Jeg kan godt få et barn ind til konsultation, hvor jeg tænker, at så er det vist heller ikke værre, men når jeg så plotter barnet ind i kurven og ser den vægtstigning, der har været, så er det rigtig alvorligt.« 

Små børn må godt have topmave og elastikarme

I Danmark bliver børn regelmæssigt målt og vejet hos lægen og sundhedsplejersken, fra de bliver født, til de går ud af folkeskolen. Deres højde og vægt bliver plottet ind på en vækstkurve, og på kurven kan man se, om barnet følger et jævnt mønster, eller om vægten stiger eller falder for meget.

Didde Lauritzen fortæller, at helt små børn godt må have lidt topmave og elastik­arme, men inden skolestart skal de overflødige kilo gerne være løbet af. 

»Børn fra 0 til 3 år vokser og udvikler sig drønhurtigt, og der skal det være ekstremt, før vi snakker om overvægt. Omkring børnehavealderen og i hvert fald fra skolestart skal man have et vågent øje på de børn, der ligger i toppen af BMI-kurven. Imellem 3 og 6 år skal der en klar rådgivning fra forældrene omkring slik, søde sager og sunde madpakker,« siger hun. 

Vi er nogle sukkergrise i weekenden

Antallet af overvægtige børn steg kraftigt indtil begyndelsen af 00’erne, siden er antallet af overvægtige børn stagneret. Danske børn er blevet bedre til at spise efter kostrådene. De spiser mere fuldkorn og fisk og drikker mere vand, fastslår en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, der kom tidligere i år. Især børnenes hverdage er blevet sundere, men i weekenden går det til gengæld galt. Børn indtager op til 6 gange så mange søde sager og sukkerholdige drikkevarer, som Fødevarestyrelsen anbefaler. Samtidig bevæger børn sig mindre, fordi de bruger flere timer foran en skærm. 

Overvægten kan få alvorlige konsekvenser. Børn, der spiser for meget sukker og dyrker for lidt motion, risikerer blandt andet at blive ramt af diabetes-2, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Samtidig bliver mange af børnene mobbet, og de føler sig ensomme og holdt udenfor, viser undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen. 

Hvalpefedt og svær erkendelse

Sundhedsplejerske i Albertslund Kommune, Jane Simonsen, har i løbet af sine 30 år i faget set mange børn få problemer med de ekstra kilo. Hun møder forældre, der forklarer problemet med store knogler i familien, eller at det bare er hvalpefedt, men for Jane Simonsen er der ikke så meget tvivl: 

»Hvis man ikke følger sin egen vækstkurve, så er der ikke så mange muligheder for bortforklaring. Kurven er rigtig god for forældrene at se, for hvis de ikke kan se det på barnet, så kan de se det på den,« siger hun. 

På kurven kan man se problemet sort på hvidt, men alligevel kan det være svært for forældre at erkende, at kurven er skredet i den forkerte retning, erfarer læge og forfatter til bogen Fedt nok – hjælp det overvægtige barn, Vibeke Manniche: 

»Som læge har jeg mange gange undret mig, når forældrene ikke kan se deres børns overvægt. Det bekræftes af forskningen og skyldes helt sikkert flere ting, herunder, at de ofte selv er overvægtige. En anden forklaring kan være, at pilen peger tilbage på dem selv. Med erkendelsen af, at barnet er for tykt, følger den dårlige samvittighed og nederlagsfølelsen. De føler ikke, at de har slået til som forældre. Vi ønsker jo alle at gøre det bedste for vores børn, og derfor er der mange ting i erkendelsen, der gør ondt og er ubehagelige,« siger hun. 

Arv og miljø

De overflødige kilo på kroppen er din egen skyld. Det mener 82 procent af danskerne ifølge en undersøgelse lavet af Megafon for TV 2 og Politiken sidste år. Man kan da bare spise mindre og bevæge sig mere, eller lukke munden og lette røven, som det lyder i den provokerende udgave.

Derfor bliver der ofte peget fingre ad forældrene, når deres børn er overvægtige, men skylden kan ikke udelukkende placeres på forældrene, siger Bodil Just Christensen, antropolog og ph.d. i fødevaresociologi. Hun har interviewet familier om vaner og hverdagspraksisser omkring mad og pointerer, at hvis det var så nemt at smide kiloene, så ville så mange formentlig ikke være overvægtige. 

»Du kan ikke placere skylden et sted. Overvægt er resultatet af en masse forskellige forhold,« siger hun og påpeger, at børn møder mad mange andre steder end i hjemmet. De får mad i vuggestuen og børnehaven, i kantinen på skolen og i klubben. I sportshallen bliver der serveret pølser og pomfritter, og i supermarkederne ligger Twix og Snickers fristende på lur ved kassen. Samtidig bliver de påvirket af reklamer for sodavand og fastfood, og biler og computere har gjort det nemmere for børn at være inaktive. 

»Vi lever i et fedmefremmende samfund. Vi har indrettet os sådan, at hvis man ikke gør noget aktivt, så kommer man til at veje for meget,« siger hun. 

Meget forskning viser samtidig, at gener har indflydelse på overvægt og appetitregulering. Nogle er simpelthen mere disponerede for at blive tykke end andre, og ofte får overvægtige forældre overvægtige børn. 

»Gener har noget at sige. Forældre må bare ikke affinde sig med det. Man skal bruge det som en motivation og tænke, at ens barn er i en situation, hvor han eller hun er genetisk disponeret for at blive overvægtig, og det betyder, at det er endnu vigtigere, at man gør en indsats for at hjælpe sit barn med at holde vægten,« siger Didde Lauritzen. 

Sund mad er en jungle

For at give børn sunde madvaner kræver det, at forældrene ved, hvad sund kost er. 51 procent af danskerne er ifølge Den Nationale Sundhedsprofil overvægtige, og det vidner om, at selvom vi i dag har bedre mulighed for at opsøge viden om sund kost, så er det stadigvæk svært for mange af os at efterleve.

Samtidig er der stor social ulighed i børn og unges kostvaner og forekomst af overvægt. Børn af lavt uddannede er i højere grad overvægtige end børn af højt uddannede, og det er der mange årsager til, fortæller Camilla Schmidt Morgen, der er postdoc og ph.d. ved Forskningsafdelingen for sundhed og sygelighed i befolkningen på Syddansk Universitet:

»Det kan skyldes, at forældrene ikke ved, hvordan man sammensætter en sund kost til børnene, eller at forældrene har den nødvendige viden, men ikke har ressourcerne til at omsætte det til praksis i en travl hverdag,« siger hun. Når det kommer til spørgsmålet om, hvad sund kost er, så er der ifølge eksperterne god grund til at være en smule forvirret. Der florerer utallige velmente kostråd og myter om sund kost, og det kan være svært at finde hoved og hale i kulhydrater og kalorier: 

»Det er svært at navigere i. Alle ved et eller andet om kost og siger, at du skal gøre det ene eller andet,« lyder det fra Didde Lauritzen.   

Sundhedsplejerske Jane Simonsen forklarer, at juice er et godt eksempel på en fødevare, der for mange forældre er svær. Der er gode vitaminer i juice, og vi ved, at frugt er godt, men der er samtidig meget sukker i.

 

»Nogle sukkerting er jo gode nok, men hvis man får for meget af det, så giver det problemer. Hvis man ønsker at tabe sig, så skal man ikke drikke juice, fordi der er lige så meget sukker i som i en sodavand. Så der er mange fødevarer, der kan være drilske,« siger hun.

På Kornmarkskolen fortsætter Sebastian og Søren med at lave sprællemænd og spille høvdingebold. Forhåbentlig ryger der også et kilo eller to i svinget.