Vi vælter os i kage på arbejde

Vi vil have wienerbrød og kage, når vi går på arbejde. Vi fejrer alt fra regnvejr til jubilæer, men i børnenes verden er vi godt i gang med at afskaffe kager og saftevand. flere og flere kommuner får 0-sukker politik i institutionerne.

Torsdag er de voksnes kagedag

Torsdag er kagedag, og alt er godt. Hvordan ser dagens lille forkælelse ud? Sultne blikke søger kagebordet på kantinens buffet. Ud på eftermiddagen, når kagefadene for længst er ribbet, lander glade mails i kantinelederens computer:  »Tak for en fantastisk rabarbertærte.«

Hanne Madsen er kantineleder på en større teknologisk kontorarbejdsplads lidt vest for København. 75 procent af de ansatte er mænd, og de er vilde med kantinens kage. Især når der står drømmekage, chokoladekage og flødeskums-tærte på frokostbuffeten. Allerede om mandagen kigger medarbejdere forbi køkkenet og spørger om torsdagens kage. Er uheldet ude, så en helligdag falder på en torsdag, må kantinen bage kage en anden dag. Ellers kan skuffelsen være svær at bære. 

Tidligere tilbød kantinen kage dagligt. Den ordning afskaffede Hanne Madsen, og tristessen bredte sig, men i dag er det accepteret, bare der nu og da stilles en koldskål eller en anden dessert på bordet nogle af de dage, hvor der ikke er kage.

Kage på arbejde er et gode, vi forventer

Det kræver mere end hår på brystet at skære en kageordning væk, siger projektchef i Kræftens Bekæmpelse, Gitte Laub Hansen, der har beskæftiget sig med maden på danske arbejdspladser. Kagen kan være en fasttømret del af virksomhedens kantineordning og opfattes som et af de goder, der er ved arbejdspladsen. 

Ideer, der kan erstatte kagen på kontoret

• Firmafrugt og mødefrugt • Syng en sang, når noget skal fejres• Leg en leg – der får pulsen op• Giv hinanden blomster• Del en god oplevelse – en sjov historie • Dyrk pausemotion• Walk and talk• Kollegamassage af skuldre• Ekstra i lønningsposen

Kilde: Gitte Laub Hansen, projektchef i Kræftens Bekæmpelse

 

»Selv kantiner, der i øvrigt sværger til en sundhedsdagsorden, har kager. Argumentationen er typisk, at vi jo »ikke er fanatiske«, og så er det jo en indbagt del af vores belønningskultur, indbegrebet af hygge og udtryk for den allerhøjeste karat af omsorg, når vi har bagt en kage. Sådan har kantinepersonalet det også, så kagen er tegn på, at de vil os det allerbedste, selvom det så ikke altid er det allerbedste for os!« 

En arbejdsdag med kage giver overvægtige problemer

For folk med vægtproblemer er kagerne en næsten daglig udfordring, for det er ikke kun i kantinen, der fristes med kage, men også ved kaffemaskinen og i mødelokalerne. Fødselsdage, nye ordrer, overskud, regnvejr, solskinsvejr og alt muligt andet fejres. Det kan blive til mange kager på en uge. 

»Det ville være en hjælp for mange, hvis kagerne blev skåret over en ekstra gang til meget små stykker, så mængden blev halveret,« siger Jane Bagger, der underviser på livsstilskurser for virksomheders medarbejdere.

Vi elsker skærekage og basser, men kvinder får dårlig samvittighed bagefter

FDB Analyse har spurgt folk om deres holdning til kager på arbejdspladsen. 12 procent fortæller, at de takker nej til kagen på job, men resten spiser med glæde kage i arbejdstiden nu og da. Kontorkagen kan dog udløse dårlig samvittighed bagefter. Det viser tal fra analysen. Især kvinder får dårlig samvittighed. 44 procent af kvinderne rammes af og til af dårlig samvittighed, efter at de har spist kage, næsten hver 10. har dårlig samvittighed hver gang. Blandt mændene er det anderledes. 59 procent erklærer, at de aldrig har dårlig samvittighed efter en kage på arbejde.

Flertallet af kommuner på vej mod 0 sukker i børnehaverne

Mens det voksne Danmark vælter sig i kage, indfører flere og flere kommuner en måltidspolitik for børnene på skoler og institutioner, og her skal ikke serveres sodavand, chips, slik og kager. 

26 kommuner har allerede indført en fælles politik for søde sager, og syv kommuner vil gøre det i 2012. Kun 19 kommuner har ikke gjort det og har ingen planer om det. Tallene er fra en undersøgelse lavet af Kommunernes Landsforening i maj 2012. 68 procent af de danske kommuner deltog i undersøgelsen.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Børnene får frugt i stedet for kage

»Forældrene er i dag meget opmærksomme på de helt små børns spisevaner, de bakker op om faste rammer som 0-sukker-politik,« siger Lisbeth Hede, der er rejseholdsmedarbejder for Fødevarestyrelsen. Rejseholdets medarbejdere har været rundt på skoler og institutioner og tale om, at man kan opbygge en kultur, hvor det at hygge sig ikke nødvendigvis forbindes med kage.

»Institutionerne fejrer typisk ikke fødselsdage med kage, men hygger sig med frugt i stedet for, og det betyder, at børnene ikke har kagekulturen med sig, når de kommer i skole. Klassens time-kagen er ikke nær så selvfølgelig på skoleskemaet, som den var for 20 år siden,« siger Lisbeth Hede.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Kager og pauser kan være et minefelt, hvis man prøver at afskaffe dem

I februar 2012 måtte ledelsen i Helsingør Kommune spise sit eget direktiv om kaffe og kage-pauser. Almindelige fødselsdage og andre begivenheder skulle ikke længere fejres med kaffe og kage på kommunens kontorer, men erstattes af en ugentlig kaffepause, hed det i direktivet. Fagforeningerne protesterede. Direktivet kom op på byrådsmødet og blev stemt ned i samme måned, som det var født.

Det overrasker ikke etnologen Mine Sylow, som arbejder i Københavns Madhus. I 2006 kortlagde hun mellemmåltidskulturen på de danske arbejdspladser, herunder kagekulturen.

»Kage og pause er ikke bare kage og pause. Det er et minefelt, og man bør træde varsomt. At give noget og være noget for kolleger og have det hyggeligt er sociale mekanismer, som holder medarbejdere sammen. Man brænder fingrene, hvis man ikke forstår kulturen bag kagen. Og det skal i hvert fald ikke være en ledelsesbeslutning at skrue ned for kagerne. Hvis der skal ske noget, må det hellere komme nedefra. Måske skulle vi blive bedre til at vende det ansvar, vi føler for børnene og deres opvækst, imod os selv, når vi er på arbejde,« siger Mine Sylow. 

Mænd vil gerne spise mere kage på arbejde

FDB Analyses tal viser, at kagen kan blive svær at jage på porten. Især mænd vil gerne spise mere kage på arbejde, end de allerede gør. 13 procent af mændene siger ja til flere kager. Det samme gælder for fem procent af kvinderne. Mændenes kageglæde viser sig også ved, at over halvdelen gerne besøger fadet to gange, og de sørger for ikke at få det mindste stykke med derfra. 16 procent af mændene tager bevidst det største stykke på fadet. Det samme gælder for fire procent af kvinderne.

Læs mere om